Ja. Vi har en trivselsudfordring. Men nej. Vi er ikke ved at tabe en hel generation af børn og unge på gulvet.

Medierne maler et billede af en hel ungdom i knæ. Men spørger man forskerne, har langt de fleste børn og unge det faktisk godt.

Hvad tænker du på, når du læser ordene børn og unges trivsel?

’Trivselskrise’ og ’massiv mistrivsel’ er nogle af de ord, der florerer i medierne, og på SF’s valgplakater tilbage i 2022 skrev de ”Vores børn mistrives”. Det har måske givet en opfattelse af, at det går helt ad hekkenfeldt til med børn og unges trivsel.

Men nu er der kommet en ny, stor undersøgelse, der nuancerer billedet en del.

Undersøgelsen er lavet af Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet. Hun har beskæftiget sig med trivselsområdet i omkring 15 år, og når hun bevægede sig ud blandt unge, kunne hun ikke genkende det billede, der var blevet skabt af de unges trivsel. Derfor valgte hun at undersøge det.

Det resulterede i den nye undersøgelse, hvor mere end 12.000 elever på tværs af 100 ungdomsuddannelser i hele landet har deltaget – og undersøgelsen viser faktisk noget andet, end det du måske ser, når du tænder for fjernsynet.

For ifølge den nye forskning trives mere end 80 procent af de unge på tværs af ungdomsuddannelser faktisk rigtig godt, mens kun en til to procent af de unge har det decideret dårligt.

”Den bekræftede nogle af de intuitive erfaringer, jeg havde ved at omgås de unge, men jeg blev faktisk overrasket over, at det var muligt at dokumentere et andet billede, end det vi primært hører om i medierne,” forklarer Ane Qvortrup, og tilføjer:

”Jeg vil nødig tale om en trivselskrise. Jeg vil gerne fremhæve, at langt de fleste unge har det godt, heldigvis. En mindre gruppe ligger i et trivselsområde, som vi skal tage alvorligt og arbejde med, og et fåtal er et sted, hvor der er behov for hjælp og nogle stærke indsatser. Men vi må altså ikke samle en hel gruppe og sige, at de har det skidt.”

En fortabt generation?

Ane Qvortrups undersøgelse viser altså, at størstedelen af de unge har det godt, men hvad siger andre undersøgelser egentlig?

Hvis vi ser på Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, der blev udgivet tidligere i år, viser den, at alle danskeres mentale sundhed fortsat bliver dårligere, men at det særligt står slemt til hos de yngre aldersgrupper.

For eksempel scorer lidt over en tredjedel af unge kvinder mellem 16 og 24 år lavt på den mentale sundhed, og scoren er blevet lavere og lavere det seneste årti. Tilbage i 2010 var det eksempelvis knap hver syvende unge kvinde, der lå lavt på den mentale sundhed. Det er altså gået ned ad bakke for dem.

Undersøgelserne peger med andre ord i forskellige retninger, når det kommer til de unges trivsel, men hvordan står det så til hos de mindre børn?

For lidt under et år siden udkom Børne- og Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling blandt folkeskoleelever fra fjerde til niende klasse. Ministeriet vurderede, at trods et lille fald i trivslen, var det samlede resultat fint. Undersøgelsen viste nemlig, at næsten ni ud af ti folkeskoleelever ligger i gruppen ’med højst generel trivsel’, og under én procent af folkeskoleleverne havde ’lavest generel trivsel’.

Men selvom gruppen af folkeskoleelever, der stortrives, er den allerstørste, viste undersøgelsen også, at antallet af glade folkeskoleelever er historisk lavt. Tilbage i skoleåret 2016/17 havde næsten 93 procent folkeskoleelever den højst generelle trivsel, mens tallet i dag er faldet til lidt over 87 procent. Vi ser altså også en negativ udvikling hos børnene.

Den negative tendens for børn og unges trivsel spreder sig i medierne. I breakingbjælkerne på aviserne og i flimmerkassen hører vi, at børn og unge har det virkelig skidt. For eksempel har TV2 lavet en dokumentarserie, der hedder ’Presset ungdom’ og DR har et nyhedstemasite, der går under navnet ’Trivselskrisen’. Og, ja, trivselsforskningen giver jo også lidt forskellige bud på, hvordan det går med trivslen. Det er et mudret billede, vi er blevet efterladt med. Men hvad er så op og ned?

Vibeke Koushede, som er professor i mental sundhedsfremme og institutleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, mener, at vi har en trivselsudfordring, der fortjener at blive taget alvorligt, men at nuancerne i fortællingen er vigtige.

”Taler vi for meget om mistrivslen? Ja og nej. Det er godt med opmærksomhed på det, fordi der er en negativ tendens. Vi må bare heller ikke tale om det, som om vi er ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi det er ikke rigtigt,” fremhæver Vibeke Koushede, som også er medlem af regeringens Trivselskommission, der skal komme med anbefalinger til understøttelsen af børn og unges trivsel.

Ligesom Ane Qvortrup understreger Vibeke Koushede også, at langt de fleste børn og unge trives, men at der er en mindre gruppe, som har det svært, og de skal selvfølgelig have rettidig og ordentlig hjælp.

”Vi må bare ikke glemme alt det gode i fortællingen, fordi problemet er, at det kan blive selvforstærkende, når vi kun taler om en ungdom i mistrivsel. Derfor er vi nødt til at nuancere debatten, fordi langt de fleste børn og unge har det heldigvis godt.”

Mistrivsel smitter

Flere og flere viser tegn på mistrivsel, men der er ikke et entydigt svar på hvorfor. I en kronik fra Politiken gav en række forskere, heriblandt Vibeke Koushede, et par bud på, hvorfor vi ser en negativ udvikling i trivslen. De nævner blandt andet brugen af skærme og sociale medier og mangel på søvn som forklaringer på udviklingen – og så nævner de også flertalsmisforståelser.

Flertalsmisforståelser et socialpsykologisk begreb, som betyder, at man tror, at størstedelen gør og mener bestemte ting, men i realiteten er det kun en mindre del, som mener eller gør det – og det kan sandsynligvis også gøre sig gældende inden for mistrivsel.

”Mistrivsel smitter. Børn og unge spejler nemlig hinanden. Så hvis man tror, at alle går rundt og bokser og bøvler med et eller andet, så kan det være, at man selv tænker: ’Det gør jeg i virkeligheden også,’” forklarer Vibeke Koushede.

Mennesket har nemlig en flokmentalitet, hvor vores adfærd og sprog påvirkes enormt meget af flokken, så jo mere vi italesætter en hel ungdom i mistrivsel, des mere kan børn og unge tro, at de selv mistrives. Det kan betyde, at nogle af dem, som faktisk har det helt normalt, tror, de har det dårligt, fordi fortællingen er, at de som gruppe har det dårligt. Det giver derfor en selvforstærkende effekt.

”De tror måske, at de hører til den gruppe, hvor man taler om decideret mistrivsel i stedet for, at de måske bare har en dum uge, og der er forskel på at have en dum uge og et helt øv liv,” siger Vibeke Koushede.

Hun mener, at vi skal lære at adskille almenmenneskelige udfordringer i børne- og ungdomslivet og decideret alvorlige problemer som for eksempel stress, angst og depression. En skelnen, der ifølge Vibeke Koushede, er blevet en smule udvisket.

Livet har nemlig unægtelig bump på vejen – og det, mener Vibeke Koushede, at vi skal gøre vores børn og unge opmærksomme på.

”Vi skal huske at minde vores børn og unge om, at det er helt normalt, at det går op og ned i livet. Det gode er, at for langt de fleste kommer udfordrende tider ikke til at vare ved, og der er ikke noget farligt i at have perioder, hvor man har det svært. Vi kan faktisk både lære og komme styrket ud af de svære perioder,” forklarer Vibeke Koushede, og understreger:

”Der er selvfølgelig dem, som har det rigtig, rigtig svært. Der kan vi ikke bare sige: ’Det skal nok gå over igen’. De skal selvfølgelig have hjælp. Ligesom vi skal holde ekstra øje med dem, der viser tegn på noget, der kunne gå hen og blive til mere alvorlig mistrivsel.”

Trivselsråd ligesom kostråd

Ifølge Vibeke Koushede findes der ikke ét quickfix, der bare kan løse udfordringen med mistrivslen, men hun peger på befolkningsoplysning som en del af løsningen. Ligesom alkoholråd eller de famøse kostråd som ’seks om dagen’, der er blevet indprentet i vores hjerner, kan vi også opstille trivselsråd. Der er nemlig specifikke handlinger, der kan øge trivslen.

Vibeke Koushede fremhæver tre forskningsbaserede budskaber, der både kan forbedre og styrke den mentale sundhed. Vi skal gøre noget aktivt. Vi skal gøre noget sammen. Vi skal gøre noget meningsfuldt. Det er ABC’en for mental sundhed, siger hun.

Det handler om at blive klog på, hvad der giver en følelse af mening og at have noget at stå op til om morgenen. Er det at starte en madklub, arbejde frivillig, gå til skak, læse uendelige mængder bøger eller spille fodbold med vennerne? Det er forskelligt for den enkelte.

”Men det allervigtigste for trivsel er kvaliteten af vores fællesskaber og sociale relationer. Vores sociale behov varierer, men vi har alle brug for at føle, at vi hører til, og at vi har noget at bidrage med. Trivsel er noget, vi skaber sammen,” understreger Vibeke Koushede.

For eksempel viser forskningen, at foreningsaktive børn og unge generelt trives bedre end børn og unge, der ikke er med i foreninger. Årsagsretningen – altså hvad der fører til hvad – er dog ikke helt klart.

”Men der er noget i, at du kan tage et sted hen, hvor andre har brug for dig, og hvor du kan bidrage til et fællesskab. Hvis du for eksempel ikke har det godt i skolen, så kan foreningslivet være en mulighed for at føle, at du hører til, og at nogen har brug for dig,” siger Vibeke Koushede.

Der er altså handlinger, vi kan gøre for at få bugt med noget af den trivselsudfordring, vi har. For der flere og flere, der viser tegn på mistrivsel, og samtidig en mindre gruppe, som er i massiv mistrivsel. De skal have hjælp. Men det er også vigtigt at vide, at langt de fleste børn og unge rent faktisk har det godt, og at det er helt normalt med små bump på livets vej.