Robotten HUGOs hænder hjælper kirurgerne på operationsbordet

Landets kirurger kan i fremtiden få flere hjælpende hænder fra robotter, som skal sikre, at patienter får færre komplikationer og kortere behandlingstider. Robotten HUGO er startskuddet på udviklingen.

“Bare lige så du ved det... Den har altså hverken øjne, øre eller mund,” fortæller presseafdelingen mig med en halv-seriøs tone, da jeg spørger, om jeg må komme ud og møde HUGO.

Robotten er for nyligt blevet indviet på Rigshospitalet. Den kan være starten på en ny udvikling af robotter i kirurgien, der i fremtiden kan hjælpe kirurgerne med mere skånsomme operationer, som kan sikre færre komplikationer, og at patienten kommer sig hurtigere.

“Hvilken en af dem er HUGO,” spørger jeg, da Torben Kjær Nielsen åbner døren til operationsstuen. “Det er faktisk hele rummet,” fortæller kirurgen mig til min overraskelse. I midten af rummet står en mørkeblå briks klar omgivet af computerskærme og store, hvide lofthængende lamper. Til venstre for briksen står fire hvide robotarme, som mest af alt ligner stjernekikkerter. Og helt inde i det ene hjørne står en skærm, hvorfra to joystick-lignende arme stikker ud. Det er derfra, HUGO bliver styret.

Iført 3D-briller sætter kirurgen sig til rette bag skærmen. Fødderne holder han klar som en ivrig trommeslager. Foran dem har han nemlig syv pedaler, hvorfra han blandt andet styrer kameraet og bestemmer den kirurgiske manøvre, som skal gennemføres. Selve manøvren bliver styret med de to udstrakte arme, som mest af alt ligner to joystick til et virtual reality-spil. Herfra bliver de gennem 3D-brillerne forvandlet til operationsudstyr.

“Som du kan se, så har jeg lige nu en saks i den ene hånd og en pincet i den anden,” fortæller kirurgen og fortsætter sin manøvre i den igangsatte simulation. Langsomt, men sikkert, nærmer han pincetten mod et dryppende blodkar. Med små fingertræk, som skiftevis trykker og slipper knapperne på joystickene, og et elegant tryk på en pedal, får han blodet til at stoppe. Kirurgen har reddet den virtuelle patient.

Historien fortsætter under videoen

Spille Sådan virker robotten HUGO

Robotter er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Siden 2002 har en anden robot, ”da Vinci-robotten”, været brugt på landets hospitaler ved mave-tarmkirurgiske, gynækologiske og urologiske operationer. Med robotterne har kirurgerne kunnet være mere præcise i deres indgreb. Og det er kommet patienterne til gavn.

En dansk undersøgelse fra 2018 viste, at robotkirurgi blandt andet gav mindre risiko for infektioner, kortere hospitalsophold og mindre blodtab.

Og robotten HUGO, som lige nu kan operere inden for de samme områder som da Vinci, skal være med til at føre teknologien videre.

Andreas Røder, som er professor og kirurg på urinvejskirurgisk afdeling ved Rigshospitalet, håber blandt andet på, at HUGO på sigt også kan bruges inden for nyrekirurgien.

“Den største fordel ved HUGO er, at hver arm er delt op hver for sig, hvilket gør den mere fleksibel. Det giver os på sigt mulighed for at lave andre typer af operationer, som vi ikke tidligere har kunnet,” fortæller han.

Konkurrence giver flere robotter

Selvom HUGO ikke er den første robot, der bliver brugt i forbindelse med kirurgi i Danmark, kan den meget vel markere en ny udvikling af robotter i fremtiden.

For robotter i sundhedsvæsenet har længe været en dyr teknologi, der har udviklet sig relativt langsomt. Ifølge professoren har det blandt andet skyldes, at robotterne kun har været produceret af en enkelt virksomhed, som uden konkurrence på området har kunnet kræve mange penge for de avancerede maskiner.

HUGO markerer derfor et skift i branchen. Den er nemlig produceret af en anden virksomhed, end den virksomhed, der producerer da Vinci-robotterne. Og ifølge Andreas Røder kan den nye robot derfor være med til at give konkurrence til virksomheden bag da Vinci.

“Robotkirurgi har været ekstremt dyrt, så vi håber, at en stigende konkurrence kan gøre det billigere at investere i teknologien, hvilket vil udbrede anvendelsen af robotter og komme patienterne mere til gavn,” fortæller han.

Fremtid af robotter

På Rigshospitalet har regionsrådet betalt 25 millioner kroner for to HUGO-robotter og forskning på området. Til sammenligning koster en enkelt da Vinci robot cirka 13 millioner kroner. Men HUGO kommer med et helt nyt og meget mere avanceret system end sin konkurrent.

“HUGO er bygget op med mange små moduler, som til sammen gør den til en slags supercomputer, mens da Vinci kun er bygget op med et enkelt modul,” siger Andreas Røder og uddyber:

“Med det mere avanceret system kan vi være med til at videreudvikle robotten, så vi i fremtiden blandt andet har bedre mulighed for at træne nye kirurger, inden de bevæger sig ud i en operation,” siger han.

Andreas Røder sammenligner den nye robot med et cockpit i et fly, hvor han og sine kollegaer som kaptajnerne har flere knapper at trykke på, samtidig med at de i højere grad kan blive advaret, hvis de bevæger sig ud af kurs.

Ifølge professoren betyder brugen af HUGO ikke nødvendigvis, at patienterne får færre komplikationer med det samme, men robotten er en indikation på, at vi i fremtiden kan forvente flere og mere avancerede robotter i sundhedsvæsenet.

“Om ti år er der flere forskellige teknologier, som giver et løbende feedback a la et cockpit. Advarsler som ’nu er du ved at skære i det forkerte’, eller ’vær opmærksom, du nærmer dig et blodkar’, tror jeg bliver en realitet. Og det er så netop det, der kan være med til, at vi udfører mere skånsomme og præcise operationer, der vil komme patienten til gavn,” siger Andreas Røder.