ReDI School of Digital Integration Denmark
ReDI School of Digital Integration Denmark
Organisationen ReDI School blev startet i 2019 og har siden da haft fokus på at flere kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund skal være med til at designe, udvikle og bruge digitale teknologier. 80.000 kvinder i denne gruppe står udenfor arbejdsmarkedet i Danmark, og flere arbejder i jobs, de er overkvalificerede til.
Skolen er en platform, hvor kvinderne kan udvikle deres IT-kompetencer, opbygge et professionelt netværk i Danmark og nå deres karriere-ambitioner. Siden 2019 har mere end 300 kvinder deltaget i ReDI Schools kurser, workshops, coaching-program og sociale aktiviteter.