- Verdensmål
- Mål 13
- Tidsforbrug
- En time til flere dage
- Målgruppe
- Udskoling
- Produceret af
- Salaam Film & Dialog
Arbejd med kreative løsninger på vandmangel
Med udgangspunkt i filmen There will be water om en visionær ingeniørs arbejde på at løse verdens vandproblemer vil eleverne kaste sig ud i selvstændigt arbejde om at skaffe rent vand.
Den næste verdenskrig vil handle om adgangen til vand, er der nogen der mener. Det fremgår af dokumentarfilmen ’There Will Be Water’, hvor den norske ingeniør Bill Watts tager udfordringen med den globale vandmangel op. Filmen følger hans ihærdige forsøg på at trænge igennem med sit innovative bud på en løsning om at skabe mad, energi og vand i ørkenen ved hjælp af saltvand og solenergi.
Filmen viser, hvordan de globale vandudfordringer også giver nye muligheder og kan vendes til noget positivt.
Vand er derfor en spændende indgang til læring om fx bæredygtighed og entreprenørskab. Igennem forskellige øvelser vil eleverne blive inspireret til at tænke mere globalt og ud af boksen.