- Verdensmål
- Tidsforbrug
- 2-4 lektioner.
- Produceret af
- Verdens Bedste Nyheder
Alle mål
Eleverne skal her formidle deres drømme og perspektiver om en bæredygtig verden gennem gadekunst. Motiverne, som de skal male med gadekridt, skal fortælle om muligheder og være med til at sprede håb og drømme for vores fælles fremtid.
I avisen fra Verdens Bedste Nyheder har I læst om, hvordan der mange steder i verden sker en positiv udvikling. Artiklerne giver eksempler på, at det er muligt at nå de 17 Verdensmål, hvis vi alle arbejder sammen. Hvis vi hver især gør, hvad vi kan for at skabe de forandringer, som det kræver af os.
Artiklerne i avisen viser, at FN’s 17 Verdensmål bliver taget alvorligt. Vi har taget hul på Verdensmålenes årti. Der er nu blot 10 år til 2030, hvor den ambitiøse plan skal være opfyldt. Og verden er i gang med at handle. På de fem år, der er gået siden målene blev vedtaget den 25. september 2015, er der sket en stor fremgang. Det kan I læse om i avisen.
Håbet er tydeligt i avisen. Nu er det jeres opgave at skabe håb med gadekunst.
I skal bruge gadekridt til at skabe kunst, der kan formidle jeres drømme og perspektiver. Motiverne skal kan berette om muligheder og være med til at sprede håb og drømme for vores fælles fremtid.