I denne film skal I møde syv inspirerende og stærke kvinder, der hver dag kæmper for at forbedre livet for andre verden over. Hver eneste dag bliver 39.000 piger under 18 år tvangsgift – det er 27 piger hvert minut. På verdensplan går 31 millioner piger ikke i grundskole. Tværs over det afrikanske kontinent er over tre millioner piger hvert år i risiko for at blive omskåret. Statistikken er skræmmende. Kvinderne filmede sig selv i et døgn af deres liv i 2016, og giver os således et unikt indblik i deres dagligdag, mens de ærligt fortæller, hvad de selv har været udsat for af overgreb, fængsling, omskæring, tvangsægteskab osv. I filmen medvirker blandt andet den unge afghanske rapper Sonita, den kinesiske feminist Li Tingting og daværende chef for Red Barnet og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Mens I ser filmen
Mens I ser filmen, kan I med fordel udfylde et notatark. Det kan hjælpe jer til at holde styr på indholdet i filmen
I notatarket kan I notere:
Tidskoden
Overskrift - ord eller en kort sætning, der beskriver emnet
Forklaring - kort forklaring, der hjælper til forståelse
Spørgsmål - noget, der skal afklares eller undersøges