Faktaboks Filmens længde: 27:19 minutter
Årstal: 2005
Land: Tanzania
Produceret af: Finn Brasen og Hanne Børsch for Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed
Fag: Dansk, Samfundsfag, Geografi, Historie
Verdensmål: 8, 11 og 12
Indledning I skal nu med på en tur tilbage til år 2005. Her skal I besøge landet Tanzania, der ligger i Afrika. I dokumentarfilmen Den afrikanske Farm anno 2005 skildres landbruget; et erhverv der gennem tiden har haft stor betydning for befolkningen i Tanzania og som siden 2005 har gennemgået en stor udvikling.
Filmen er produceret for Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed.
Mens I ser filmen Mens I ser filmen, kan I med fordel udfylde et notatark. Det kan hjælpe jer med at holde styr på indholdet i filmen.
I notatarket kan I notere:
Tidskoden Overskrift - ord eller en kort sætning, der beskriver emnet. Forklaring - kort forklaring, der hjælper til forståelse. Spørgsmål - noget, der skal afklares eller undersøges. Hent notatarket her .
Opgaver til filmen Analyse af dokumentarfilm Lav en analyse af dokumentarfilmen. I analysen kan I blandt andet beskæftige jer med faktuelle detaljer om filmen, genretræk og virkemidler.
I kan eventuelt benytte analysemodellen, som I finder her .
Globalis - Verdens udvikling i tal Nu er det tid til at se nærmere på udviklingen i Tanzania. Til det skal I bruge hjemmesiden Globalis, der er drevet af FN Forbundet. Hos Globalis finder I tal og statistik om alle verdens lande. I kan blandt andet finde data om alle indikatorer for FN’s Verdensmål. Under hver indikator findes en forklarende tekst, som kan hjælpe jer med at forstå statistikken.
Klik på linket og undersøg følgende:
Hvordan har udviklingen været i Tanzania fra 2005 og frem til i dag, inden for de områder I møder i filmen?Download relevante grafer til opsamlingen i klassen. Hvordan har den generelle udvikling været i Tanzania siden 2005, når man ser på andre indikatorer. Find tre indikatorer, der beskriver udviklingen.Download relevante grafer til opsamlingen i klassen. Hvordan forventer I, fremtiden bliver for Tanzania, baseret på det I ser i opgørelsen? Besøg Globalis her.
FN’s menneskerettigheder Menneskerettighederne er de fælles spilleregler, der gør, at vi kan tænke, tale og leve frit sammen – og at vi har ret til og mulighed for at leve et liv i sikkerhed og tryghed. Rettighederne har vi, fordi vi er mennesker. Det vil sige, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, alle steder, hele tiden.
Menneskerettighederne er beskrevet i Verdenserklæringen fra 1948. Her gik verdens ledere sammen i FN og formulerede de grundlæggende rettigheder, der skulle være fælles for alle – og som ingen kunne fjerne. Det skete på et tidspunkt i historien, hvor man så tilbage på to brutale verdenskrige. Siden har erklæringen fungeret som rettesnor for, hvordan vi har ret til at blive behandlet, og hvordan vi har pligt til at behandle andre. Menneskerettighederne er beskrevet i 30 artikler.
Link til menneskerettighederne, artikel 1-30. Hvilke artikler fra Menneskerettighedskonventionen er relevante i forhold til denne film?
Debatindlæg I skal på baggrund af jeres arbejde skrive et debatindlæg. Et debatindlæg er en argumenterende tekst, hvor man giver udtryk for sin mening om et emne eller en problemstilling. fx ‘Valgretten i Danmark skal sænkes til 16 år’.
Et debatindlæg har til formål at overbevise andre om ens holdninger i forhold til et givent emne.
I kan eventuelt benytte skabelonen, som I finder her .