Innotalk - Klar til næste plastrevolution
Kom til en talk om plastforurening af havene.
Plast er en fundamental byggesten i vores økonomi, og det globale forbrug af plast er tyvedoblet de seneste 50 år, og vil stige med 75 pct. frem mod 2030, hvis vi ikke ændrer kurs. I Danmark forbrænder vi over halvdelen af vores plastaffald, og som land rangerer vi lavere end mange af vores naboer i forhold til genanvendelse. FN har erklæret, at plastforureningen af havene er ”en fælles bekymring for menneskeheden”.
Kom til Innotalk og hør Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers, FN’s Udviklingsprograms (UNDP) nordiske direktør Camilla Brückner, McKinsey Senior Partner fra Paris Clarrise Magnin-Mallez,, International plast og havaktivist Emily Penn. Udover de nævnte talere vil en række øvrige meningsdannere, beslutningstagere og erhvervsprofiler komme med input til vores plastudfordringer og få bud på løsninger for forbrugere, virksomheder og politikere.
- Torsdag den 17. januar, kl. 09.30 – 13.30 inkl. pause og reception.
- Arrangementet foregår i FN Byen – Marmorvej 51, 2100 København Ø (da alle gæster skal gennemgå sikkerhedstjek, bedes I medbringe billedelegitimation).
- Deadline for tilmelding er den 16. januar.
Konferencen er gratis, men der er begrænsede antal pladser, som tildeles efter først til mølle princippet.
Innovationsfonden vil i samarbejde med konsulenthuset McKinsey & Company præsentere en ny rapport om, hvordan vi tackler det nuværende plastproblem, herunder hvilke muligheder Danmark og danske virksomheder har for at blive førende i cirkulær brug af plast.
Vi glæder os til at se dig!