Mennesker i klimaets brændpunkter

Naturvidenskabelige foredrag i Næstved. Klima er et brandvarmt emne lige nu.

Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?

Hør Professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild sætte de menneskeskæbner der rammes af klimaforandringerne ind i videnskabeligt perspektiv

Et samarbejde mellem Næstved Bibliotek & Borgerservice, BIO Næstved og Aarhus universitet tilbyder hele landet at se med, når Aarhus Universitet formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben.

Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab bringer engagerede forelæsere der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene dækker forskellige spændende områder. Denne sæson er der blandt andet foredrag med titlerne ”På rumkrydstogt ud i solsystemet” ”mennesker i klimaets brændpunkter” og ”snedige bakterier”

I Næstved vil de offentlige foredrag blive vist i BIO Næstved, der lægger sal til samtlige 7 foredrag henover efteråret.

Alle foredragene er gratis og du kan allerede bestille din plads i salen nu via biografens hjemmeside https://www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag

Du kan se mere om de enkelte foredrag her https://ofn.au.dk/