Markvandring m. Andelsgaarde: Lerbjerggård
Kom med på markvandring og bliv klogere på bæredygtig landbrug
Hør forpagterne, Nanna og Christoffer, fortælle passioneret om, hvordan de dyrker jorden på en bæredygtig måde og sikrer fremtidens landbrug.
På denne markvandring kommer du helt tæt på planternes og dyrenes hemmelige liv. Det handler om fotosyntese, mikroliv i jorden og dyrkningsmetoder, der binder CO2 frem for – som i konventionelt landbrug – at udlede det. Og det handler om, hvordan der kan produceres sunde fødevarer, samtidig med at der levnes plads til naturen.
Svarene på klimakrisen findes i marken! Så kom med på en opløftende og indlevende markvandring med fremtidens bønder, og hør mere om hvordan deres jordbrug er baseret på recirkulering samt om deres principper om at omlægge halvdelen af deres landbrugsjord til vild natur.