Signe Schrøder - Dyrk den nemme urtehave

Biodiversitetskrise, fødevarekrise, klimakrise. Kriser er der nok af, men hvordan kan vi gøre noget ved det selv?

Svaret er enkelt: Start en lille køkkenhave. Spar penge på madbudgettet samtidig med at du skaber mere liv og natur i haven ved hjælp af økologiske principper og en forståelse for den vilde natur. Tag med når forfatter og vild-havekonsulent Signe Schrøder giver dig masser af nemme tips og tricks til at få succes med køkkenhaven samtidig med, at du giver sommerfugle, bier og insekter en hjælpende hånd.

Signe Schrøder er forfatter til køkkenhavebogen DYRK – den nemme køkkenhave fra frø til høst. Samtidig underviser hun i vild natur og udlever principperne i sin egen have på Bjerregaarden, en økologisk æbleplantage grundlagt af Ritt Bjerregaard, hvor de nu producerer cider og rabarbervin.

I samarbejde med Kanalbyen i Fredericia og Byhaverne Søndervold.

Billetter købes via fredericiabib.dk