12. Hvorfor Fattigdom? Send Flere Penge

Indledning

I har nok hørt om rockmusikeren Bono, forsanger i det irske band U2. Og måske kender I også den engelske sanger og producer Bob Geldof - ham, som i 1984 skrev sangen ‘Do They Know it’s Christmas’ for at skaffe penge til at hjælpe under sultkatastrofen i Etiopien?
I denne film fra 2012 skal I møde de to sangere. De har nemlig begge sat sig i spidsen for, at det rige vesten skal dele mere af deres velstand med Afrika, udvise større globalt ansvar og retfærdighed og tage et større ansvar for at skabe udvikling i Afrika.
I filmen følger vi de to stjerner, når de holder møder med præsidenter, taler til FN’s generalforsamling, arrangerer velgørenhedskoncerter og på andre måder forsøger at skabe opmærksomhed om deres projekt.
I filmen møder vi også de afrikanere, som hjælpen er tiltænkt. Filmen stiller det store spørgsmål ‘Hvad ønsker de egentlig selv?’ For er de overhovedet blevet spurgt?

Mens I ser filmen

Mens I ser filmen, kan I med fordel udfylde et notatark. Det kan hjælpe jer til at holde styr på indholdet i filmen.

I notatarket kan I notere:

  1. Tidskoden
  2. Overskrift - ord eller en kort sætning, der beskriver emnet
  3. Forklaring - kort forklaring, der hjælper til forståelse
  4. Spørgsmål - noget, der skal afklares eller undersøges

Hent notatarket her.

Opgaver til filmen