MASTERCLASS I VERDENSMÅL FOR LEDERE I CIVILSAMFUND, ERHVERVSLIV & POLITIK

Denne Masterclass er for dig, der gerne vil implementere verdensmålene i din organisation eller virksomhed, men mangler konkrete værktøjer og inspiration. Over fire dage i dette forår vil du sammen med andre ledere udvikle en plan for implementering af Verdensmålene - med støtte og undervisning fra de dygtigste fagfolk på området.

Verdensmålene er blevet godt modtaget af danskerne, og knap fire ud af fem kender til de 17 mål for bæredygtig udvikling. Men med bare ni år tilbage til målstregen i 2030 er det på tide, at vi som samfund får gang i den store bæredygtige omstilling. Derfor har Globalt Fokus og Verdens Bedste Nyheder udviklet en masterclass i Verdensmål for ledere.

Forløbet er for dig, der ønsker at blive guidet i en intern udviklingsproces hvor ledelse relateres til Verdensmålene – og som har høje faglige ambitioner. Hvordan gør vi det bedst, både strategisk og praktisk? Det vil du kunne få kompetent inspiration til i denne masterclass i Verdensmål. Her samler vi ledere, som ønsker at skabe forandring på eget område, og som samtidig har lyst på at sprede engagement og gejst i egen organisation. Formålet med masterclassen er at skabe et kvalificeret maskinrum, hvor slutproduktet er en plan for implementering af Verdensmålene i egen organisation for alle deltagere.

Masterclassen forløber over fire undervisningsgange i første halvdel af 2022. Alle dage stykkes sammen af et teoretisk fundament, cases og inspirationsoplæg fra nogle af de dygtigste i feltet. Vi vil facilitere sparring og dialog mellem deltagerne fra forskellige sektorer og skabe rammerne for et fagligt netværk.

Masterclassen er udviklet for 2030-Panelet af Globalt Fokus og Verdens Bedste Nyheder.

Spille Masterclass i Verdensmål Masterclass i Verdensmål
Masterclass i Verdensmål