50 dokumentarfilm om verden får nyt liv som undervisningsmateriale for danske skolebørn
Hvad sker der, når en gruppe unge kvinder i Zambia beslutter sig for at oprette et detektivbureau? Kan det lykkes for beboere i et ludfattigt slumområde at opnå en drøm om at blive balletdanser? Og hvad gør man, når man som dansker arver en Porsche, men man er nødt til at tage helt til Ghana for at hente den?
I mange år støttede Danida, at der blev lavet en lang række dokumentarfilm om problemstillinger fra udviklingslande. Pengene kom fra den såkaldte Oplysningspulje, der gik til at gøre danskerne klogere på, hvad vores skattekroner går til, når vi giver udviklingsbistand til mennesker i verdens fattigste lande. Udover støtte til film, støttede puljen også en lang række andre oplysningsprojekter af mange forskellige slags.
Oplysningspuljen er senere blevet nedlagt, og selvom nogle af filmene, som blev produceret mellem 2002 og 2019, nu har et par år på bagen, er mange af dem stadig aktuelle.
Danida har nu udvalgt 50 af dokumentarfilmene og brugt dem til at lave et undervisningsmateriale, som danske skolelærere kan bruge til at undervise elever i en række forskellige emner, som blandt andet dansk, samfundsfag, historie og SSF (sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab).
”Der kan være langt fra Greve til Ghana. Men der behøver alligevel ikke være langt mellem mennesker. De her film giver danske skoleelever mulighed for at relatere til mennesker, selv om de lever i nogle helt andre vilkår,” siger Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder.
Barske historier – men også håb
Filmene tager eleverne med på en rejse ud i verden. Her besøger de mennesker fra forskellige verdensdele og oplever glimt fra deres liv og deres lokale virkelighed, der ofte er barsk, men som også indeholder håb, drømme og muligheder.
Materialet er delt op i to dele. ”Docs fra Verden” er baseret på 20 dokumentarfilm, der blev professionelt produceret, mens ”Glimt fra Verden” omfatter 30 dokumentarfilm, de såkaldte verdensbilledlegatfilm, der blev produceret af studerende.
I undervisningsmaterialet skal eleverne arbejde med dokumentarfilmen som genre og beskæftige sig med blandt andet faktuelle detaljer om samfundsfaglige problemstillinger, genretræk og virkemidler.
Filmene kobles med Verdensmålene, FN’s Børnekonvention og Menneskerettighederne. Dette sætter gang i et arbejde, hvor eleverne undersøger udviklingen frem til i dag og reflekterer over udviklingspotentialer i fremtiden.
”Det er vigtigt, at Verdensmålene kommer ud i klasserne. Det her materiale gør målene håndgribelige, og giver samtidig eleverne mulighed for at arbejde med målene på en kreativ måde,” siger Thomas Ravn-Pedersen.
Som afslutning på arbejdet skal eleverne producere et konkret produkt. Enten en filmplakat, hvor de skal sammenfatte filmens temaer og budskaber grafisk, eller debatindlæg, hvor de giver udtryk for deres holdninger til filmens temaer og bidrager til den konstruktive samfundsdebat om verdens udvikling.
Vigtigt, at undervisningsmaterialet passer til både elever og lærere
”Det har helt fra starten været vigtigt, at undervisningsmaterialet skulle kunne tre ting,” siger Camilla Krabbe, der har 16 års erfaring som folkeskolelærer og har været med til at udarbejde teksterne og opgaverne, så de passer til både læreres og elevers behov.
”For det første skal det være i stand til at bringe meget store problemstillinger ude fra den store verden ind i danske folkeskoleelevers virkelighed. Det kan være svært for en elev i 8. klasse at forholde sig til, hvad der sker i et fjernt land i for eksempel Afrika eller Latinamerika, men her kommer eleverne tæt på rigtige menneskers historier, der samtidig helt konkret viser, hvorfor Verdensmålene er vigtige,” siger hun.
Det er dog ikke nok, at materialet taler ind i elevernes virkelighed. Det skal også passe ind i lærernes verden, hvor det er afgørende, at materialet er eksamensrelevant.
”Det er vigtigt, at læreren kan bruge det i udskolingen, for ellers ved jeg, at det ville blive valgt fra til fordel for at analysere en tekst en Tove Ditlevsen eller lignende,” siger Camilla Krabbe.
Sidst men langt fra mindst skal materialet også være lige til at bruge i praksis, uden at lærerne skal bruge for meget forberedelsestid på at tilpasse det, for der er generelt ikke mange timer til forberedelse i folkeskolen i dag, fortæller Camilla Krabbe.