Affald kan meget mere end bare at stinke

Danmark kan spare tusindvis af tons CO2, hvis affaldssektoren blev mere grøn, og det er ikke umuligt. Med farveikoner, bredere ansvarsfordeling og en ensartet affaldssortering i hele landet, kan affald lugte lidt mere klimavenligt.

Det kan være forvirrende at affaldssortere, og det er de færreste mennesker, der har lyst til at stå blandt ildelugtende skraldespande i flere minutter for at finde ud af, om pizzabakker skal i brændbart affald eller pap.

I Danmark har man siden 2017 haft en kreativ tilgang til problemet i nogle af landets kommuner. Nemlig de såkaldte piktogrammer, der er små farverige ikoner, der sidder klisteret fast på containerne. Det blev sidste år et krav, at piktogrammerne skulle udbredes til hele landet. De spreder sig ikke kun i Danmark, men nu faktisk også i hele Norden. Flere nordiske lande er nemlig i år gået sammen for en mere ensartet guide til nemmere affaldssortering.

Det nytter at gøre det nemmere at affaldssortere. Ifølge Miljøstyrelsen, kan Danmark spare 589.000 tons CO2, hvis alle danskere sorterer alt deres husholdningsaffald i stedet for at sende det til forbrænding.

Og der har været en stigning i genanvendelse af affald i Danmark. Fra 2011 til 2019 er tallet steget fra 37 procent til 50 procent bare i genanvendelse af husholdningsaffald. Og otte ud af ti danskere sagde i 2018, at de sorterede mere end to år tidligere.

Ansvaret skal fordeles bedre

Selv om vi affaldssorterer og genanvender mere, så producerer vi også mere og mere affald, viser tal fra Miljøstyrelsen. Derfor ligger hele svaret ikke kun i affaldssortering og genanvendelse.

”Selvfølgelig skal borgerne blive ved med at sortere. Ansvaret ligger hos os alle i den udstrækning, man kan gøre noget, men hele ansvaret ligger ikke alene hos borgerne. Der mangler en politisk strategi for, hvordan vi reducerer affald. Ikke kun, hvad vi gør, når det er blevet til affald,” siger strategisk direktør Anne Aittomaki fra miljøorganisationen Plastic Change.

”Vi skal tænke reducering først, og så affaldssortering og genanvendelse. Lige nu er det på hovedet”.

Det er ikke til at sige præcist, hvor meget skrald og affald danskerne producerer i forhold til andre europæiske lande, for landene registrerer mængderne forskelligt. Men der er ingen tvivl om, at vi ligger i den rigtig høje ende.

Anne Aittomaki forklarer, at det er ansvarsfordelingen, der er forkert, hvis man skal knække affaldskurven. Det ansvar ligger primært hos politikerne og virksomhederne. Mange borgere gør allerede meget for at reducere deres forbrug, og langt de fleste borgere sorterer. Problemet er, at borgerne har for få muligheder for at vælge emballagefrie varer, så ligegyldigt, hvor meget de sorterede, ville affald stadig ophobe sig.

”Selvom danskerne sorterede al plastik-emballageaffald ude i husholdningerne, så er der stadig meget, der ikke ville blive genanvendt, fordi emballagerne er alt for komplekst designet, med mange forskellige plastiktyper og alt muligt blandet kemi, som ikke kan skilles ad og må brændes,” siger hun.

”Derfor skal politikerne lave nogle tiltag, der tvinger virksomhederne til at tænke reduktion i emballageforbrug. Det er nødvendigt, at der sættes ind, før produkterne kommer ud til butikkerne og kommer i kontakt med forbrugerne”.

Undgå tvivlsspørgsmål

Interesseorganisationen Dansk Affaldsforening peger på fem løsninger til en grønnere affaldssektor, hvor ansvaret bliver fordelt mellem borgere, virksomheder og politikere.

En af dem er producentansvar på emballager. Kort sagt betyder det, at virksomheder, der producerer og importerer produkter i emballage, får ansvaret for emballagerne, når de bliver til affald, og selv skal betale regningen for indsamling og genanvendelse. Det skal få virksomheder til at bruge emballage, der nemmere kan genbruges og genanvendes. Og det kommer. Ny EU-lovgivning kræver nemlig, at Danmark i senest 2025 skal have indført udvidet producentansvar.

En anden løsning fokuserer på borgernes ansvar. For selvom hele ansvaret ikke ligger på skuldrene af borgerne, er der stadig en del er det, der gør. Løsningen er en landsdækkende ensartet affaldssortering, og den blev en realitet sidste år. Nu skal alle kommuner udfører affaldssortering på samme måde og bruge de samme affaldspiktogrammer.

Før var det forskelligt fra kommune til kommune, og hvordan man affaldssorterede.

Og besvær og forvirring kan få borgere til at give op. En undersøgelse fra 2014 viste, at danskerne gerne ville sortere deres affald. Men knap halvdelen af dem kendte ikke kravene i deres kommune, og 40 procent blev nogle gange i tvivl om, skraldet skulle i den ene eller anden container.

Piktogrammerne kan være en lille del af løsningen på at få den informationen, man har brug for, når man står nede i gården foran de grønne containere.

”Man kan undgå tvivlsspørgsmål, hvis borgerne forstår symbolerne for affaldssortering, og de samme symboler også findes på emballager, affaldsspande og genbrugspladser. En visuel sammenhæng gør det nemmere for borgerne at smide affald ud korrekt,” siger kommunikationskonsulent Niels Toftegaard fra Dansk Affaldsforening.

Piktogrammerne alene virker ikke, men affaldssortering uden piktogrammer virker heller ikke, mener Kristoffer Ravnbøl, der er antropolog og beskæftiger sig med affaldsadfærd.

”Generelle undersøgelser viser, at menneskets hjerne er bedre til at afkode symboler, figurer og farver end tekst. For eksempel viser et trafiklys grønt, rød, gul og ikke ”kør” og ”stop”,” siger han.

”Et fælles sprog for affaldssortering er ikke hele løsningen, men en del af den og et vigtigt, men lille skridt i den rigtige retning”.

Voxpop: Vi gør det for miljøet