Arla skifter til bioplast for en milliard stykker emballage
Arla Foods vil fremover bruge ny bioplastik i produktionen af mælkekartoner og yoghurtbægre. Det vil spare klimaet for 7.330 ton CO₂ hvert år. Miljøorganisationen Plastic Change mener, at der mangler fokus på genbrug.
Inden årets udgang vil Arla udskifte plastikken i over en milliard indpakninger til det europæiske marked med en ny, bæredygtig plastik, der er baseret på sukkerrør og træaffald fra skovdrift i stedet for fossile brændstoffer. Ifølge Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør for Arla i Europa, vil de nye mælkekartoner og yoghurtbægre spare klimaet for 25 procent af den CO₂, der normalt udledes ved plastikproduktion.
"Vi vil gerne hjælpe forbrugerne til at leve mere bæredygtigt og have det godt med de madvarer, der står i deres køleskabe. Mælk og yoghurt er øverst på vores liste over emballage, der skal gøres mere bæredygtig, fordi de ofte er på indkøbslisten i europæiske hjem og derfor også vigtige for vores detailkunder”, siger Peter Giørtz-Carlsen i en pressemeddelelse.
Læs også: Fire danske festivaler i kamp mod engangsplastik
Tiltaget er en del af mejerikoncernens nye strategi, hvor Arla blandt andet har forpligtet sig til at reducere sin CO₂-udledning fra emballage med ca. 8.000 tons om året frem til 2030. På længere sigt er ambitionen, at hele virksomheden skal være CO₂-neutral inden 2050.
Genbrug bedre end genanvendelse
Miljøorganisationen Plastic Change, som kæmper for mindre plastikspild i verden, roser Arla Foods’ fokus på miljøet, men påpeger samtidig, at det ville være bedre at fokusere på genbrug fremfor genanvendelse. Ved genanvendelse omdannes gammel emballage til at indgå i ny emballage, mens den samme emballage bruges igen og igen ved genbrug.
Læs også: Pant på juice skal genanvende 52 millioner ekstra flasker
”Vi skal væk fra at bruge tingene én gang, og det kommer vi ikke med Arla Foods’ tiltag”, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør for Plastic Change, til Politiken.
Ifølge FN er blot ni procent af al plastik, der nogensinde er produceret på verdensplan, blevet genanvendt. Det meste ender på lossepladser eller i naturen. Hvis vi ikke ændrer vores nuværende forbrugsvaner og affaldshåndteringssystemer, vil der være omkring 12 milliarder tons plastikaffald på lossepladser og i naturen i 2050.