Bål og unge ildsjæle brænder for fred på Ungdomsøen

Mandag den 20. september afholdt organisationen City-transformers ”Peace day 2021 – Global Youth Assembly” på Ungdomsøen. Eventet giver unge en stemme til FN’s internationale fredsdag. Vi tog med på en tur til øen. 

Der er afgang fra Nyhavn senere end planlagt, men stadig i højt humør. Studerende fra den internationale skole DNS har medbragt guitar og synger italienske sange, og dét får det til at trække i smilebåndet hos flere ombord.

Det er mandag formiddag den 20. september, og den vuggende færge er på vej til Ungdomsøen. Her afholder City-transformers et to-dages dialogmøde i forbindelse med FN’s Internationale Fredsdag. Til eventet er det de unges stemme, som vejer tungest. Det er deres idéer og løsninger, der skal konkretiseres, tages seriøst og forhåbentlig, med tid, blive til handling ude i verden.

Efter en halv times sejltur dukker Ungdomsøen op i horisonten. Det tidligere Middelgrundsfort blev i 2014 købt af Spejderbevægelsen og omdannet til en platform, der støtter unge i at tage samfundsansvar og styrker deres tro på, at de kan skabe positive forandringer i verden.

I dag er øen badet i solskin og inde på bredden står de ansvarlige og frivillige for ”Peace day 2021 – Global Youth Assembly” og Verdensmålsambassadørerne og vinker. Med godt vindblæst hår og røde kinder går passagererne i land.

Verdensmålene gør dialogen om fred mere håndgribelig

Det gamle forts militære udkigsposter, er blevet omskabt til fredelige civile udsigtsposter over Øresund, og som en af gymnasieeleverne bemærker ”er så romantisk”. Et enkelt Hawk-antiluftskytsmissil står dog stadig og viser muskler for at minde om øens historie.

På en af udsigtsposterne sidder 23-årige Emilie Weiss og nyder solens stråler. Hun er med til ”Peace day 2021 – Global Youth Assembly” på Ungdomsøen i sit virke som Verdensmålsambassadør. Hun mener, at det giver dialogen om fred et løft at inddrage Verdensmålene:

”Det bliver mere håndgribeligt, når jeg kan sige, det er det her konkrete Verdensmål, der betyder mest for mig, eller det er de her tre Verdensmål, jeg personligt arbejder med. Verdensmålene er med til at skabe mere fred globalt set, for hvis vi alle hjælper hinanden med at opnå højere livskvalitet, så vil der også komme mere fred i verden. Derfor kan man godt sige, at Verdensmålene ligeledes er en fredsplan”.

Freden indeni os

Da de besøgende har spist vegetariske sandwich til frokost og udforsket øen, bliver alle kaldt mod bålpladsen af en didgeridoo, der brummer tusinde år gammel historie ud på øen. En mand med gråt hår og en t-shirt med psykedelisk mønster sidder i lotusstilling uden sko på og blæser luft i træinstrumentet. Åbningsceremonien af fredsdagene er begyndt.

En blond kvinde med store fjerøreringe læser et digt op, mens didgeridooen og vindklokker af træ gør det hele mere højtideligt. Efter digtet er det helt stille. Så stille, at man kan høre insekternes summen og fuglesang.

Men så er det tid til at bryde stilheden. En række aktører holder oplæg om fred. Om, at fred er aktivt: Det er ikke noget, der bare sker, når der ikke er kaos. Det er noget, vi skaber sammen. Under oplæggene bliver ‘fredsilden’ tændt i et bålsted midt på øen. Den er et symbol på, at hvis vi kan kontrollere konflikten, så kan vi skabe kreativitet. Bålet er lille, for der skal være brænde nok til, at ilden skal være tændt i et døgn. Et døgn, hvor unge mennesker prøver at forme deres fremtid i en mere fredelig retning.

Vi passer på det, vi kender

Efter talerne skal de unge deltagere vælge en eller to workshops, de gerne vil være med på. Emnerne er alt fra, hvordan man opnår indre fred, til VR, hvor man kan få oplevelsen af at se kloden fra rummet.

En håndfuld gymnasieelever vælger en workshop med en plantekender. Hun begynder den grønne workshop med at fortælle den lille forsamling: ”Jeg tror på, at jo mere vi kender til ting, jo mere passer vi på dem. Det gælder også vores planet”.

Hun lærer de unge at spise mælkebøtteblade og lave en varm plantedrik ved at putte hvidtjørn og brændenælder i termokander med kogende vand. Derefter fører hun flokken ud på en rundtur på øen.

På gåturen stopper gruppen flere gange for at smage og snuse til de planter og blomster, der vokser på øen. De unge skærer ansigter, hvis blomsten eller bladet er for bitter eller stærk i smagen. Nogle af planterne skal man knuse lidt mellem fingrene, før de dufter.

”Det her er meget federe end at have fire moduler i skolen,” siger en gymnasieelev højt, og de andre griner. Gruppen af gymnasieelever er blevet særligt udvalgt til at være med til fredsdagen, fordi de er engagerede på Falkoner Gymnasium og er med i forskellige udvalg.

”Det er meget interessant. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente af fredsdagen, men det har indtil videre været lærerigt, hyggeligt og afslappende”, siger Iben Munch på 18 år, der har striktrøje på og håret sat op i en knold, mens gruppen går forbi en anden workshop, hvor deltagerne samarbejder om at bygge en klode ud af pinde.

”Jeg synes, at det er godt, at der er fokus på fred, og hvordan man selv finder ro indeni. Det er en god tankestarter, også til folk som mig, der ikke tænker så meget over det i hverdagen. Jeg behøver ikke at kigge så langt væk eller tænke globalt, for jeg kan også finde konkrete løsninger herhjemme,” siger Iben. De unge mennesker ender workshoppen med at slange sig på græsset og se udover Øresund.

Vi finder løsningerne ved at lytte til hinanden

En ny båd ankommer til Ungdomsøen kl. 16. Ombord er blandt andet Jesper Christensen, borgmesteren for børn og unge i København. Verdensmålsambassadøren Anne Skamris Holm holder velkomsttale til de nyankomne og fortæller, hvordan unge i dag har et ansvar på deres skuldre. ”Vi skal handle nu”.

Alle på øen samles igen ved bålpladsen. Ilden knitrer og røgen svier i øjnene, mens de forskellige organisationer og skoler holder oplæg. De er sejlet til øen for et fælles mål om at gøre verden til et bedre sted. Jesper Christensen fortæller, at hans fornemmeste job er at sørge for, at de unges stemme bliver hørt.

”I unge har holdninger og visioner. Det vigtigste for os ældre og beslutningstagere er at vide, at der er svar og løsninger på mange udfordringer, og I har mange af dem. Vi finder dem ved at lytte til hinanden”.

Folkeskoleelever fra en international skole i København holder korte og fyndige taler om, hvad de mener er vigtigt for at opnå fred. De kaster hver især deres talepapir i fredsilden, når de er færdige.

Solen er på vej ned, og den tager uden barmhjertighed varmen med sig. ”I må gerne gå indenfor, og der er snart aftensmad,” lyder det fra scenen nede ved fredsbålet, og folk løber næsten til en gammel bunker, der i dag er indrettet som konferencesal, for at komme indenfor og få følelsen tilbage i tæer og fingre.

Den sidste færge til Nyhavn

De sultne og afkølet deltagere indtager vegetarisk mad og økologisk øl, mens snakken går lystigt rundt om de runde borde. Da klokken nærmer sig de 21, skal flere folk afsted, fordi de skal med den sidste færge til Nyhavn. Der bliver krammet farvel, og de går til sangen ”Now or never to the future to be better”.

Færgen ankommer 21:15 og bliver hurtigt proppet. Det er blæsende og mørkt og alle sætter sig indenfor. Ud ad vinduerne kan man ane byens lys, der nærmer sig. Bandet Sundays giver en intim og akustisk koncert ombord.

”Det er godt nok hygge, det her,” siger en folkeskoleelev, der har fået sine sidekammerater til at tromme på bordet i takt med bandets sang. “And then it’s the moment like the apocalypse. You don’t know what you’re gonna miss until you’re left without,” synger de, og det føles næsten som om, at de opsummerer hele dagen på øen og endnu en gang husker alle på, hvor vigtig vores blå og grønne planet er.