Bedre beskyttelse af den blå verden

Vi hører ofte om, hvordan havet er ved at blive tømt for fisk og kvalt i plastik. Men der er også mange tegn på, at verdens lande er begyndt at tage havet mere seriøst og gør mere for at beskytte det.

Det er meget sjældent, de fleste af os mennesker kommer på besøg i havet. Måske er det grunden til, at vi ofte tænker på regnskoven i Amazonas eller savannen i Afrika, når vi hører ordet natur.

Men verden under vandet er den største del af vores blå planet, og havets liv har større indvirkning på os heroppe på landjorden, end de fleste tænker over. Blandt andet er ilten i hvert andet åndedrag produceret af alger i havet, og fisk, krebsdyr og andet godt fra havet giver hver dag omkring tre milliarder mennesker mad på bordet.

Samtidig er glæden ved at kaste sig ud i bølgerne og udforske havet med et par dykkerbriller en stor del af mange menneskers bedste ferieminder, og det er ikke bare sjov og ballade. Et levende og rent hav tiltrækker turisme, som er en stor reel del af økonomien i mange tropiske udviklingslande.

Bedre beskyttelse skal modvirke ødelæggelse

Der er altså mange gode grunde til at beskytte den blå del af kloden. Men de sidste mange årtier er det gået den forkerte vej. Omkring to tredjedele af hele havet er i dag ’væsentligt forandret’ som følge af menneskelig påvirkning, anslår en rapport fra FN om verdens naturs tilstand .

Det er dyster læsning, for rapporten fortæller, at omkring en tredjedel af verdens fiskebestande bliver overfisket, og at knapt to tredjedele af bestandene bliver fisket til grænsen af, hvad de kan klare. Plastikforureningen er tidoblet siden 1980, og hvert år ryger der også op til 400 millioner tons tungmetaller og giftigt slam ud i verdenshavene. Det er reelle problemer.

Men der er også en anden side af historien. Selvom havene i dag er meget truede, er der også tegn på, at verdens lande begynder at gå i en mere bæredygtig retning. For eksempel er størrelsen af de globale beskyttede havområder nu mere end fordoblet siden 1990.

Der er i dag langt færre olieudslip fra tankskibe end i 1970’erne, også selvom vi i dag fragter langt mere olie med skib. Og flere lande er begyndt at slå ned på plastikforurening. Blandt andet ved at forbyde plastikposer og andet engangsplastik, eller ved at gøre den slags engangsprodukter dyrere for at få folk til at bruge færre af dem.

I 2016 indgik 57 lande FN-traktaten Port States Measures Agreement, der sætter ind mod piratfiskeri. Og efter årtiers hårdt arbejde er flere truede arter af havdyr blevet reddet på kanten af udryddelse. Blandt andet er flere arter af hvaler og havskildpadder nu langsomt på vej tilbage til havene.

Halvdelen af havene bliver ikke tømt for fisk

Når overfiskning alligevel er blandt de største grunde til, at havets liv er blevet ødelagt eller gået drastisk tilbage i de seneste mange årtier, kan man godt få det indtryk, at det er uundgåeligt, at havene til sidst vil blive tømt for fisk. Men sådan behøver det ikke være, og sådan er det heller ikke alle steder.

Selvom overfiskning er et virkeligt problem, er det ikke sådan, at alle verdens fiskebestande er på vej nedad. De fiskebestande, der er omfattet af reelt håndhævede og forskningsbaserede kvoter, klarer sig klart bedre end de bestande, der ikke er beskyttede.

”Der er et narrativ om, at fiskebestandene er på vej ned på verdensplan, at håndteringen af fiskeriet har spillet fallit og at vi har brug for helt nye løsninger – og det er totalt forkert,” siger Ray Hilborn, der er professor ved School of Aquatic and Fishery Sciences ved University of Washington.

”Fiskebestandene er ikke ved at skrumpe over hele verden. Mange steder er de på vej op, og vi ved allerede, hvordan vi skal løse problemer gennem effektiv styring af fiskeriet”.

Hilborn er en af hovedforfatterne bag en stor undersøgelse, der blev udført af forskere fra blandt andet Washington University og offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS – Proceedings of the National Academy of Sciences. Det er primært de europæiske lande, samt til en vis grad landene i Nord- og Sydamerika, der har sat grænser for fiskeriet og set bestandene vokse. Disse lande står for cirka halvdelen af verdens samlede fiskefangst.

Flere fisk kræver flere forskere

En af nøglerne til at beskytte havet er at kende det og forstå dets sammenhænge bedre. Engang blev havet opfattet som nærmest uendeligt, med en uendelig mængde fisk, og med en uendelig evne til at opsuge menneskers forurening. I dag ved vi, at havene er skrøbelige, selvom de er enorme. Og selvom forskerne i dag kender flere af havenes hemmeligheder, er der alligevel meget, vi stadig ikke ved eller ikke har tal for.

Det gælder også i Danmark, fremgår det af den danske ”Vores Mål” rapport, der skal oversætte FN’s Verdensmål til en dansk kontekst.

Rapporten nævner en lang række ting, vi i Danmark burde måle for at klarlægge, hvordan det egentlig går med livet i vores farvande. Men det er kun få af målepunkterne, vi allerede har data for. Vi har blandt andet brug for at få langt bedre overblik og detaljeret viden om vores udledning af næringsstoffer.