Danmark viser verden vejen til flere cyklister
Vi er gode til at cykle i Danmark, og derfor hjælper vi andre lande med at knække koden til at få flere op på cyklen. Cykler gavner nemlig både klimaet, økonomien og sundheden.
En lang slange af byplanlæggere fra alle verdenshjørner kommer slingrende på cykel ind mod Enghavegård Skole i Gladsaxe. Iført refleksveste og hjelme prøver de kræfter med skolebørnenes cykelbane med trafikkegler, startfelt og ramper. Besøget på skolen er en del af programmet på deres cykelplanlægningskursus i hovedstaden for at lære om, hvordan de kan få flere til at cykle i deres egne byer.
”For 10 år siden startede vi et projekt op i Mexico City for at få flere til at cykle. Dengang cyklede én procent, og nu er vi oppe på næsten tre,” siger Ivàn De la Lanza, der er cykelkoordinator i Mexico City, inden han skal prøve forhindringsbanen.
Små tre procent cyklister lyder ikke af meget, men tallet er ikke unormalt. I så forskellige steder som England, USA og den colombianske hovedstad Bogota er tallet mellem tre og fire procent. Herhjemme cykler 30 procent af os dagligt, og danskerne er det næstmest cyklende folk efter hollænderne. Vi er endda så gode til at få folk til at cykle, at vi deler ud af vores viden til andre lande.
For cyklisme er ikke kun for sjov - det er også gavnligt for samfundsøkonomien, folkesundheden, bymiljøet og klimaet.
”Samfundet vinder en dollar pr. kilometer, der bliver cyklet, da sundhedsfordelene, ved at folk cykler og bevæger sig en halv til en hel time hver dag, giver sparede sygedage og mindre dødelighed,” siger Lotte Bech fra den danske Cykelambassade og Urban Cycle Planning, der er vært for de udenlandske gæster på cykelplanlægningskurset.
Læs også: Grønne Ellen har vind I sejlene: Verdens kraftigste elfærge er sat til søs I Danmark
Danmark deler viden
Det er Ivàn De la Lanzas tur til at prøve forhindringsbanen. Han spænder hjelmen og kører elegant igennem forhindringerne. Da han er færdig, står han overskudsagtigt af cyklen ”the Danish way” – altså med en fod på pedalen, mens han bremser.
”Jeg har cyklet i mange år, men mange mexicanere cykler slet ikke nok. Det vil jeg gerne have ændret, og jeg henter inspiration fra Danmark,” siger han og fortæller, at Mexico City de sidste 10 år har brugt dansk cyklisme som international standard.
Han besøger Danmark sammen med 22 andre byplanlæggerne, ingeniører og embedsmænd fra organisationen World Resources Institute, WRI, for at lære om infrastruktur og cykelkultur i Danmark. Deltagerne besøger blandt andet supercykelstier, et arkitektstudie og cykeltræning for børn.
Læs også: Roskilde er første danske by kun med elbusser
Natalia Lleras kommer fra WRI i Bogota, og er også med på kurset. På besøget i Danmark har hun især bidt mærke i, at infrastrukturen er stærkt fokuseret på cyklisterne, og at sikkerheden er prioriteret højt.
”I Bogota ville jeg enormt gerne se ændringer i infrastrukturen. Bilerne skal ikke have førsteret på vejene – det skal cyklerne,” siger hun. ”Her i Danmark har de endda deres egne veje.”
Cyklen er klimaeffektiv
Hvis myndigheder kan designe byer og infrastruktur, så folk skifter bilen ud med en jernhest, giver det en stor klimagevinst.
Hvis to en halv gange flere mennesker end nu tager skiftet, vil det betyde 11 procent mindre CO2 fra bytransporten, viser tal fra University of California, Davis. Ifølge den danske Cykelambassade udleder bilen 13 gange så meget CO2 som cyklen pr. kilometer.
Et skift fra biler til cykler vil også være en gevinst for folkesundheden. Bare i Danmark anslog Miljø- og Fødevareministeriet forrige år, at 1.700 mennesker døde for tidligt i hovedstadsområdet på grund af luftforurening – en forurening, som blandt andet kommer fra vejtrafik. På verdensplan er dødstallet op mod 4.2 millioner årligt, viser tal fra WHO.
Kulturen bør læres som barn
Ved Enghavegård Skole stimler de besøgende cykeleksperter og byplanlæggere sammen om en af lærerne. Han fortæller gæsterne om det store fokus, Danmark har på at få børn til at lære at cykle og om cykelstierne omkring skolerne.
For selvom infrastruktur er vigtig, er det alene ikke nok til at få folk op på cyklen. Lotte Bech fra Cykelambassaden forklarer, at nogle udenlandske byer faktisk allerede har en god cykelinfrastruktur, men at folk stadig ikke cykler til dagligt. Der mangler nemlig en stærk cykelkultur.
”Mange har kun haft fokus på hardwaren, som er infrastrukturen. Men de har manglet softwaren, altså undervisning og promovering for at udvikle cykelkulturen. Hvis ikke begge ting er der, så bruger folk ikke cykelstierne til hverdagscykling, og det prøver vi at lære deltagerne her,” siger hun.
Læs også: Dansk transport er blevet lidt grønnere
Et populært udtryk siger, at nordmænd er født med ski på fødderne – i Danmark er det nok snarere pedaler. Cykelkulturen i Danmark starter nemlig fra tidlig alder.
”Vi har i Danmark udviklet en kultur, hvor man lærer børn fra børnehaven at lege sig til en cykelglæde. Det vil sige, at når børnene når skolealderen, er de sikre på cyklen og klar til at lære at cykle i trafikken, og det bliver naturligt for dem at cykle til skole,” siger Lotte Bech og peger på, at forhindringsbanen f.eks. skal fungere som både leg og træning.
Ved skolen i Gladsaxe er dagens program ved at slutte, og deltagerne skal tilbage mod København. Samtidig begynder det at regne, og selvom toget og tørvejr er tæt på, vælger de fleste at tage cyklen hjem.