Danske skove bliver vildere
En større del af de danske statsskove skal nu gøres mere vilde og naturlige.
Udefra er det måske svært at se det, men mange af de danske statsejede skove er egentlig ikke rigtige skove. De er mere en slags plantager, hvor træer dyrkes for at fælde dem og sælge tømmeret.
Inde i skoven er det nemmere at se. Der står mange af samme slags træ sammen, og der er nogenlunde ens afstand mellem træerne. Væltede træstammer bliver fjernet, og der er gravet grøfter i skoven, så overskydende vand bliver ledt væk. Resultatet er en skov, der ganske vist er grøn, men som ikke har samme rigdom af forskellige dyr og planter, som en naturlig skov har.
Men en større del af de danske statsejede skove skal nu tilbage til naturen. Det har aftalepartierne bag finansloven besluttet. Konkret skal næsten 9.000 hektar skov i 24 statsejede skove omlægges til natur. Den nye aftale vil forøge arealet af de naturlige skove med over 50 procent.
Til gavn for både mennesker og dyr
Selvom naturen bliver prioriteret i de udvalgte skove, betyder det ikke, at skovene bliver helt fredet. ”Urørt” betyder kun, at der ikke længere vil blive drevet skovdrift. Der vil stadig være adgang for mennesker, og det er en del af hele idéen med at omlægge skovene, at også friluftslivet får gode muligheder.
”Mere urørt skov er ikke bare godt nyt for naturen, det er godt for alle os, der elsker at komme ud i naturen. De nye urørte skove bliver i den grad et tiltrængt frirum for os mennesker, men mest af alt for naturen, dyrene og træerne,” siger Rasmus Norqvist, naturordfører for SF, der var et af partierne bag aftalen.
Det er ikke nok at stoppe med at fælde træerne, når man vil gøre skovene naturlige igen. Det ville tage enormt lang tid for skoven selv at finde tilbage til sin oprindelige tilstand. Derimod skal der i begyndelsen fældes flere træer nogle steder, så det ensartede dække af lige høje træer bliver brudt op, og der opstår lysninger, der leder sollys ned i skovbunden.
De fældede træer skal blive liggende og give hjemsted for svampe og insekter, der igen tiltrækker flere arter af fugle. Samtidig skal afvandingsgrøfterne blokeres, så vandet ikke længere bliver ført væk, og der igen kommer sumpede områder i skoven. I alt kommer arbejdet med at gøre skovene naturlige til at tage mindst seks år for løvskov og op til 25 år for plantager af nåletræer.
Brug for mere natur i Danmark
De nye 9.000 hektar urørt skov kommer som forlængelse af den aftale fra sidste år, hvor partierne bag finansloven 2020 blev enige om at fremskynde omlægningen af skov til naturdrift i 32 statsejede skove. En del af den nye urørte skov i den nye aftale er udvidelser af områderne vedtaget i den forrige aftale.
Selvom omlægningen til naturdrift kommer til at kunne mærkes i de udpegede skovområder, er det alligevel kun en relativt lille del af Danmarks samlede skovareal, der gøres vildt igen. De 9.000 hektar skal ses i forhold til, at der er i alt 621.000 hektar af forskellige typer skov i landet. Og aftalen ændrer kun på driften af allerede eksisterende skove. Men naturen har generelt brug for langt mere plads, mener Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer til, at der udlægges 75.000 hektar til ny, urørt skov på offentlige og private arealer.
Der er tegn på, at den vision kan blive til virkelighed. Ifølge Naturstyrelsen har aftalepartierne for finansloven 2021 afsat midler, så der kan udlægges yderligere urørt skov og dermed skabes et samlet areal af urørt skov i Danmark på op imod 75.000 hektar.