Danske skove skal hurtigere tilbage til naturen
En række danske skove skal allerede nu omlægges til vild natur, i stedet for at vente til 2066.
Da den forrige regering i sin tid udpegede 32 danske statsskove, hvor den kommercielle skovhugst skulle stoppe, skete det for at skabe mere urørt natur i Danmark, og dermed flere levesteder for sjældne fugle, insekter, og andre arter. Men selvom de 32 skove dengang blev udpeget, betød ”økonomiske årsager”, at skovdriften i en del af skovene i praksis ville fortsætte i op til 50 år.
Slukker for motorsavene nu
Skovene skal dog tilbage til naturen langt hurtigere, mener den nye regering. Sammen med aftalepartierne bag finansloven har regeringen derfor besluttet at fremrykke planerne om at fritage de 32 skove fra kommerciel skovdrift. Dermed stopper motorsavene allerede med at brumme i skovene nu, i stedet for nogle steder at fortsætte til 2066.
- Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Flere skove skal være naturlige
Samtidig med fremrykningen af planerne om at lade skovene være i fred, bliver ordningen også udvidet, så flere skove slipper for saven. De 32 skove i den nuværende ordning har en samlet størrelse på 10.200 hektar (102 kvadratkilometer). Det svarer til et areal lidt mindre end Samsø og omfanget af ordningen skal ses i forhold til, at Danmarks samlede skovareal er på 6210 kvadratkilometer. I løbet af 2020 vil regeringen udpege mindst 6000 yderligere hektar statsskov, der skal fritages fra kommerciel skovdrift.
Der kommer også til at ske andre forandringer i de fritagne skove, udover at fældningen bliver stoppet. Den naturlige hydrologi bliver genoprettet, hvilket vil sige, at der bliver sat en stopper for dræningskanaler, så dele af skovene igen får lov til at forsumpe på en naturlig måde. Desuden kommer der græsning på nogle arealer, hvilket er med til at sikre et mere varieret landskab med flere former for levesteder for forskellige arter.
Initiativet koster 20 millioner kroner i år, og der er afsat yderligere 20 millioner årligt i de kommende år.