De fleste danskere vil gerne betale (lidt) mere for klimaets skyld

Over halvdelen af danskerne vil faktisk gerne betale mere for produkter, der er klimavenlige, viser ny meningsmåling. Men kun lidt mere.

De fleste danskere er efterhånden godt klar over, at klimaet ikke har det for godt, og at den største klimabelastning er vores høje privatforbrug både i Danmark og i andre rige lande. Men når man står nede i supermarkedet eller en tøjbutik, er vi så rent faktisk villige til at betale mere for de varer, der er mere klimavenlige? Ja, det er vi. Men mange er kun villige til at betale cirka 10 procent ekstra.

Det viser en ny meningsmåling, der er foretaget af analysefirmaet Moos-Bjerre som en del af deres årlige Sustainometer-undersøgelse. Her har de spurgt en række danskere, om de er villige til at betale mere for at klimasikre deres indkøb, og i så fald hvor meget mere, de er villige til at betale.

Halvdelen af os går nu mere efter klimavenlige produkter

Godt halvdelen (51 pct.) af deltagerne i undersøgelsen er mere optagede af at købe klimavenlige produkter, end de var for to-tre år siden. Det er især produkter som tekstiler og fødevarer, vi er klar til at lægge flere penge for. Henholdsvis 64 og 65 procent af de adspurgte er klar til at betale mere for at få mad på bordet og tøj på kroppen, hvis det betyder bedre klima-bæredygtighed. Også affaldssortering scorer højt: 64 procent af danskerne ville gerne betale højere årlig affaldsafgift, hvis det betød, at affaldet i højere grad blev sorteret og materialerne genbrugt.

Større betalingsvillighed for grønne fly

Lidt mindre betalingsvillige er vi, når det gælder kollektiv transport. Her vil kun 41 procent betale mere for en bus- eller togbillet, hvis det betyder mindre CO2-udledning. Samme tal gælder for pensionsopsparingen, hvor kun 41 procent er villige til at betale mindre for at få deres pension investeret i en klimavenlig og socialt ansvarlig fremtid.

Men hvor færre vil betale mere for en busbillet i lokalområdet, er der større betalingsvillighed for at gøre de længere rejser med fly mere klimavenlige. Her erklærer 58 procent, at de gerne ville give mere for et grønt boardingkort.

Det er selvfølgelig ikke nok at undersøge, om folk gerne vil betale mere. Det er lige så vigtigt at vide, hvor meget mere, de i så fald er villige til at betale. For flyrejser er 39 procent villige til at betale op til 10 procent mere for en klimavenlig flyvetur. 19 procent er klar til at betale mere. For mad og tøj er tallene lidt højere: Her vil 51 procent gerne betale op til 10 procent mere.

Klimaet er ligeglad med prisen på bøffen

Men selv hvis priserne på oksekød og ture til Thailand stiger, er det i sig selv ikke nok til at redde klimaet. Den menneskeskabte globale opvarmning er ligeglad med, hvor meget vi har betalt for at udlede CO2. Det eneste, der betyder noget i den sammenhæng, er, hvor meget CO2 vi udleder.

Men villigheden til at betale mere for de klimarigtige valg betyder, at der er stigende opbakning til at lægge en CO2-afgift på varerne, ligesom vi ser i vores nabolande Norge og Sverige, samt Holland.

I sidste ende handler det ikke så meget om at betale mere for det samme som at mindske forbruget af de ting, der skader klimaet mest. Og her er det at gøre de klimatunge forbrugsgoder dyrere, er et af de absolut vigtigste virkemidler, når det kommer til adfærdsændringer, siger adfærdsforsker Bente Halkier til Mandag Morgen.

Hun mener ikke, det er nok at lade markedet regulere sig selv på baggrund af forbrugernes stigende efterspørgsel efter klimarigtige produkter.

”Vi kan ikke bare lade den enkelte dansker sidde med aben og valget om at betale mere for klimaets skyld – det kræver regulering,” siger hun.