Der er hjælp at hente for politikere, der har det svært med bæredygtighed
Danske politikere snakker om bæredygtighed og Verdensmål, men husker det ikke altid, når de laver politik. Nu har et væld af danske organisationer lavet et helt idékatalog med konkrete, bæredygtige politikforslag, der er mere og andet end klimapolitik.
Interessen og bekymringen for klimaet spreder sig i befolkningen, og for første gang er der en mulighed for, at klimaet kan blive et centralt tema til et folketingsvalg i Danmark.
”Når man kigger på forskellige opinionsmålinger, kan man se, at klima er rykket op som nummer ét på vælgernes dagsorden”, siger Jens Villiam Hoff, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i bæredygtighed og klimapolitik.
Omvendt er den brede bæredygtighedsdagsorden, som Verdensmålene repræsenterer, der ikke kun handler om traditionelle ”bæredygtighedsområder” som klima og miljø, men også om fx social og økonomisk bæredygtighed, ikke kommet ind på vælgernes lystavle i samme grad, vurderer professoren.
”Lidt firkantet vil jeg sige, at klimadagsordenen har fanget an, men bæredygtighedsdagsordenen og Verdensmålene er stadigvæk ikke helt er sivet ned i befolkningen”, siger han.
En undersøgelse fra Udenrigsministeriet viser, at kun 15 procent af danskerne kender Verdensmålene.
Verdensmål bliver ikke til konkret politik
Globalt Fokus er en sammenslutning af 76 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der arbejder ihærdigt for, at ambitionerne og forpligtelserne i Verdensmålene skal bruges til at lave dansk politik. Det handler først og fremmest om at overbevise politikerne om vigtigheden af målene – og ikke befolkningen.
”Der er stadig ikke så mange danskere, der kender til målene, for de kan være ret abstrakte. Men i det politiske system er det en anden snak, og der er et stigende engagement for dem”, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen. Han er formand i Globalt Fokus og generalsekretær i udviklings- og miljøorganisationen CARE Danmark.
”Men derfra og så til at få dem omsat til konkret politik, der har vi ikke set så store fremskridt”, fortæller han. ”I den bedste af alle verdener vil en ny regering, lige meget hvem det bliver, jo kigge på Verdensmålene og de forpligtelser, der ligger i dem, når de udformede et nyt regeringsgrundlag”.
Vi skal handle radikalt
Globalt Fokus tror og håber på, at tiden er moden til, at bæredygtighed bliver et centralt element, når man skal lave politik. Klimaet er en brændende platform, der gør det klart, at vi skal tænke og handle anderledes på alle områder i fremtiden.
”Jeg tror, at vi alle sammen, både i det politiske miljø og i den private sektor, er klar over, at hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå i mål med 2030-dagsordenen, så er der ingen tid at spilde. Så skal vi til at handle nu, og vi skal handle temmelig radikalt”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen. ”Alle er klar over, at der er et enormt tidspres”.
På Institut for Statskundskab er Jens Villiam Hoff ikke sikker på, at alvoren og nødvendigheden af bæredygtig politik er gået op for magthaverne.
”Jeg synes faktisk, at der er sådan en underlig afkobling mellem den politik, der bliver lavet, og bæredygtighed”, siger professoren.
”Politikerne tænker kun på det i klassiske bæredygtighedsområder som klima- eller energipolitik. Man glemmer simpelthen at have det med ellers. Et godt eksempel er den nye infrastrukturplan til mere end 100 milliarder kroner, hvor man skal bygge en masse motorveje og lægge en masse asfalt, men klimahensyn og bæredygtighed er fuldstændig væk. Man har slet ikke overvejet eller målt, om der kan være effekter på klimaet”, forklarer Jens Villiam Hoff.
For meget snak
Både Rasmus Stuhr Jakobsen og Jens Villiam Hoff er enige om, at vores politikere mangler viljen til at for alvor rykke på den bæredygtige omstilling.
”Der har været for meget snak og for lidt handling”, mener Jens Villiam Hoff.
”Der mangler politisk mod, og der mangler politisk lederskab. Det politiske system har jo en enorm mulighed for virkelig at skabe nogle forandringer i verden, men hvis man kun er valgt i fire år ad gangen, så gør det jo noget med viljen til at træffe de svære beslutninger, der har en effekt 25 år frem i tiden”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.
Men der er behov for den vilje og det mod, hvis vores samfund for alvor skal rykke sig væk fra den ufarbare sti, som vi er på nu – en sti, hvor vi, bare herhjemme i Danmark, går den forkerte vej, når det kommer til helt centrale områder som klima, ulighed, fødevaresikkerhed og fattigdom. Vores politikere har jo, ved at udforme og tilslutte sig Verdensmålene, forpligtet sig til at gå en anden vej, end vi gør nu.
”Vi bliver simpelthen nødt til at træffe nogle langsigtede valg, selvom de koster lidt på den korte bane. Og det kræver jo enormt politisk mod at tage den slags beslutninger. Men det er det mod, vi appellerer til”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen fra Globalt Fokus.
Civilsamfundets valgkamp
For at hjælpe politikerne på vej har Globalt Fokus derfor, i anledning af det kommende folketingsvalg, lavet et helt idékatalog med konkrete eksempler på, hvordan Verdensmålene kan bruges til at udforme dansk politik. Når støvet har lagt sig efter valgkampen, kan de kommende folketingsmedlemmer læse kataloget igennem mål for mål og finde politikforslag til lige det område, de interesserer sig for, fra en national handlingsplan til bekæmpelse af digitale sexkrænkelser til vedtagelsen af en omfattende dansk klimalov, der bl.a. skal sikre, at klimaet bliver integreret i alle vedtagne politikker, femårige klimamål og at Danmark skal accelerere arbejdet for at nå Parisaftalen.
Samtidig holder Rasmus Stuhr Jakobsen og hans kolleger fra Globalt Fokus møder med politikere fra alle Folketingets partier her inden valget for at slå på tromme for, at Verdensmålene bliver brugt til at lave dansk politik, når det nye Folketing bliver samlet.
”Det er civilsamfundets valgkamp”, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Målene som pejlemærke for dansk politik
Med kataloget i hånden vil Globalt Fokus vise politikerne, at Verdensmålene ikke er diffuse og ukonkrete, men at de sagtens kan bruges som pejlemærke, når man laver politik her til lands. I idékataloget præsenterer medlemsorganisationerne 36 forslag til politikker, der tager direkte udgangspunkt i Verdensmålene og som kan bruges direkte i Danmark, ud fra deres egen ekspertise på området.
”Vores ide var jo ganske enkelt at bruge al den viden, vi har i medlemsorganisationerne, til at operationalisere de forskellige Verdensmål og de forskellige delmål til dansk politik”, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.
Fx foreslår AIDS-Fondet, at Danmark skal lave en ny og tidssvarende national hiv/aids-strategi, der sikrer, at Danmark bliver det første land i verden uden nye tilfælde af hiv. Det passer til Verdensmål 3.3: Bekæmp smitsomme sygdomme.
Folkekirkens Nødhjælp har lavet et politikforslag til Verdensmål 13 om Klimaindsats om dansk klimastøtte, som lever op til Parisaftalen, og som er ”ny og additionel”, altså ligger udover vores traditionelle udviklingsbistand.
Nogle af forslagene er meget brede, som Amnesty Internationals forslag om et slags kædeansvar indenfor miljø- og menneskerettighedsområdet i alle offentlige indkøb (Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion), og nogle forslag er relativt specifikke, som Danske Handicaporganisationers forslag om, at der i den kommende transportaftale bør laves en plan for at tilpasse perroner på togstationer, så folk med bevægelseshandicap kan få let adgang til toget (Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund).
Rasmus Stuhr Jakobsen ser idékataloget som en slags færdig opskriftssamling til de folketingspolitikere, der synes, at Verdensmålene er en god idé, men ikke ved, hvor man skal starte med dem.
”Hvis man som politiker nu synes, at Verdensmålsdagsordenen er lidt svær at gøre relevant i forhold til det arbejde, man selv sidder med, så kan man få hjælp her”, siger han. ”Hvis vi virkelig lykkedes med at komme igennem med det her, så er der nogle af de her ideer, der ryger ind i et fremtidigt regeringsgrundlag”.
Video: Organisationer til politikere: Brug Verdensmålene
