Hvad er den grønne omstillings fire største dilemmaer? Fremtrædende klimajournalist giver sit bud: "Vi konverterer én type krise til en anden type krise"

Hvad er de største udfordringer for den grønne omstilling til et klimaneutralt samfund? Det var spørgsmålet i en paneldebat under begivenheden Verdensmålsugen den 31. januar 2023 på Christiansborg. I panelet sad Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist ved Information og tidligere Cavling-vinder. Han brugte sin taletid på at skitsere det, han kalder den grønne omstillings "fire dilemmaer" - set fra et dansk og europæisk synspunkt. Han opsummerer krisens dilemmaer sådan her:

Dilemma 1: Klimamæssig overanstrengelse

Jørgen Steen Nielsen: ”Hvis ikke vi når at lave den grønne omstilling, så risikerer vi det, man kunne kalde en slags ”klimamæssig overanstrengelse”. Det skal forstås på den måde, at vi bliver overvældet af konsekvenserne af klimaforandringer i en grad, så det går udover vores evne til at handle forebyggende. Tag Pakistan (der er hærget af oversvømmelser, red.). Her er der ikke mange kræfter til overs til at lave grøn klimapolitik, fordi landet kæmper for at overleve konsekvensen af klimaændringerne. Hvis vi kommer for sent, så ser vi mere af den slags (klimamæssig overanstrengelse, red.), som går udover vores handlekraft.”

Dilemma 2: Befolkningernes omstillingsparathed

”Det andet dilemma handler om, hvorvidt vi kan få befolkningerne med på det her? Der skal laves enormt radikale omstillinger af samfundet. Sagt med FN’s klimapanels ord skal der ske ”grundlæggende transformationer på alle niveauer”. Vi har allerede oplevet reaktioner mod nogle af de grønne tiltag, f.eks. De Gule Veste i Frankrig, som er det første og måske mest kendte eksempel på, at nogle føler, at det her (omstillingen, red.) er et overgreb på deres tilværelse. Det kan der komme mere af, for den (omstillingen, red.) kommer til at koste for alle på forskellig vis. På den anden side (af holdningsspektret, red.) står det, man kunne kalde ”De Grønne Veste”. Det er mennesker, ofte fra den unge generation, som ikke vil finde sig i, at der bliver ladet stå til. Det kan give nogle nye og voldsomme konflikter, som også gør det svært at handle hurtigt nok.”

Dilemma 3: Fra energisårbarhed til forøget kompleksitet

”I dag er vi hårdt ramt af vores afhængighed af fossile energileverandører. Det er ikke bare Rusland, men også Mellemøsten, som på mange måder har klemmen på os. Vi oplevede det i 1973 (starten på den internationale oliekrise, red.), og vi oplever lige nu, at vi er meget sårbare, fordi vi skal hente vores energi meget langt væk fra - fra nogle regimer, vi ikke altid bryder os om. Det er en sårbarhed, vi gerne vil ud af. Det, vi nu bygger, er et vedvarende, grønt energisystem, som til gengæld er meget mere komplekst. Og systemet har ikke den fordel, som de fossile energikilder har: Der er en så stor energitæthed i kul, olie og gas, at vi aldrig nogensinde opfinder energikilder, der er så favorable igen rent energimæssigt. Nu skal vi bygge et meget mere komplekst system med tusindvis af små producerende enheder - sol, vind, biogas - som skal bindes sammen. Det er en kæmpe opgave (…) det er ikke et ukompliceret samfund, vi går ind i.”

Dilemma 4: Et klimaproblem bliver til et miljøproblem

”Den sidste sårbarhed er, at vi er i gang med at konvertere én type krise til en anden type krise. Forstået på den måde at nu løser vi – forhåbentligt – klimakrisen. Det gøres ved en omstilling til grønne energiteknologier. Men det har en regning i form af det ressourceforbrug, der skal til for at bygge det nye system. Derved forvandler vi muligvis et energiproblem til et råstof-, ressource- og forureningsproblem. I kender (publikummet under Verdensmålsugen, red.) de fleste af historierne om de sjældne grundstoffer, som skal bruges i batterier, elbiler, vindmøller osv. Ressourcer, som skal hentes i fjerne lande og nogle gange under omstændigheder, som vi ikke kan lide at se i øjnene. Hvis Katherine Richardson (professor ved Københavns Universitet, red.) havde været her i dag, så havde hun betonet, at det er meget godt, at vi lægger vægt på klimaproblemet, men vi er måske i gang med at lave det om til et miljøproblem i stedet for. Det skal være meget opmærksomme på: At det hænger sammen.”

Verdens Bedste Nyheder er mediepartner på Verdensmålsugen