Fire festivalgæster drømmer om år 2050: "Vi er i kontakt med alle samfundslag."

Kan man drømme sig til bæredygtige visioner for år 2050, mens solen griller løs på Roskilde Festival... og ikke mindst mens et lydsystem pumper Eric Prydz' hysteriske dance-nummer "Call on Me" i en af de mange nærliggende lejre?

Svaret var (ganske overraskende) "ja", da fire verdensmålsambassadører den 28. juni afholdte workshop om fremtidsdrømme på Roskilde Festival for en lille flok fremmødte gæster.

"Når vi giver folk lov til at drømme, så kommer fremtiden ikke til at handle om begrænsninger - det i stedet er en snak om, hvor fed verden kan blive,” siger 24-årige Lise Coermann Nygaard, der er verdensmålsambassadør og en af de ansvarlige for workshoppen.

Læs fire festivalgæsters håb for en fremtid, der går hånd i hånd med FN's Verdensmål nedenfor:

"Jeg håber, at vi begynder at "spilde" tiden mere"

Sidse Marie Nørregaard, 23 år, psykologistuderende

”Jeg håber, at mennesker i højere grad samler sig i fællesskaber. I økolandsbyer, hvor de er selvforsynende. Og hvor folk er mere end bare naboer. Jeg tænker på noget dybere end bare at dyrke noget sammen. Et fællesskab, hvor man deler drømme og visioner. Måske er der et fælles værksted, en fælles café. Dét tror jeg kan være med til at sikre den mentale bæredygtighed. I forhold til mental bæredygtighed er det vigtigt, at man har et meningsfuldt arbejde, hvor man møder op fysisk hver dag, og hvor man også føler, at man skaber noget sammen. Det er en vigtigt kilde til at forebygge stress, depression og alt muligt, som desværre blev en konsekvens af coronaepidemien. Vi var nødsaget til at arbejde hver for sig på hjemmekontorerne, men det er vigtigt, at vi er sammen fysisk. Jeg håber, at vi begynder at ”spilde” tiden mere - som man gør på en arbejdsplads, hvor man lige tager en snak med Karsten ved kaffemaskinen. Det er netop al den værdi, som vi ikke kan tage og føle på, og som vi ikke kan måle, og som ikke kan blive til vækst, men som gør at vi føler os som mennesker, og som jeg tror er mega vigtigt."

"Vi behøver ikke at skulle have nyt tv og ny computer hvert tredje år"

Rune Lindenskov Mathiesen, 28 år, studerer sustainable design  

”Mine drømme handler meget om fællesskaber. At vi tænker på hinanden. Og arbejder mod plads til alle i mere end én forstand. Plads til alle i det fysiske rum, men også i det sociale og psykiske rum. Så man kan være den, man har lyst til at være. Fællesskaber kan være mange ting, blandt andet boligfællesskaber, madfællesskaber. Jeg drømmer om, at vi tænker mere lokalt, fremfor at alt skal være globalt. Vi behøver ikke at skulle have nyt tv og ny computer hvert tredje år. Måske skulle vi begynde at overveje, at tingene kan blive produceret anderledes. Og vi har behov for andre ting. Vi skal ikke længere have de her store fabrikker i Asien, hvor folk arbejder fra ni til ni seks dage om ugen. Folk har fritid. Det er jo et stort privilegie, som mange af os i Europa har i rigt mål. Det skal alle have bedre mulighed for. Vi arbejder for at alle har det godt. Vi arbejder for fællesskabets skyld.”

"Det er sindssygt vigtigt, at man ikke kun hænger ud med folk, der har samme indkomst"

Cheara Storm, 23 år, journaliststuderende

"Da jeg lukkede øjnene så jeg primært en verden, hvor der er stor diversitet i byer. Og hvor vi ikke sidder fast i vores egne ekkokamre online. En verden, hvor man ser mennesker af alle slags i ens nærområde. Mennesker fra alle samfundslag. Det er sindssygt vigtigt, at man ikke kun hænger ud med folk, der har samme indkomst, bor i de samme huse, læser de samme bøger, har den samme indretning. Det sikrer, at man ikke bliver blind for den virkelighed, vi lever i."

"Vi er nødt til at opgive vores oprindelige idéer om, hvad et godt liv er"

Mathilde Steiness, 23 år, studerer international politik og journalistik

”Jeg forestiller mig en verden, hvor vi kan leve sammen globalt - uden at det går udover andres muligheder for at leve bedst muligt. Lige nu lever vi i en verden, hvor der er så meget ulighed - for eksempel i forhold til velvære, adgang til rent vand, adgang til bad og adgang til sundhed. Jeg håber, at vi når til en fremtid, hvor der er en større balance og lighed. Det vil kræve, at vi er nødt til at opgive nogle af vores oprindelige idéer om, hvad et godt liv er. For eksempel idéer som uendelig vækst, uendelig rigdom eller uendelige muligheder. Vi finder i stedet glæden i at leve i et fællesskab, hvor vi alle bidrager til det fælles gode liv. For eksempel sådan noget som at bo i kollektiver i stedet for at bo alene i kæmpestore huse. Og vi tager ikke mere af lagkagen, end vi har brug for. Vi finder på måder, hvorpå vi kan leve vores bedst mulige liv uden at det går udover andre."