Erhvervsskoler gør kedelige græsplæner til oaser for bier og sommerfugle
En række danske erhvervsskoler er gået i gang med at gøre deres udearealer mere vilde og naturlige. Det gavner både naturen og eleverne.
Før var der kun en kortklippet græsplæne, nu er der en hel lille eng med vilde blomster. Sådan ser det i dag ud hos en række danske erhvervsskoler, der er begyndt at bruge grunden omkring skolebygningerne til at skabe flere levesteder for bier, sommerfugle, insekter og edderkopper og andre arter, som er vigtige for biodiversiteten.
Forvandlingen af grundene sker som del af projektet ”Vilde Erhvervsskoler”, der blev skudt i gang i foråret. Projektet omfatter 29 af 68 de danske erhvervsskoler, der uddanner alt fra mediegrafikere til murere.
”Erhvervsskolerne er en vigtig drivkraft bag et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Vi uddanner fremtidens faglærte, som er afgørende for, at samfundet kan gennemføre den grønne omstilling,” siger Annette Vilhelmsen, direktør for Tietgen i Odense og talsperson for erhvervsskolenetværket for FN’s Verdensmål i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.
”Vi vil være med til at gøre en forskel og tage vores del af ansvaret for en fælles fremtid. Det gælder også et rigt dyre- og planteliv,” siger hun.
Læs ogsåDet nytter, når nyttehaven bliver vild
Store såvel som små haver gemmer på et kæmpe potentiale for både småkravl og klima.
Inviterer naturen ind i elevernes hverdag
De tilmeldte erhvervsskoler er vidt forskellige i størrelse og der er derfor forskel på, hvor store arealer de kan omlægge til vild natur. Der er alt fra gartneruddannelser med 100.000 kvadratmeter jord og måske endda egen skov, til handelsskoler, der nu har plantet vilde blomster på i alt 25 kvadratmeter.
”Sammen kan vi gøre en forskel, uanset om vi kommer fra en stor skole med store udearealer eller en lille skole, der ligger i byen og kun har mindre grønne områder. Det afgørende er, at vi alle bidrager med det vi kan”, siger Annette Vilhelmsen.
Erhvervsskolerne har ikke bare plantet vilde blomster på deres areal. De har også lavet andre naturtyper, som for eksempel en lille dam med store sten omkring, hvor sommerfugle kan sidde og sole sig. Og med en bænk, så også skolens elever kan sole sig lidt i frikvartererne.
”På den måde er naturen med til at gøre studiemiljøet bedre for eleverne, fordi de vilde blomster inviterer naturen ind i elevernes hverdag. Og så er det bare smukkere og mere inspirerende end at stå og kigge ud over en græsplæne,” siger Stine Sund Hald, der er chefkonsulent hos DEG og projektleder på initiativet Vilde Erhvervsskoler.
Ifølge hende har skolernes elever generelt taget godt imod projektet, men der har dog også været noget modstand fra lokalområdet visse steder, hvor det ikke var alle, der forstod omlægningen:
”En af skolerne var ude for, at lokale borgere i nærområdet ringede ind og klagede over, at arealerne omkring skolen var begyndt at se rodede ud. Det gik op for skolens ledelse, at det også er vigtigt at kommunikere den slags beslutninger ud, så folk forstår, hvorfor tingene forandrer sig, og hvorfor der nu pludselig vokser ’ukrudt’ på skolens grund,” siger Stine Sund Hald.
Læs ogsåHvilken kommune har den bedste natur? Ny liste giver dig svaret
Hvor skal man tage til for at finde den bedste natur i Danmark? Nyt naturindeks kortlægger de…
Fremtidens gartnere får grønnere fingre
Selvom projektet involverer mange skoler med en hel del kvadratmeter jord, så er det selvfølgelig i det store billede alligevel kun en lille del af Danmark, og løser ikke i sig selv biodiversitetskrisen.
”Men det sender et signal og viser, at erhvervsskolerne arbejder med bæredygtighed og tager ansvar for naturen, der hvor de kan,” siger Stine Sund Hald.
Samtidig er blomsterne omkring skolerne ikke kun til pynt eller et grønt symbol. Tankerne om biodiversitet er nemlig også i gang med at slå rødder inde i undervisningslokalerne inden for en række fagområder. Omlægningen til natur giver for eksempel gartnereleverne helt konkret viden og erfaring med at designe og passe haver, så de både er pæne og bedre for biodiversiteten.
”Det er ikke, fordi de nødvendigvis skal gøre alle haver til vildnis, men eleverne lærer for eksempel, at man nogle gange sagtens kan erstatte én slags blomst eller plante med en anden, der pynter på samme måde i haven, men som samtidig giver langt flere levesteder for vores hjemmehørende danske arter. Og den viden tager de med sig ud og spreder i gartnerfirmaerne, når eleverne kommer i praktik. Der er helt klart en kulturændring i gang inden for gartnerfaget,” siger Stine Sund Hald.
Der er endnu ikke foretaget nogen videnskabelig vurdering af, hvor meget bedre naturen har fået det af omlægningen.
”Vi er stadig i det første år, så indtil videre har vi ikke foretaget en egentlig analyse af effekten. Men folk sender mig billeder fra skolerne, hvor kornblomster nu vejer i vinden,” slutter Stine Sund Hald.
Læs også