Flere danske børn er ude hver dag – og det er godt for både dem og naturen

Der er flere børn i dag, som ofte er ude i den friske luft, og man kan se, at det gør børnene glade. Men det gør også, at de får en dybere tilknytning til naturen på lang sigt.

Udgivet den 08 september, 2024 – Af Lærke Kobberup

“Skoven!” råber børnene, da deres mørkeblå bus drejer fra den asfalterede vej og ind i Uggeløse Skov.

Og glæden over at se skoven bliver ikke mindre, da børnene ankommer. Ti minutter efter de har forladt bussen, kravler de rundt mellem mudder og rådne grene på jagt efter frøer i den fugtige skovbund.

“I dag skal vi lave hyldebærsaft over bål, så alle skal hjælpe med at plukke hyldebær,” siger en af pædagogerne.

Børnene går i udflytterbørnehaven TK’s Skovhytten, og de tilbringer nærmest alt deres børnehavetid udenfor. Hver morgen bliver de kørt fra København ud i Uggeløse Skov, hvor deres hus ligger. Der kan de 30 børnehavebørn løbe og boltre sig i naturen.

Ifølge ny forskning er flere danske børn oftere ude i den friske luft. Men selvom, at børn generelt set ofte er ude, tilbringer de stadig noget kortere tid udenfor end børnene fra Skovhytten.

En naturlig glæde

Den nye forskning, som er blevet udgivet, handler primært om, hvor meget tid børn bruger udendørs i dag sammenlignet med for fem år siden. Forskningen er lavet af et forskningscenter, som hedder Center for Børn og Natur. Den nye rapport beskriver også, hvordan børnene har det med at være mere ude.

Børn tilbringer gennemsnitligt den samme mængde tid udenfor i dag, som de gjorde tilbage i 2018. Det vil sige to timer og 41 minutter om dagen i hverdagene og 43 minutter mere i weekenden. Det inkluderer både tiden udendørs i institutionerne og for eksempel cykelturen frem og tilbage.

Til gengæld er der flere af børnene, som er udenfor ofte. Det plejede kun at være halvdelen af de danske børn, som var ude hver dag i sommerhalvåret. I dag er det 65 procent, som kommer udenfor hver dag. Og at være ude er noget, som virkelig er godt for mennesker, mener klimapsykologen Solveig Roepstorff:

“Der er en masse forskning, som understøtter, hvor godt det er for os at være udenfor,” siger hun og fortsætter:

"Både fysiologisk i form af bedre immunsystem og bedre søvn, men også mentalt. Vi bliver simpelthen bare gladere af det.”

Naturglade børn, er måske ikke det, vi oftest læser om. Mange overskrifter handler om børn, der er limet til skærmene, men naturglæden kan ses i forskningen.

Hele 94 procent af børnene i undersøgelsen kan lide at være ude, og 83 procent af dem svarer, at de bliver decideret glade af det. Med den glæde in mente giver det måske også mening, at 44 procent af børnene gerne vil endnu mere ud ad døren, end de er i forvejen.

Lederen af Center for Børn og Natur, Søren Præstholm, er heller ikke i tvivl om, hvad resultaterne i rapporten betyder:

”Det er altså ikke ligegyldigt, om vores børn kommer ud i naturen. Når vi dertil ligger viden fra anden forskning om sammenhæng mellem natur og sundhed, så peger det alt sammen på, at det er værd at sikre, at vores børn kommer ud og gerne i naturen,” siger han i forbindelse med udgivelsen af den nye rapport.

Skovhyttens bolig er et tidligere skovrytter hus, som står stille hen i de varme sommerdage. Foto Lærke Kobberup

Et sted dybt inde i skoven

Hønsene klukker stille fra deres indhegning, mens børnenes entusiastiske stemmer fortæller historier og forklarer lege. Situationen udspiller sig i den tilgroede forhave hos udflytterbørnehaven: TK’s Skovhytten.

”Niels! Prøv at kom og se, hvad vi har fundet,” råber en af børnene hen over pladsen til børnehavens leder Niels Sejr Oxenvad.

Børnene har fundet et dyr, som de ikke kan genkende. Niels Sejr Oxenvad forklarer, at det tit er noget, de finder ud af sammen. Ofte kigger de i en bog eller også snakker børnene med deres mor og far om det. Men nysgerrigheden om dyret er alle fælles om.

“Selvfølgelig afhænger det af vejret, men jeg vil skyde på, at børnene herude tilbringer cirka 90 procent af året udendørs,” fortæller Niels Sejr Oxenvad.

Et af børnene har fragtet en husedderkop med i en lille madkasse. Den blev fanget af hans far på badeværelset om morgenen. Nu skal den slippes fri.

Inde i huset er der fyldt med kreative ting og legesager, men lokalerne står mørke og stille hen, mens man kan høre lyden af de legende børn udenfor vinduerne.

“Ja, vi er ikke særlig tit indenfor,” fortæller Maria Rotne Bessmann, en af pædagogerne i Skovhytten.

I realiteten tilbringer børnene i Skovhytten kun cirka én ud af ti timer indendørs afhængig af vejr og årstid. Pædagogerne forklarer desuden, at de er mest indenfor med de helt små børn, da de ældre sagtens kan være ude endnu mere.

En livslang opmærksomhed

Niels Sejr Oxenvad er sikker på, at børnene kommer til at tage deres kærlighed til naturen med sig videre i livet:

“De har en forbundenhed til naturen. De er jo klædt på på en helt anden måde til at tale og forholde sig til naturen,” siger han.

Det kan klimapsykolog, Solveig Roepstorff, også godt tilslutte sig. Man skal nemlig være i naturen, hvis man vil lære at forstå den. Derfor synes hun, at det er godt, når institutioner som Skovhytten vælger at prioritere netop naturen.

Ifølge forskning, er vi i øjeblikket i gang med det, der hedder noget så kompliceret som 'miljømæssig generationsbetinget kompetencetab’. Kort sagt betyder det, at vi for hver nye generation, har færre og færre erfaringer med det miljø og den natur, vi er en del af. Og det gør det også sværere at forstå vigtigheden af for eksempel biodiversitet.

"Du kan jo ikke opdage, at en eller anden frø er forsvundet, eller at nogle sommerfugle er blevet væk, hvis du ikke kender til dem,” fortæller Solveig Roepstorff.

Men hun forklarer også, at det ikke er det eneste, vi risikerer at miste, når vi ikke tilbringer særlig meget tid udenfor. Det er også kærligheden til naturen.

Ifølge Solveig Roepstorff skaber erfaringer med naturen nemlig også en vis følelsesmæssig forbindelse til naturen. At have minder og positive oplevelser i naturen gør, at vi får mere lyst til at beskytte den:

“Det vi holder af og er forbundet med, vil vi også gerne passe på,” fortæller hun.

Den kæmpe store græsplæne hos Skovhytten gør, at børnene kan få lov til at løbe så meget de vil. Foto af Lærke Kobberup

Meget kan gøres med lidt

En stor skøn naturbørnehave midt i en skov er jo optimalt, men i virkeligheden behøver det ikke at være så omfattende.

Den nye forskning skelner nemlig ikke mellem vild natur og grønne områder i byerne. Så ens barn behøver ikke at gå i skovbørnehave for at kunne få glæde og tilknytningsfornemmelse til naturen.

Parken, stranden, skoven, legepladsen. Alle er steder, hvor børnene kan få den udendørsoplevelse, som ifølge rapporten gør dem gladere.

Solveig Roepstorff nævner også, at hun kender til en byskole på Frederiksberg, som har indført naturbede og plantet grønsager og træer i skolegårdene. Det har de gjort, så børnene kan lære at arbejde med naturen og dens kredsløb. Andre skoler planter hele skove på deres grund, så de kan følge med i træerne og skovens udvikling.

Lederen af Center for Børn og Natur, Søren Præstholm, er ikke i tvivl om, at der er meget potentiale for, at naturen kommer mere ind i skolernes arealer, da det er her, mange børn har meget af deres udetid:

”For mig at se ligger der et oplagt potentiale i, at børnene møder mere natur på skolernes arealer, at der er et krat at blive væk i, træer at klatre op i og blomster med sommerfugle at blive fascineret af.”