Professor har smagt på græsset, der kan revolutionere dansk landbrug: "Man skal kunne lide græssmag"
Forskere er lykkes med at bearbejde græs på en måde, så det kan bruges som foder til grise og kyllinger. "Vi kan halvere vores dyrefoders klimaaftryk, hvis vi lader det nye græs erstatte soja," fortæller professor.
"Jeg har været i forskningen i 30 år, og det her er da klart det sjoveste, jeg har været med til,” siger Søren Krogh Jensen, professor i husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.
Henover de seneste små ti år har professoren været del af et forskerhold fra Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), som har undersøgt om græs kan bearbejdes, så det bliver et bæredygtigt alternativ til soja. Sidstnævnte bruger vi i Danmark ivrigt som foder til landbrugsdyr, heriblandt grise og kyllinger.
Årligt importerer Danmark et sted mellem 1,6-1,8 mio. tons såkaldte sojapiller fra udlandet, fortæller professoren, men produktionen af soja går hårdt udover de områder, som den høstes i:
“Vi kan jo ikke blive ved med at hente soja fra den anden side af jordkloden, som er skyld i, at vi rydder en masse regnskov. Det er ikke en bæredygtig måde at producere fødevarer på."
"Halvering af dyrefoderets klimaaftryk"
Nu er forskerne er blevet så gode til at trække protein ud af de såkaldte græsmarksafgrøder - græs, kløver og lucerne - at de fungerer som et reelt alternativ til soja. Faktisk har græsproteinkoncentratet et højere proteinindhold:
"I dag kan vi dog producere græs, der faktisk er bedre end soja. Og så er det da klart, at man tænker: "Det er da ikke så tosset"," fortæller professoren, der også ser græsset som en god nyhed for klimaet:
"Det er muligt at halvere dyrefoderets klimaaftryk ved at undlade at importere soja, og i stedet udelukkende bruge danskproduceret græsprotein."
I Danmark er der allerede opført to kommercielle græsproteinfabrikker, der producerer dette nye græsprotein til dyrefoder.
"Den ene af virksomhederne har produceret over 100 tons," fortæller professor Søren Krogh Jensen.
Du er meget ydmyg, men kan det her ikke blive revolutionerende?
“Jo, det vil være revolutionerende for dansk landbrug, hvis vi får det til at fungere på stor skala. Hvis vi ser på proteinproduktionen pr. hektar, så er der lige nu ingen afgrøde i Danmark, som kan konkurrere med græsmarksafgrøderne,” siger han.
Det skal dog her nævnes, at det kun er dyrefoderets klimaaftryk, som det er muligt at halvere. At erstatte soja med græsfoder løser ikke vores overordnede udfordring i forhold til kødproduktion, der er en af de helt store syndere i forhold til CO2-udledning.
Mennesker kan også spise græs
Græs, protein, køer, grise… du må lige tage mig lidt i hånden her… hvorfor kan grisene ikke gnaske ubearbejdet græs ligesom køerne?
“Køerne har jo de der berømte fire maver, som lige præcis er beregnet til at bearbejde tungt fordøjeligt mad. Så køer er meget gode til at udnytte græsset, som også indeholder masser af fibre. Men det kan de en-mavede, dvs. grise, kyllinger og for den sags skyld mennesker, ikke.”
Nåh, så vi mennesker ville også i princippet kunne gnaske det her pulver?
“Ja, det kan vi sagtens… jeg har også selv smagt på det. Så er der bare lige det der med, at man skal kunne lide græssmag.”
Haha! Kan du lide græssmag?
“Tjah… Jeg ville nok blive træt af græssmagen, hvis jeg skulle spise det hver morgen i stedet for mine havregryn, haha.”
Men du lover, at vi godt kan tillade os at servere det her pulver for grisene?
“Ja! De spiser det med største velbehag… både grise, køer og kyllinger kan godt lide græssmag,” siger professoren og fortsætter:
“Det er jo egentlig det, der er lidt interessant ved den her grønne omstilling. Vi bruger i det hele taget rigtigt mange kræfter på at prøve at få forskellige planteproteiner til at smage godt, altså opkoncentrere dem, så vi selv kan spise dem direkte. Men mange af dyrene har gjort det her gennem tusindvis af år. Det er jo i bund og grund det, de gør for os. De spiser lidt af det, som vi ikke gider at spise, så opkoncentrerer de proteinet, derefter malker eller slagter vi dyrene, og så spiser vi dem.”
Spændende, kan du også forklare mig mere præcist, hvordan bearbejder græsset?
“Vi smækker det grundlæggende gennem en juicepresser. Sådan en helt almindelig en, som man bruger til at lave appelsinjuice. Det resulterer i saft på den ene side og såkaldt fiberrester på den anden side (som kan bruges som foder til køer, red.) Ved at varme på saften, så er det muligt at få proteinet til at falde ud - ligesom man kan få æggehviden i et æg til at størkne."
Hvad sker der så?
"Når proteinet er ude, så smækker vi det bare gennem en centrifuge, og så får vi en proteinpasta, som vi tørrer. Slutproduktet har faktisk et højere proteinindhold, end det vi finder i soja."
Okay, jamen, nu har vi græspulveret på plads… er det så ikke bare en politisk beslutning at udfase soja?
“Haha, jo… det er “bare lige” en beslutning,” siger professoren.
Hvad sker der helt konkret på græsfronten i de kommende år?
"Jeg har kendskab til, at vi i Danmark etablerer mellem tre og fem fabrikker yderligere. Der er en forventning om, at de her græsfabrikker kommer til at løbe rundt af sig selv. Jeg vil gætte på, at et sted mellem 100.000 hektarer land leverer græs til bioraffinering til proteinproduktion indenfor de næste fem år."
Mod grønnere græsgange
Også Mette Lübeck, ph.d. ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, ser en "stor fremtid" for græs som foder til en-mavede dyr (grise, fjerkræ og fisk).
Blandt andet fordi græsdyrkning er mere miljø- og klimavenligt end alternativerne:
"Græs kan høstes flere gange om året. Samtidig binder det kulstof i jorden, har lav nitratudvaskning og kræver ikke pesticider. Og hvis der er kløver i græsblandingen fikseres nitrogen fra luften så behovet for gødning mindskes," siger Lübeck, der dog også pointerer, at græsproduktionen ikke er uden udfordringer på den korte bane:
"Græsproteinfabrikkerne er blandt de første i verden, og de har stadig en del børnesygdomme. Der går lidt tid, før teknologierne fungerer optimalt. Og så er der logistiske udfordringer i at få græshøsten transporteret hurtigt til fabrikkerne, da græsset skal leveres friskt. Derfor har regeringen afsat midler til at støtte opførsel af nye fabrikker," siger Lübeck.
Se en græshøst fra start til slut
Nedenfor kan du se en video af en græshøst fra start til slut. Den stammer fra Center for Cirkurlær Bioøkomis hjemmeside.
