Fra skruetrækker til sut: Håndværkere og ufaglærte fædre tager nu langt mere barsel
Faglærte og ufaglærte fædre tilbringer nu mere tid med deres nyfødte børn. De tager nemlig mere end dobbelt så meget barsel som før, den øremærkede barsel blev indført.
Flere faglærte og ufaglærte fædre har taget skeen i den anden hånd. De bruger nu mere tid på at pusle, tumle og skifte ble på deres nyfødte barn.
Faglærte og ufaglærte fædre tager nemlig mere end dobbelt så meget barsel som før, den øremærkede barselsordning blev indført. En stigning der er langt større end hos de højtuddannede fædre. Det viser nye tal, som Rockwoolfonden – der forsker i velfærdssamfundets udfordringer og muligheder – har trukket for Fagbladet 3F.
Førhen var de på barsel tre til fire uger efter fødslen, hvorefter mor passede baby indtil første dag i vuggestuen. Nu tager de i gennemsnit syv en halv uges barsel.
Ifølge Miriam Gensowski, der er seniorforsker for Rockwoolfonden, er den længere barsel gode nyheder for børnene.
”Der er godt for børnene, fordi vi ved, at tilknytning til både mor og far er godt for barnet,” forklarer Miriam Gensowski.
Og hun vurderer, at reformen fungerer som ventet.
”Loven virker, som vi forventede, og det er vigtigt, fordi det viser en stor adfærdsændring hos en lang række fædre,” understreger Miriam Gensowski, som har været med til at udarbejde Rockwoolfondens analyse.
Før den øremærkede barsel – som trådte i kraft for cirka halvandet år siden – tilbragte alle fædre på tværs af uddannelsesniveauer markant mindre tid med deres nyfødte barn. Ifølge tal fra Danmarks Statistik udgjorde fædrenes barselsandel kun 14 procent af forældrenes samlede barselsorlov. Det svarer til omkring 44 dage ud af de i alt 318 dage.
Fædrene brugte altså væsentlig mindre tid på at være sammen med deres barn sammenlignet med mødrene. Den skæve fordeling af barsel var en af grundene til indførsel af øremærket barsel, hvor et af målene var at give fædre større mulighed for tidligt at knytte bånd til deres barn.
Efter lovændringen er vi rykket tættere på målet om farens tidligere tilknytning til barnet. Faglærte og ufaglærte fædre tilbringer nemlig mere tid med deres baby, end de gjorde førhen, og det skaber bedre forudsætninger for tidligt at kunne opbygge et bånd til barnet – og det er positivt for børnene.
Faglærte og ufaglærte har rykket sig mest
Det er ikke kun faglærte og ufaglærte fædre, der snupper nogle ekstra uger med deres baby.
Før reformen tog alle fædre på tværs af uddannelsesniveauer fem en halv uges barsel, mens de i dag tager næsten ni uger. Men selvom alle fædre nu tager mere barsel, er stigningen for faglærte og ufaglærte fædre langt større end stigningen for højtuddannede fædre. De højtuddannede fædre tog i forvejen omkring otte ugers barsel, hvor de i dag tager et par uger mere.
”Vi ser, at alle fædre tager mere barsel, og jo højere uddannelse des mere barsel. Men uligheden i barselslængderne er mindsket, fordi stigningen er størst ved lavindkomstgrupper og dem med kortest uddannelse,” forklarer Miriam Gensowski.
Pres på pengepungen og fra normerne
Faglærte og ufaglærte fædre bytter i højere grad skruetrækkeren ud med sutten og bruger mere tid med deres nyfødte barn. Men der er stadig forskel i forhold til de højtuddannede fædre, og det er der et par grunde til.
For det første peger Miriam Gensowski på pengepungen som en af årsagerne.
”For fædre med højere uddannelse er overenskomsterne typisk mere generøse i forhold til fuld løn under barsel, og det er meget lettere at afholde lang barsel, hvis du får fuld løn, end hvis du skal gå ned på barselsdagpenge,” forklarer Miriam Gensowski.
Forholdene er altså mere attraktive for dem med længere uddannelse, og det betyder, at de tager mere barsel. Højtuddannede har ofte flere penge mellem hænderne, og øremærket orlov betyder, at det ikke er muligt at give de øremærkede barselsuger til den anden forældre. Forældrene skal derfor selv holde de øremærkede uger – hvis ikke, mister de retten til at holde barselsugerne og derfor også de barselsdagpenge, som følger med.
For det andet er kulturen for lang barsel også forskellig på fædrenes arbejdsplads – og det påvirker beslutningen om længere barsel.
”Fædre med kortere uddannelser arbejder ofte steder, hvor det ikke er normen, at man tager lang barsel, og så er det svært at være den første, som siger, at man gerne vil tage den lange barsel,” forklarer Miriam Gensowski.
Ingen katastrofe
Men selvom faglærte og ufaglærte fædre har skiftet flere bleer og gået flere tur med barnevognen, hvordan ser forældrenes samlede barselsorlov så ud?
Fædrenes orlov steg mindre, end mødrenes faldt. Det har betydet et mindre fald i forældrenes samlede orlov på cirka ti dage. Børnene har altså haft ti dage mindre med sine forældre i alt end tidligere.
Og risikoen for en samlet kortere barsel var en udbredt bekymring, da lovforslaget om øremærkede barsel blev præsenteret tilbage i 2021.
Et studie viser for eksempel, at længere forældreorlov er positivt for børns trivsel og udvikling. Men seniorforsker Miriam Gensowski mener ikke, at faldet er foruroligende.
”Vi kan ikke afvise, at det har en konsekvens. Det er ikke godt, at barslen er blevet kortere, men størrelsesordenen er relativt lille, så vi er ikke bekymret. Det er altså ikke en katastrofe,” understreger Miriam Gensowski og tilføjer:
”Man kan opveje faldet med den positive effekt af tilknytningen til faren.”
Læs ogsåKvinderne har brudt glasloftet i civilsamfundets top
For første gang nogensinde er der så godt som ligestilling i toppen af de 100 største danske organisationer,…
Læs også
Læs også