Fremtiden kræver, at vi tænker anderledes: Nu står den danske uddannelsesverden over for en grøn revolution
Alle dele af uddannelsesverden er gået sammen for at få bæredygtighed ind i alt fra børnehaver, pædagoguddannelser til håndværkeruddannelser og efteruddannelser, og derfor kan de danske uddannelser nu se frem til flere grønne spark i rumpen.
Den grønne omstilling skal på skoleskemaet. Ligesom med demokratiske værdier skal vi så at sige også have bæredygtighed ind med skolemælken – og det gælder uanset, om man går i børnehave eller på efteruddannelse.
For vores verden er præget af kriser. Den globale ulighed stiger, verden har kurs mod katastrofale temperaturstigninger, biodiversiteten daler på verdensplan, og vi står overfor fiskeforladte fjorde og golde havbunde, der mest af alt minder om en kirkegård.
Det er afgørende, at vi får et mere bæredygtigt samfund, hvor naturen og mennesker trives side om side, og hvor vi sikrer, at fremtidige menneskers behov ikke går på bekostning af, hvordan vi lever i dag.
Og det gælder alle dele af samfundet. Byggebranchen, energi-, sundheds- og transportsektoren skal ændres radikalt – og her slipper uddannelsessektoren altså ikke uden om.
Med en plads på finansloven og et tocifret millionbeløb fra fire forskellige fonde til Uddannelsen for Bæredygtig Udvikling (UBU) skrues der nu op for arbejdet om at få grøn omstilling og bæredygtighed ind i kernen af danske uddannelser.
”Det giver øget muskelkraft, så vi kan sætte gang i endnu flere bæredygtige initiativer på uddannelsesinstitutioner i hele landet,” siger Signe Tolstrup Mathiasen, som er koordinator for UBU.
Mere end bare millioner af vindmøller
Vi løser ikke kriserne ved kun at smække flere vindmøller op, skifte benzinbilen ud med elbilen, eller sørge for bedre isoleringer og mere skraldesortering. Det mener Signe Tolstrup Mathiasen.
”Vi skal også lave nogle mere grundlæggende adfærdsændringer, og det kan vi ikke opnå uden dannelse og uddannelse,” siger hun.
Vi bliver nødt til at tænke og opføre os radikalt anderledes, og det opstår ikke ud af det blå.
Det er tanken bag det omfattende samarbejde bag UBU, som opstod efter et kæmpe opråb fra de unge.
De seneste to år har UBU samlet 80 forskellige organisationer til otte partnerskaber, der dækker over alt fra grundskole til efteruddannelse. De kæmper sammen for at fremme bæredygtighed på de danske uddannelser.
Og uddannelsessystemet er en kompleks størrelse, der rummer alt fra børnehaver, folkeskoler til gymnasiet, erhvervs- og universitetsuddannelser – så det jo er forskelligt, hvad en folkeskoleelev, tømrerlæring og lærerstuderende bør lære om bæredygtighed.
Et rum for vidensdeling
Men det er ikke let at gøre hele uddannelsesverden mere bæredygtig. Nogle er allerede i fuld sving, mens andre halter efter, fordi de måske ikke ved, hvordan de skal bære sig ad.
”For eksempel når man uddanner sig til tømrer, så skal man måske lære at bygge med genbrugsmaterialer eller i højere grad lære at renovere bygninger, og er man på kokkeuddannelsen skal man måske lære mere om madspild, og hvordan man laver mere plantebaseret mad,” fortæller Signe Tolstrup Mathiasen.
Og hvordan det konkret skal ske, er det, de skal finde ud af sammen.
Hos UBU kan uddannelsesverdenen samles, så de kan lære af hinanden og udveksle ideer – både om hvad man skal lære i forhold til bæredygtighed på de forskellige uddannelser, men også om forskellige indsatser, der gør driften af skolerne grønnere, fx hvordan de bedst affaldssorterer eller gror vilde haver.
”En anden ting er at sætte fokus på lovgivning. Det har for eksempel gjort en stor forskel, at bæredygtighed blev skrevet ind i formålsparagraffen på læreruddannelsen, så dem der bliver uddannet til lærere både får demokratisk og bæredygtig dannelse,” fortæller Signe Tolstrup Mathiasen og tilføjer:
”Det gør, at det ikke længere afhænger så meget af, om man har en underviser på læreruddannelsen, der er en ildsjæl og brænder for at gøre bæredygtighed til en del af sit fag. Nu er det en del af alle lærerstuderendes uddannelse.”
Et opråb, der førte til millioner
Ungdommen har i årevis trippet for at få bæredygtighed og grøn omstilling på skoleskemaet. For tre år siden gik den samlede danske elev- og studenterbevægelse og Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen om kampagnen: ”Uddannelse for fremtiden”.
”Vi ser ind en fremtid, der bliver påvirket af klimaforandringer og økologiske kriser. Vi ser det i nyhederne. Vi ser det i vores hverdag. Vi ved, at vi går en usikker fremtid i møde, og vi føler os ikke rustet til det gennem vores uddannelser. Derfor krævede vi mere bæredygtighed og grøn omstilling ind i vores uddannelser,” fortæller Signe Tolstrup Mathiasen, som selv var med til at lave kampagnen i sin tid.
Opråbet satte gang i hjulene og blev til et omfattende samarbejde med uddannelsesorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og grønne organisationer – fra dagtilbud til videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse og folkeoplysning – og det blev til partnerskaberne bag UBU.
Sidste år blev UBU skrevet på finansloven med en bevilling på fire millioner kroner, og der er nu blevet givet 16 millioner kroner i støtte fra fire forskellige fonde frem til 2027.
”Det her er virkelig stort,” siger Emilia Bøge Caliskan, forretningsudvalgsmedlem i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) i en pressemeddelelse og fortsætter:
“Vi har i elev- og studenterbevægelsen kæmpet siden 2021 for, at vores uddannelser skal tage vores fremtid alvorligt. Nu står hele sektoren – både ledere, undervisere, elever og studerende sammen om at få grøn omstilling og bæredygtighed ind i kernen af vores uddannelsessystem. Hvilket giver grobund for at kunne finde nye initiativer og sætte handling bag. For nuværende og fremtidige generationer.”