Fremtidens journalister skal fatte klimaforandringerne

Danmarks journalistuddannelser sætter for alvor klimakrisen på skemaet. “Der er klima i alt,” siger institutleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Urmennesket i os er skruet sammen til at reagere straks og intuitivt på nære, umiddelbare og identificerbare trusler. Klimaforandringer, derimod, er abstrakte, langsomme og enormt komplekse. Som globalt fænomen fremstår de som fjerne. Videnskabelige modeller placerer ofte konsekvenserne i fremtiden, og de gennemsnitstemperature som politikerne styrer efter, matcher ikke de lokale udsving vi er vandt til at interesserer os for.

Og drivhusgasser? De er usynlige, lugtfrie og ansigtsløse.

Så hvordan sørger man for, at medierne giver klimakrisen den rette dækning og prioritering? Dét spørgsmål har ledelsen på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, DMJX, stillet sig selv. Og nu bliver en del af svaret obligatorisk undervisning i netop klimakrisen.

Landets kommende journalister skal klædes på til at hjælpe borgere med at begribe – og handle – på klimaproblemerne. Derfor indfører skolen nu klimajournalistik som obligatorisk fag på 4. semester fra foråret 2026.

“Det har vi gjort, fordi vi ser klima på samme måde som økonomi: Ligesom der er økonomi i alt, så er der også klima i alt,” fortæller Henrik Berggren, institutleder på DMJX.

Fokus på basisviden frem for formidling

Skolen følger i fodsporene på Center for Journalistisk på Syddansk Universitet, SDU, som i 2023 var den første journalistskole i Danmark til at integrere klimajournalistik som en del af de studerendes undervisningskost.

Men hvor SDU har valgt at lægge vægt på den journalistiske formidling af klimastoffet, vil DMJX øge de kommende journalisters basale faglige viden om klimaet. Det gælder både naturvidenskabelige fænomener og grundlæggende principper for grøn økonomi, som cirkulære systemer, afgiftsregulering og CO2-kreditmarkeder.

Line Weldingh, som forsker i klimajournalistik på Roskilde Universitet, synes, det er en fornuftig tilgang.

“Journalister er gode til alt det formidlingsmæssige – det lærer man jo i forvejen. Klimaet er et meget komplekst område, fordi det rækker over alle stofområder. Det er både politik, energi, miljø, økonomi, naturvidenskab – alt.”

“Derfor er det vigtigt at uddannelserne klæder de studerende godt på. Ligegyldigt hvilket stofområde de kommer til at sidde med, kommer de til at beskæftige sig med klima i et eller andet omfang. Omvendt kæmper mange medier med at få folk til at læse, se eller lytte til klimajournalistik, og det handler jo om formidling. Så det ville være optimalt, hvis man kunne kombinere viden og formidling i undervisningen,” understreger hun.

Klimastoffet stritter imod den traditionelle medielogik

Ifølge Henrik Berggren kommer DMJX’s klimaundervisning også til at indeholde et lille element af formidling, netop på grund af nyhedsmediernes udfordringer ved at dække klimaet.

“I vores normale medielogik, kan vi jo meget godt lide noget med ‘A gjorde B, og så skete C,’” forklarer han. “Men når der sker en oversvømmelse, så kan man ikke bare sige, at det skyldes klimaforandringer. Det man kan sige er, at sandsynligheden for, at de her hændelser forekommer, er steget, og at klimaforandringerne formentlig er en medvirkende faktor.”

Ifølge Line Weldingh er en af klimajournalistikkens store udfordringer, at konsekvenserne i høj grad foregår i fremtiden. Derfor opfylder de ofte ikke nyhedskriteriet om identifikation, nemlig at læsere skal kunne forbinde sig til stoffet.

“Klimaforandringer kan nemt fremstå som noget fjernt, både i tid og sted, og vi mangler ofte et billede på et offer. Journalister skal derfor være kreative for at finde måder at gøre nyhederne konkrete og identificerbare, og her kan gode eksempler fra journalistikken hjælpe,” fortæller hun.

Det nye klimafag skal lære de studerende at formidle stoffet på en måde, der hjælper læserne med at forstå klimaet, og klimapolitikkens konkrete indvirkning på deres egne liv.

Selvom klimaet er blevet et selvstændigt fag på DMJXs journalistuddannelse, understreger Henrik Berggren, at skolen ikke tilbyder en aktivistisk uddannelse. Journalistikkens rolle i forhold til klimaet er for ham at “dække det på en nuanceret, troværdig og sandfærdig måde, så vi allesammen får mulighed for at træffe gode valg, både i forhold til politik og forbrug.”