Før i tiden blev alle de gamle tagplader bare gravet ned, når de blev smidt ud. Nu er et sjællandsk affaldsselskab begyndt at genanvende dem

Der er risiko for, at der er asbest i gamle eternitplader, og derfor bliver de ikke genanvendt. Indtil nu. Et halvt års forsøg har vist, at man godt kan genanvende en stor del af dem.

Den globale klima- og miljøkrise kræver, at vi totalt ændrer den måde, vi bruger vores ressourcer på. Langt de fleste ting og sager, mennesker verden over bruger i hverdagen, fra tøj til plastikindpakning til byggematerialer, får ikke nye liv, når de ender i skraldespanden efter endt brug.

Det er også tilfældet herhjemme. Faktisk anslår en analyse fra en international samling af organisationer, at blot fire procent af materialerne, som Danmark bruger, er rigtigt cirkulære – altså at materialerne bliver brugt igen og igen og igen. Det tal skal meget højere op i fremtiden. Og især byggematerialer er en udfordring, det er byggesektoren, der har det største materialeforbrug, den største affaldsproduktion og en lav genanvendelsesprocent.

Det er en kæmpe opgave, som der ikke findes én løsning til, men som kræver, at der bliver udviklet nye metoder til designe, producere, bruge, sortere, genanvende og genbruge et utal af forskellige materialer og produkter. Nu har AffaldPlus, der er et offentligt affaldsselskab ejet af seks sjællandske kommuner, knækket koden for at genanvende byggematerialet eternit, et affaldsprodukt der ellers udelukkende bliver deponeret her i Danmark - altså gravet ned - fordi der er risiko for, at der kan være sundhedsskadelig asbest i.

Men efter et pilotprojekt, hvor omkring 50 ton eternit er blevet genanvendt, har AffaldPlus nu gjort ordningen permanent, og de regner med at genanvende omkring 740 ton eternit i løbet af 2024, fortæller Rikke Saltoft, der er direktør i AffaldPlus.

Det er en dråbe i havet i forhold til den samlede mængde byggeaffald, der bliver produceret hvert år i Danmark: Over fem millioner ton. Men den nye eternit-indsats er et indhug i en type affald, der ellers ikke bliver genanvendt.

”Vores forsøgsordning viser, at vi kan genanvende omkring 40 procent af de eternitplader, der bliver indleveret på vores genbrugsstationer,” forklarer hun. ”Før var det nul procent, så det er et stort fremskridt”.

Rikke Saltoft modtager Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris for AffaldPlus' arbejde med at sorterer og genanvende eternit. Foto: Patrick Lang
Rikke Saltoft modtager Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris for AffaldPlus' arbejde med at sorterer og genanvende eternit. Foto: Patrick Lang

Og det er faktisk en relativ simpel løsning, der nemt kan bredes ud til genbrugsstationer rundt om i landet, så meget mere gammel eternit potentielt kan genanvendes på landsplan i fremtiden, forklarer hun.

”Vi er allerede ude at fortælle om vores erfaringer til kollegerne rundt i Danmark,” siger Rikke Saltoft.

Livrem og seler

Eternit er et byggemateriale, der især bliver brugt til tagplader, men også til bygningsfacader. Det er først og fremmest lavet af cement, der er blandet med fibre af fx plast cellulose, der giver det en stor styrke. Men originalt, og i mange år frem siden eternit blev opfundet, brugte man primært fibre af asbest, der har en masse praktiske egenskaber: Det er brandsikkert, og det bliver ikke nedbrudt af fugt. Men det også utrolig giftigt, og når materialer med asbest i bliver beskadiget – fx bliver knækket eller savet over, hvirvler de giftige fibre rundt i luften. Derfor stoppede man med at bruge asbest i eternitplader i 1988.

Og den måde, man genanvender eternitplader på, er at knuse dem til fint pulver, der kan bruges som erstatning for fx sand og grus i nyt beton, eller man kan bruge det knuste eternit ”rent” til fx at lave trafikchikaner til motorveje. Eternitpulveret sparer altså nye råmaterialer. Men selve nedknusningen af eternitten ville sprede asbest i luften – hvis der altså er asbest i.

Og bare risikoen for, at der kunne være asbest i eternit har betydet, at det har været forbudt at gøre andet end at deponere det.

”Asbest er virkelig en udfordring,” siger Rikke Saltoft. ”Lige så snart der bare er en snert af risiko for asbest, så har reglerne været, at man ikke må prøve at genanvende det”.

I stedet er alt dansk eternit blevet gravet forsvarligt ned, også selvom det blev produceret efter asbestforbuddet i 1988 – bare for at undgå den mindste risiko. Så i forhold til sundheden er man gået med livrem og seler, men det har også betydet, at ufarlig eternit, det uden asbest, er blevet ”spildt,” altså smidt ud i stedet for at blive genanvendt.

Men det er altså det problem, der er blevet løst: Eternitten, der med sikkerhed er uden asbest, slipper nu for at ryge i jorden til deponi.

Kontrol og dokumentation

Løsningen er egentlig ret simpel, nemlig at kontrollere, om eternit, der bliver indleveret på genbrugsstationerne, er asbestfri. Det kan man tjekke på to måder: Hvis pladerne har et nummer påtrykt, kan genbrugsvejlederne på pladsen se, om de er produceret med eller uden asbest. Og hvis borgerne, der kommer ind med deres byggeaffald, kan dokumentere, at materialerne med sikkerhed er blevet produceret efter 1988 – da det blev forbudt at bruge asbestfibre til at lave eternit – så er der ikke nogen ko på isen.

Og det er denne kontrol, som myndighederne gav tilladelse til at prøve i en forsøgsordning.

”Det kræver altså en rigtig omhyggelig sortering, og vores medarbejdere har været på efteruddannelse til det. Både så det er helt sikkert for dem, der skal nedknuse eternitten, men også fordi, at hvis der er bare ét stykke asbest i, så kan det ikke genanvendes,” siger Rikke Saltoft.

Der bliver også løbende taget stikprøver for at dobbelttjekke, at kontrollen virker. Og det har altså virket så godt, at forsøgsordningen er blevet permanent, og udvidet fra to til otte af AffaldPlus’ genbrugspladser på Sjælland – og at de arbejder for, at andre kommunale affaldsselskaber også kan begynde at genanvende eternit.

”Der giver en stor, faglig stolthed hos vores genbrugsvejledere ude på pladserne, at de kan reducere affaldsmængderne så meget. Det er jo en relativ lille indsats, der gør en stor forskel,” siger Rikke Saltoft.

”Og så er det jo også rigtig vigtigt, at vi her tager endnu et skridt væk fra den gamle brug-og-smid-væk-kultur”.