Før spurgte jordemødrene ikke. I dag stiller de simple spørgsmål, og det opsporer langt flere tilfælde af partnervold mod gravide

Partnervold kan eskalere, når en baby er på vej. Tidligere opdagede jordemødrene kun volden ved blå mærker, eller hvis kvinden selv sagde det. Men en ny metode bringer volden frem i lyset – og giver hjælp til familierne.

”Hvordan ser det ud for jer derhjemme, når I løser konflikter?

Har I et højt konfliktniveau?

Oplever I voldsomme konflikter?”

Det er nogle af de spørgsmål, som alle gravide par har mødt til jordemodersamtalerne på Hvidovre og Amager Hospital de sidste fire år.

Og med simple spørgsmål som disse er det blevet langt lettere for jordemødrene at opspore partnervold hos gravide par.

Det fortæller Michelle Kolls, som er jordemoder og leder for projektet ”Sammen uden vold – Gravide”, der har udviklet ny simpel model til, hvordan jordemødre kan screene og opspore vold blandt alle gravide.

Før projektet opdagede jordemødrene på de to hospitaler fem til seks tilfælde af partnervold om året blandt de gravide på deres fødestuer - og det var kun, hvis kvinden havde tydelige blå mærker eller selv fortalte det.

Men deres nye metode med digitale spørgeskemaer, direkte og mere indirekte spørgsmål om vold betyder, at jordemødrene i dag opsporer op mod 100 tilfælde om året – og de par kan nu få den hjælp, de behøver til at kunne få et liv uden vold.

”Det er jo voldsomt mange flere, bare ved at spørge nænsomt ind under selve jordemoderkonsultationer. Det tager kun få minutter og er bygget ind i den eksisterende jordemoderkonsultation og har fungeret helt upåklageligt i klinisk praksis,” fortæller Michelle Kolls.

Volden eskalerer, når baby er på vej

For de fleste er et lille nyt liv i maven en lykkebringende begivenhed. Men for nogle kvinder i voldelige eller konfliktfyldte forhold kan en graviditet betyde, at partnervolden bliver endnu værre – eller faktisk begynder der.

For eksempel viser en rapport, at flere end hver tiende voldsudsat kvinde oplever, at volden først starter ved graviditeten, og hver fjerde oplever, at volden bliver voldsommere under graviditeten. Men hvad bliver kvinderne egentlig udsat for?

Spark i maven, hårde skub så kvinden lander direkte på babybulen og hjerteknusende sætninger, som ”jeg vil ikke have barnet alligevel” efterfulgt af beskyldninger om utroskab.

Det er eksempler på noget af den partnervold, som nogle gravide kvinder oplever – og det gælder også, selvom barnet egentlig var ønsket fra mandens side. Det fortæller Anja Radeka, som er faglig leder på Enheden for Viden og Forskning ved Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, der tilbyder rådgivning og krisecenterophold til voldsudsatte kvinder og deres børn.

”Når kvinderne kommer til krisecentrene, fortæller de systematisk, at volden eskalerer under graviditeten. Vi kender ikke til årsagerne endnu, men vi ved bare, at det sker, og at det er en generel tendens,” forklarer Anja Radeka.

Og volden går ikke kun ud over kvinden. Ifølge forskningscentret VIVE er børn, der vokser op i voldelige hjem, selv voldsofre – også selvom der fx aldrig er blevet lagt en hånd på dem – og oplever et barn vold i familien, kan det øge risikoen for anbringelse, mistrivsel, psykiske diagnoser som fx posttraumatisk stress, og at børnene også bliver voldelige i deres eget familieliv.

Det er derfor vigtigt at sætte en stopper for vold i familien, forklarer Michelle Kolls.

”Det allervigtigste er, at små børn ikke vokser op i familier, der er præget af vold. Børnene bliver skadet og traumatiseret af det. Hvis vi skal bryde med vold i familier, så skal vi hjælpe så tidligt som muligt, fordi vi kan se, at det gør en kæmpe forskel,” siger hun.

Mulighedernes vindue

Hvidovre og Amager Hospital sætter tidligt ind for at opspore volden – og metoden er egentlig ret enkel. Sundhedspersonalet gør bare noget så simpelt som at spørge på forskellige måder, og så åbner mange flere op om partnervolden.

Allerede før første jordemoderbesøg får de gravide, som er tilknyttet Hvidovre og Amager Hospital – ligesom de fleste andre gravide i Danmark – sendt et digitalt spørgeskema i E-Boks.

Men spørgeskemaet her rummer ikke kun spørgsmål om rusmidler, rygning, psykiske sygdomme og andre klassiske spørgsmål til kvindens sundhedstilstand. Der bliver også spurgt til vold – og svarer kvinden ”ja” til partnervold, bliver parret sendt direkte videre i systemet.

Selvom den voldsudsatte gravide måske ikke krydser af i det digitale spørgeskema, er der rig mulighed for, at de kan åbne op om volden senere. For jordemødrene på de to hospitaler spørger nemlig også altid ind til vold, når den gravide skal på besøg – både til første og anden samtale.

”Hvis parret sidder sammen, spørger vi mere nænsomt og indirekte indtil deres konfliktniveau, og hvis kvinden sidder alene, spørger vi mere direkte, om hun oplever vold,” siger Michelle Kolls.

Og jordemødrene spørger ikke kun ved mistanke. De spørger hvert eneste par – og det er der et par grunde til.

”Man kan ikke se på familier, om de er voldsudsat, så derfor bliver vi nødt til at spørge alle, og når vi spørger alle, så undgår vi også at stigmatisere. Det betyder også, at når parrene oplever, at alle bliver spurgt, er det heller ikke så skamfuldt at få de spørgsmål,” siger Michelle Kolls.

Det digitale spørgeskema fanger ikke mange voldsramte gravide. Men både spørgeskemaerne og spørgsmålene til konsultationerne, sætter gang i tankerne hos kvinden og kan føre til, at hun åbner op om volden senere i forløbet, siger Michelle Kolls.

Og hvad sker der så, når jordemødrene opdager partnervold?

Så henviser de parret til Familieambulatoriet, som er et tilbud for sårbare gravide og småbørnsfamilier, hvor familier kan få hjælp og støtte til alt fra misbrug, psykiske diagnoser, fysisk og psykisk vold. På ambulatoriet er der både individuelle skræddersyede forløb til de voldsramte par, men også konflikthåndteringsgrupper, hvor op til otte par mødes i en gruppe og får værktøjer til at arbejde med konflikter – og den specialiserede hjælp har høstet gode resultater.

Tre ud af fire par oplever, at indsatsen har hjulpet deres konfliktniveauer, og andelen af de gravide par, der oplever fysisk vold, er faldet fra 18 procent til tre procent fra før til efter hjælpen fra Familieambulatoriet.

”Det er et mulighedernes vindue, hvor vi kan gøre en stor forskel, fordi det er et rigtig godt tidspunkt at arbejde med familierne på,” forklarer Michelle Kolls.

”Mange af de par, som har vold, kommer selv fra en opvækst med vold. Så parrene er meget motiverede af at bryde den negative sociale arv og give deres børn noget andet, end det de selv kommer fra.”

Mere hjælp på vej

Hvidovre og Amager Hospital er ikke de eneste, som forebygger og bekæmper vold mod gravide.

Sundhedsstyrelsen har nemlig fuldt projektet på sidelinjen og vil udvide succesen ved at gøre det lettere for flere af landets læger, jordemødre og sundhedsplejersker på andre hospitaler at identificere og opspore volden.

Det betyder blandt andet, der bliver udgivet en håndbog til sundhedsprofessionelle, og at 720 jordemødre og sundhedsplejersker fra hele landet lige nu bliver undervist i, hvordan de i deres arbejde kan spørge ind til vold og konflikter.

Derudover har Sundhedsstyrelsen oprettet en pulje på 16 millioner, så regionale familieambulatorier i samarbejde med kommunerne kan søge om penge til at forstærke deres arbejde i at opspore vold mod gravide.

Og ifølge Anja Radeka vil det have stor betydning for både kvinderne og børnene.

”Det vil betyde, at man tidligere ville kunne opspore flere kvinder, der er udsat for vold, og hjælpe dem med at komme fri af volden,” siger hun.

”Det vil være vigtigt for de ufødte børn og for de børn, der allerede er en del af den voldsramte familie. Det vil forebygge, at flere børn vokser op i et voldsramt hjem. Det vil måske også reducere de år, hvor børnene lever i en familie med vold, og så vil det mindske børns trauma, fordi de vil leve færre år i en familie med vold.”