Gæsteblog: Kronborg Slot, den Kinesiske Mur og Angkor Wat er ikke bare enestående kulturarv men viser også, hvordan verdens lande kan arbejde sammen
UNESCO passer på verdens vigtigste områder med en succesfuld konvention, der både forvalter vores fælles natur- og kulturarv og er en model for internationalt samarbejde.
Hvad har den Kinesiske Mur, Kronborg Slot og Serengeti Nationalpark i Tanzania tilfælles? De er alle sammen på UNESCOs liste for kulturarv! Og det er vigtigt, for siden Verdensarvskonventionen – der også har den mindre mundrette titel ”Konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv” – blev vedtaget af UNESCOs generalkonference i 1972, er den blevet brugt som et vigtigt redskab til at identificere, beskytte og bevare kultur- og naturarv af enestående, universel værdi for fremtidige generationer. Konventionen har udviklet sig til at være en af de mest betydningsfulde og succesrige internationale aftaler, der nogensinde er indgået.
Danmark er også med på listen over verdensarv
I dag har 195 lande ratificeret aftalen, der nu dækker over 1.199 steder i flere end 165 lande, blandt andet:
Den Kinesiske Mur, der strækker sig over 20.000 kilometer som et vidnesbyrd om menneskets evne til at konstruere komplekse strukturer, der skal beskytte of forene nationer. Beskyttelsen har givet den international anderkendelse og har bidraget til dens historie og bevaring.
Kronborg Slot, som er kendt fra Shakespeares berømte skuespil Hamlet. Det er et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte og spiller en central rolle i både dansk historie og kultur. Kronborg kom på listen i 2000.
Serengeti Nationalpark i Tanzania kender vi for sine årlige migration af millioner af gnuer og andre dyr. Denne migration er et af de mest imponerende naturfænomener på jorden, og siden parken kom på listen i 1981, har det ført til en større indsats for bevaring af området, øget opmærksomheden på biodiversiteten og fremmet bæredygtig turisme, som har gavnet både miljøet og de lokale samfund.
Hvad betyder det at være på UNESCOs verdensarvsliste?
Fælles for verdensarvsstederne er, at de tiltrækker millioner af turister fra hele verden, og det skaber muligheder for de omkringliggende samfund. For eksempel oplevede tempelruinerne Angkor Wat i Cambodja en dramatisk stigning i turisme efter at være blevet indskrevet på verdensarvslisten i 1992. Det har ført til økonomisk vækst gennem investeringer i infrastruktur, hoteller og restauranter. Det kan føre til forbedringer i levestandarden og støtte til lokale håndværk og traditioner. I historiske byer som Cusco i Peru har statussen bidraget til, at lokale skikke og traditioner er blevet genoplivet, samtidig med at det har forbedret livskvaliteten for indbyggerne.
På samme måde giver statussen som verdensarv ofte adgang til internationale fonde og teknisk ekspertise, hvilket hjælper med at bevare og beskytte stederne. Det er altafgørende for at sikre, at fremtidige generationer kan opleve og lære af vores fælles, vigtige kultur- og naturarv.
Konventionen om verdensarv viser, hvor langt vi kan komme, når vi arbejder sammen
Verdensarvskonventionen er et klasseeksempel på, hvad vi kan opnå som internationalt samfund, når vi arbejder sammen. Ved at anerkende og beskytte steder af enestående universel værdi, skaber vi ikke blot en arv for fremtidige generationer, men fremmer også kulturel forståelse, økonomisk udvikling og bæredygtighed. Konventionen understreger, hvor vigtigt internationalt samarbejde og solidaritet er i en stadig mere globaliseret verden. Den skaber en forpligtelse til at respektere og værdsætte mangfoldigheden og rigdommen i vores fælles menneskelige arv.
I en tid, hvor nogle få lande er i gang med at ødelægge hinanden, er Verdensarvskonventionens succes et kraftfuldt budskab om, hvad vi kan opnå, når vi samarbejder mod fælles mål, og det giver håb for fremtiden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning.