Gæsteblog: Summit of the Future er billetten til renere have, mindre rumaffald og en mere fair måde at tænke økonomi på
Når verdens lande mødes til Summit of the Future – topmøde om fremtiden – i september, er bæredygtighed og globale fremskridt på plakaten. Nu skal der re-fokuseres så vi kommer i mål med Verdensmålene.
Vi skal genfinde balancen mellem vores levestandard, vores økonomi, vores ressourcebrug og samtidig sikre, at alle er inkluderet i samfundsudviklingen.
Det er jo noget af en opgaveliste.
Men det er groft sagt dagsordenen på Summit of the Future, FN’s topmøde om fremtiden, til september, der markerer midtpunktet mellem, at Verdensmålene blev vedtaget i 2015 og skal være opnået i 2030. Altså halvvejs mod Verdensmålene.
Men hvordan kommer vi i mål?
Her er fem bud hvor der er realistisk mulighed på at handle til topmødet:
1: Der skal laves en global aftale om regulering af det digitale område og kunstig intelligens
Både i Kina, USA og EU arbejdes der allerede på området, og det mest effektive vil være en global tilgang. Når så store lande sammen med EU trækker i samme retning, er der en god mulighed for at verdenssamfundet kan lave en global aftale - eller i det mindste skabe rammerne for den og så levere aftalen i 2025.
2: Havet skal beskyttes
I skrivende stund har 84 lande - inklusive Danmark og USA - skrevet under på en aftale, der beskytter havet, og det er der god grund til: Cirka 71 procent af jordens overflade er dækket af oceaner, og en betydelig del af disse falder uden for nationale jurisdiktioner. Det åbne hav udgør omkring 64 procent af oceanernes overflade, eller cirka 45 procent af Jordens samlede overflade. Så mens vi slås på landjorden, synes fremskridt mulig når det gælder biodiversitet i det åbne hav, bevaring af maritimt liv og bæredygtigt brug af havets ressourcer. Aftalen er her – nu skal vi bare rulle ærmerne op og efterleve Verdensmål 14: Livet under vand.
3: En bindende aftale for at bekæmpe global plastikforurening
Det er en god nyhed, for mere end 17 millioner tons plastik endte i verdenshavene i 2021, og ifølge FN’s beregninger kan der være mere plastik i havet end fisk inden 2050, medmindre der laves bindende aftaler om beskyttelse af havet. Det er et område, hvor muligheden for en god, effektiv aftales findes. Her er ikke noget der hedder globalt nord eller globalt syd, men tværtimod en række lande - og utroligt mange mennesker - der er godt trætte af plastikforening.
4: Vi skal også passe på rummet
Både lande, men også i stigende grad private firmaer, sender tusindvis af satellitter op, tjener penge på det og efterlader regningen for rumaffald. Dertil kommer risikoen for det, man kalder ’Kessler-syndromet’ – en kaskadeeffekt, hvor sammenstød mellem objekter i rummet fører til en øget mængde af rumskrot, hvilket igen øger sandsynligheden for yderligere sammenstød. Vi kan nå at tage ansvar hvis vi gør det nu, så Summit of the Future kommer nok til at introducere en variation af begrebet ’rum-bæredygtighed’.
5: Introduktion til begrebet ’Beyond GDP’ – ’Udover BNP’
Vi skal nemlig have en ny model for, hvordan man beregner BNP, så det reflekterer fremskridt for mennesker og ’trækker fra’, når vi tjener penge på at ødelægge klimaet og biodiversitet, udnytter mennesker og fjerner muligheder for fremtidige generationer. Det bliver nok ikke stater eller OECD, som rykker på denne dagsorden - men håbet er, at den unge generation kan blive inspireret til at gentænke vores økonomiske modeller så vi går væk fra kun kroner og ører, men i stedet styrer hen imod bæredygtighed. Vækst og bæredygtighed skal kunne gå hånd i hånd og ikke ske på bekostning af mennesker.
Lad os håbe, at Summit of the Future bliver stedet, hvor vi skaber nye rammer for bæredygtighed og fred, og som munder ud i at verdens lande vedtager ’Fremtidspagten’, som ambitionen er lige nu.
2024 er tilfældigvis såkaldt ’Super Election Year’, med rekordmange parlamentsvalg – godt og vel halvdelen af klodens befolkning skal til valgurnerne i løbet af året, hvilket betyder, at store toneangivne lande måske vil være “lidt fraværende” til topmødet, fordi de skal afholde valg derhjemme. Det giver usikkerhed, men betyder samtidigt at mindre stater har mere plads til at fremme resultater, så topmødet kan blive “de mange landes topmøde”. Jeg håber på, at de åbner op for de nødvendige kompromisser, som internationalt samarbejde bygger på.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning.