Grønne parlamentsmedlemmer kan gøre EU mere bæredygtigt

Hvis man interesserer sig for bæredygtig omstilling, skal man have fokus på Europa-Parlamentsvalget på søndag - måske endda mere end Folketingsvalget. Et grønt Europa-Parlament kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i Europa og Danmark. 

På søndag går de danske vælgere til stemmeurnerne for at beslutte, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år. I hele EU skal der udpeges 751 nye parlamentsmedlemmer, hvoraf 13 af dem er danske. Antallet af danskere i Parlamentet stiger til 14, når Storbritannien træder ud af unionen.

Undersøgelser har vist, at klimapolitik er det højeste på vælgernes dagsorden. Derfor er valget til Europa-Parlamentsvalget særligt vigtigt denne gang. Parlamentsmedlemmerne har nemlig meget at skulle have sagt i forhold til den bæredygtige omstilling og arbejdet mod Verdensmålene.

”EU har potentiale til at gøre en forskel for den bæredygtige dagsorden. Institutionens størrelse gør, at klimavenlige tiltag på EU-niveau gør en reel forskel for den globale udledning. På grund af Danmarks størrelse gør vores udledninger alene ikke den store forskel, men vi kan gøre vores indflydelse gældende på EU-niveau”, siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor med speciale i EU’s handelspolitik på Københavns Universitet.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet, som vi skal være med til at vælge på søndag, skal godkende EU-lovgivning, før det kan blive vedtaget på langt de fleste områder, blandt andet miljø og klima.

”EU kan kun opfylde sit potentiale, hvis der er politisk vilje blandt medlemslandene og parlamentsmedlemmerne. Hvis der ikke er nok politisk vilje, kan EU ligefrem medvirke til at hæmme den bæredygtige omstilling. Det vil sige, at EU på nogle områder påvirker Danmark i en bæredygtig retning, på andre områder i en mindre bæredygtig retning. Det afhænger af det enkelte politikområde og graden af enighed i Rådet og Parlamentet”, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Tre af de områder hvor Parlamentet har indflydelse på EU’s bæredygtige omstilling er landbrugsstøtten, plastikforbuddet og EU’s CO₂-kvotesystem.

Landbruget bliver langsomt grønnere

Et af de områder, det nye Europa-Parlament skal tage stilling til, er EU’s omdiskuterede landbrugsstøtte, der skal have nyt budget og reformeres fra 2020. 38 procent af EU’s budget er afsat til støtten, og de sidste 10 år har den direkte støtte fx udgjort over halvdelen af danske landmænds indtægt.

I de kommende forhandlinger har parlamentsmedlemmerne mulighed for at skubbe landbrugsstøtten i en mere bæredygtig retning. Men det har tidligere været svært at skabe store, miljøvenlige ændringer af støtten. I dag er kun 30 procent af støtten til danske landmænd betinget af miljø- og klimavenlig produktion.

”Landbrugspolitikken er noget af det, der er svært at ændre, fordi der er nogle stærke interesser, der modarbejder reformering og reducering af støtten. Med politisk vilje er det muligt at få omstillet støtten, men der er meget politisk modstand”, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Alligevel har støtten bevæget sig i en mere bæredygtig retning. Det går bare langsomt.

”Der er helt klart sket en udvikling med landbrugsstøtten siden 90’erne, hvor det var rent produktionsstøtte og intet klima. Støtten er i højere grad betinget af hensyntagen til miljø og klima i dag, men det går langsomt med at få den omstillet til bæredygtighed.”

Ifølge EU-Kommissionen har europæisk landbrug siden 1990 formået at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 24 procent.

EU går foran i plastikbekæmpelse

Europa-Parlamentet har i år haft konkret indflydelse på den bæredygtige omstilling, da de har været med til at vedtage et forbud mod en række af de mest benyttede engangsplastik-produkter. Forbuddet, der ventes at træde i kraft fra 2021, er målrettet de 10 plastikprodukter, der oftest findes i verdenshavene, og omfatter blandt andet bestik, sugerør og vatpinde af plastik.

”Det er en lovgivning, der har potentiale til at få stor betydning. EU har muligheden for at være toneangivende på et reelt problem, og har taget den mulighed. Det viser at europæiske lande kan arbejde for Verdensmålene, hvis vi står sammen”, siger Jens Ladefoged Mortensen.

EU-landene producerer omkring 25,8 millioner tons plastikaffald hvert år, men under 30 procent bliver genanvendt.

CO₂-kvotesystemet er ineffektivt

De fremtidige repræsentanter for Danmark i Europa-Parlamentet får indflydelse på EU’s energipolitik, som hænger uløseligt sammen med udformningen af Danmarks energipolitik.

Danmark er blandt andet forbundet med resten af Europa gennem EU’s CO₂-kvotehandelssystem. Målet med systemet er at reducere EU’s samlede CO₂-udledning ved at lægge et loft på udledninger og gøre det muligt at handle med udledninger. Europæiske virksomheder bliver tildelt en øvre grænse for deres udledning, men kan købe sig til mere ’tilladt’ udledning gennem kvotehandelssystemet, der så skal sikre, at andre virksomheder udleder tilsvarende mindre. Det samlede antal kvoter bliver hvert år reduceret med 1,74 procent for at mindske udledningen.

”Systemet har desværre vist sig ikke at være særligt effektivt. Kvoterne er alt for billige, der er ikke tilstrækkelige sanktioner ved overskridelse, og der er alt for mange undtagelser for udledning”, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Han fremhæver kvotehandelssystemet som et eksempel på, at EU forsøger at trække i en grøn retning, men i visse tilfælde bliver forhindret af sine internationale samarbejdspartnere eller af et modvilligt Europa-Parlament.

”EU forsøgte at tage globalt lederskab på det her område, men det endte med at blive et ineffektivt system, fordi det ikke kan håndhæves på globalt plan. Der har manglet international opbakning fra USA, Kina og en lang række ulande. Europa-Parlamentet har også været med til at sænke ambitionerne for systemet ved at nedstemme det første, mere ambitiøse forslag til systemet”.

EU gør Danmark grønnere

Landbrug, plastik og CO₂-kvoter er blot tre eksempler på EU’s indflydelse på bæredygtig omstilling. Resultatet af Europa-Parlamentsvalget er med til at bestemme den politiske retning på en lang række andre politikområder, der er afgørende for Verdensmålene. Jens Ladefoged Mortensen mener, at EU overordnet bevæger sig i en grøn retning, og de danske vælgere har mulighed for at presse yderligere på for den udvikling på søndag.

”Tidligere kunne EU godt være hæmmende i forhold til den danske bæredygtige udvikling, fordi vi tit var længere fremme end EU’s krav. Men det er vi ikke længere på særligt mange områder, så vi ser i stigende grad at EU fremmer den grønne dagsorden, også i en dansk kontekst”.