I Sydhavn udvikler de fremtidens byggematerialer: Halm og hamp skal sætte damp på den grønne omstilling
Klimakrisen betyder, at vi skal væk fra cement, stål og stenuld. Nu skal danske tømrere lære at arbejde med halm og hamp, og det er måske starten på en mindre klimarevolution i det danske byggeri.
På et værksted på Aalborg Universitet i Sydhavn står fremtiden og troner på 36 paller.
På pallerne står hver sin lille bid af forskellige vægkonstruktioner med rammer af træ, så man kan se tværsnittet, og for den uindviede ligner fremtiden her lidt et skiveskåret sommerhus sat op på rækker og geled.
I virkeligheden er alle vægstykkerne bygget til lejligheden af danske tømrerlærlinge som en del af et forskningsprojekt, der både skal gøre forskere klogere på, hvordan man bedst kan bygge fremtidens boliger, men også være med til at bane vejen for en mindre klimarevolution i den danske tømreruddannelse – og accelerere den grønne omstilling i byggesektoren.
Det er der hårdt brug for. For når vi bygger huse, kontorer, lagerbygninger, og hvad vi ellers har brug for til at bo, leve og arbejde i, så går det rigtigt hårdt udover klimaet.
En tiendedel af Danmarks CO2-udledninger stammer fra landets byggepladser og især produktionen af byggematerialer. Det er mere end klimabelastningen fra alle landets lastbiler, busser og varebiler tilsammen.
”Vi når ikke målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 70 procent i 2030, hvis ikke vi bygger anderledes,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Hun er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og leder projektet.
”Så nu skal der fart på den grønne omstilling af byggebranchen,” siger hun.
Det er det, de 36 nye stykker væg skal bidrage med.
Læs ogsåGladsaxe bygger bæredygtigt børnehus af brugte brokker
I Gladsaxe Kommune er en gammel skole ved at blive revet ned, men den bliver ikke bare smadret og…
Byggeriet sviner
Vi skal nemlig finde nye måder at bygge på.
”Vi er rigtig gode til at arbejde med beton her i Danmark,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø, og som viser vægkonstruktionerne frem.
”I 1960’erne skulle vi bygge boliger til en masse mennesker, for nu skulle unge mennesker flytte hjemmefra tidligere end før. Alle skulle have sig et hjem. Og det betød, at byggeriets metoder blev industrialiseret og supereffektiv, og det er i øvrigt ret nemt at uddanne folk til at arbejde med beton,” siger han.
Der er bare et problem. Det belaster klimaet voldsomt meget at producere byggematerialer som beton og stål, tegl, mursten og mineraluld. Det skyldes, at de kræver enorme mængder energi, oftest fossile brændstoffer, når de store ovne skal varmes ekstremt højt op - eksempelvis kræver produktionen af cement, ”limen” i beton, temperaturer på over 1300 grader. Og desuden udleder kalk, en af ingredienserne i cement, store mængder CO2, når det bliver brændt i de store cementovne.
Herhjemme står produktionen af byggematerialer som nævnt for omkring 10-15 procent af drivhusgasudledningerne. På verdensplan er det omtrent det samme.
Lagrer CO2
Det findes heldigvis allerede alternative byggematerialer: Træ – og mange andre planter, som man har bygget med siden tidernes morgen. Vægkonstruktionerne her i Sydhavn er lavet af det, forskerne kalder ”biogene materialer,” dvs. ikke bare brædder, men også materialer som halm, hamp og træfibre, der eksempelvis kan presses sammen til hårde blokke, blæses ind som isolering eller laves som plader.
Det er ekstremt klimavenlige materialer. For det første erstatter de jo en del af behovet for beton og mineraluld og så videre. For det andet fungerer de som en kulstofbank, der gemmer på det kulstof, planterne hev ud af luften, mens de voksede. Så klimaeffekten er dobbelt.
”Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Samtidig er det fornybare materialer – man kan dyrke dem år efter år og i mængder efter behov, siger forskerne. Derfor er det en rigtig god idé at bygge mere med dem i fremtiden.
”Men,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen, ”biogene materialer opfører sig jo anderledes end mineralske materialer som beton og tegl. Så derfor skal vi teste dem og sikre, at løsningerne er robuste overfor de påvirkninger, de bliver udsat for i brug. Vi mangler simpelthen viden om det”.
Det er derfor, at tømrerlærlingene fra København og Horsens har bygget seks forskellige vægopbygninger og i alt 36 stykker væg, så Torben Valdbjørn Rasmussen og hans forskerkolleger kan teste, hvordan de forskellige materialer fungerer i praksis. Nu handler det om ydervægge og fugt – kan en væg ikke holde fugt ude, kommer der skimmelsvamp i materialerne, og det kan gøre folk syge. Nu skal forskerne sætte små sensorer ind i alle vægkonstruktionerne, der kan måle, hvordan fugten bevæger sig igennem de forskellige lag og holde øje med, at der ikke opstår risiko for skimmelsvamp.
Læs ogsåSkal blåstemples
Der er to overordnede mål for forskningsprojektet.
For det første selve undersøgelsen af, hvordan materialerne klarer sig mod fugt. Forskningsresultater, der kan sætte to streger under, hvordan hamp, halm og de andre biogene materialer kan bruges i byggeriet, er vigtige for at få dem ”blåstemplet” til brug.
Når man bygger noget i Danmark, så skal man følge det, der hedder på fagsprog ”alment teknisk fælleseje” – det er groft sagt er en slags ”opskriftsbog” med anerkendte og sikre byggemetoder – i hvert fald hvis man nemmere vil have byggeriet forsikret, optage lån til byggeriet i banken eller være bedre sikret mod eventuelle tvister om byggeriets kvalitet, forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.
Det betyder, at langt det meste byggeri følger alment teknisk fælleseje, og langt de fleste byggefirmaer og håndværkere vil bruge det som udgangspunkt. Skal vi have hamp og halm og så videre ind som en helt normale materialer at arbejde med i byggeriet, så skal det altså først ind i opskriftsbogen. Og det kræver blandt andet forskningsbaseret dokumentation, siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
”Alment teknisk fælleseje er bygget på forskning,” siger hun. ”Men det er også bygget på erfaring, dansk byggeskik og dokumenterede gode løsninger. At håndværkere kender metoderne, at de kan blive uddannet til at arbejde med dem”.
Det bringer os til projektets næste mål.
Ud i virkeligheden
Den nye materialeviden skal nemlig ikke bare stå i en opskriftsbog over byggemetoder. Den skal ud i håndværkernes hænder, både så de kan få den vigtige erfaring, og så, selvfølgelig, at de rent faktisk kan bruge de biogene materialer i byggeriet og sænke udledningerne.
Derfor har Torben Valdbjørn Rasmussen og hans forskerkolleger undervist faglærere på to tømreruddannelser i, hvad de biogene materialer egentlig kan og ikke kan. Omvendt har faglærerne budt ind med, hvordan de nye materialer så rent faktisk kan inddrages i den danske byggetradition og nemmere kan samles op af danske håndværkere, og på den måde lærer de af hinanden.
”Det er et møde mellem specialiseret forskerviden og håndværkerpragmatisme,” siger David Rangan.
Han er projektleder og bæredygtighedskonsulent ved Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur og i øvrigt selv tidligere tømrer og tømrerfaglærer.
David Rangan forklarer, at den nye viden skal blive fast inventar på Videnscenteret, men at det derfra skal videre ud på tømreruddannelserne, fordi det blandt andet er der, faglærerne på landets erhvervsskoler bliver efteruddannet. Det betyder forhåbentligt, at de klimavenlige byggemetoder relativt hurtigt kommer ud i virkeligheden.
”Håndværkere lever af at lave perfekt arbejde, for alt andet risikerer de at lave om,” siger David Rangan. ”Derfor er håndværkere udstyret med en sund, kritisk stillingtagen omkring nye metoder. Man bygger, som man lærte at bygge på erhvervsskolen, og skolerne underviser i det, de kender, og som de ved virker. Nye byggeløsninger skal have dokumentationen i orden”.
Han og forskerne anslår, at det normalt tager 10-20 år, før nye måder at bygge huse på slår igennem.
”Men nu får vi dokumenteret, at de her byggemetoder og materialer virker, og så får vi det forhåbentlig hurtigt ud på byggepladserne”.
Målet er tre eller fire år.
Samtidig er Videnscenteret i gang med at udvikle et pilotprojekt for en grøn svendeprøve, der også skal være med til at skubbe til byggesektoren indefra.
”Langt, langt det meste byggeri i Danmark er enfamilieshuse,” siger David Rangan. ”Når helt almindelige håndværksmestre er beslutningstagerne, er det netop oftest ved enfamilieshuse, renovering og tilbygninger. Det betyder, at hvis de får egenskaber og viden til at arbejde med mere klimavenlige byggematerialer, så kan de have et kæmpe aftryk på byggeriets klimapåvirkning”.