Klimakompensér dig til lavere CO₂-udslip

Forbrugere og virksomheder har i stigende grad mulighed for at investere i CO₂-venlige initiativer som kompensation for deres CO₂-forbrug.

Mange danskere ønsker at omstille sig til en mere bæredygtig livsstil med mindre kød på tallerkenen og grønnere transport, men nogle dele af vores forbrug kan være svære at vælge fra.

Her kan klimakompensation være en brugbar løsning. Det går ud på, at privatpersoner eller virksomheder betaler for den mængde CO₂, de har brugt, for eksempel i forbindelse med en flyrejse. Man kan blandt andet klimakompensere ved at investere i grøn energi eller plantning af træer, der udligner den brugte mængde CO₂.

”Klimakompensation er en god mulighed for privatpersoner, der gerne vil formindske deres CO₂-udslip. Hvis man kan finde det rigtige projekt er metoden rimelig effektiv, og der er rigtig mange gode projekter, der mangler finansiering,” siger Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver hos den grønne tænketank Concito.

Først og fremmest anbefaler Concito dog, at man skal sænke sin personlige CO₂-udledning, fx ved at skære ned på flyrejser eller kød. I deres livsstilskatalog understreger de, at klimakompensation kan være et supplement til den personlige klimaindsats og ikke en erstatning.

Læs også: Gratis blomsterfrø til trængte bier

Markedet for klimakompensation kan samtidig være svært at overskue som forbruger. Det er for eksempel ikke altid nok at følge flyselskabernes anbefalinger til opkøb af kvoter, da deres anbefalinger ofte ikke svarer til mængden af flyrejsens faktiske udledning.

Derfor anbefaler Concito certificeringerne Verified Carbon Standard (VCS) eller WWF’s Gold Standard.

”Det kan være svært at vurdere den reelle effekt af et projekt. Men hvis et projekt er registreret i VCS, kan man godt stole på, at kompensationen er effektiv og bæredygtig,” siger Torben Chrintz.

Research er nøglen til god klimakompensation

Hos det danske klimakompensationsprojekt RenSti kan man købe aflad for sine klimasynder i en række projekter, der enten har modtaget VCS- eller Gold Standard-certificering.

”Vi gør enormt meget ud af at researche de projekter vi sender penge til,” siger Oskar Dahl Hansen, partner hos RenSti. ”Det er en ret indviklet og forholdsvist ny branche, så der findes en del projekter, der enten fungerer dårligt eller ligefrem forsøger at snyde køberen. Vi prioriterer derfor at finde frem til selve projektudvikleren, inden vi indgår et samarbejde. På den måde kan vi slippe for mellemled og nemmere vurdere om projektet er bæredygtigt”.

Danskerne klimakompenserer ikke - endnu

Ifølge en undersøgelse for flyselskabet KLM mener 79 procent af danskerne, at fly udgør et miljøproblem. Alligevel har 78 procent af danskerne ikke klimakompenseret for en flyrejse.

Læs også: Elever dropper flyrejser på studieture

Oskar Dahl Hansen regner med, at klimakompensation vil spille en større rolle i fremtiden. ”Klimakompensation spiller allerede en central rolle i den bæredygtige omstilling, og det kommer kun til at blive større fremover. Det skal selvfølgelig ikke blive en sovepude eller en undskyldning for ikke at leve bæredygtigt, men jeg tror på, at klimakompensation kan gøre en afgørende forskel”.

Den gennemsnitlige dansker udleder cirka 19 tons CO₂ per år, så der er lang vej til FN’s mål om 2-3 tons per person. Til sammenligning genererer en enkelt tur frem og tilbage mellem Danmark og New York cirka 3 tons CO₂, og i gennemsnit bidrager danskeres fødevareforbrug med 3 tons CO₂ om året.