Københavns Kommune gør kål på CO2-tunge fødevarer og sætter planter på menuen

Københavns Kommune vil nedbringe sin CO2-udledning ved at sætte mindre kød og mere plantebaseret kost på menuen i børnehaver og plejehjem. Greenpeace kalder initiativet for ambitiøst og glæder sig over, at klimaet er med i den nye madplan.

Københavns Kommune vil sætte CO2-venlig kost på menuen for de af byens børn og ældre, der sætter tænderne i nogle af de 70.000 måltider, kommunen dagligt laver til deres institutioner. Det overordnede mål er, at madstrategien skal reducere fødevarernes CO2-aftryk med 25 procent inden 2025. Derfor vil hovedstaden med den nye fødevarestrategi sørge for, at kødet kommer til at fylde mindre, imens plantebaseret kost får en større rolle. Specielt det røde og mørke kød kommer på retræte, da de kødtyper udleder mest CO2.

For at nå målet vil Københavns Kommune desuden efteruddanne køkkenpersonalet, så de blandt andet lærer om, hvilke fødevarer der har et højt og lavt CO2-aftryk, samt hvordan de undgår madspild.

Læs også: Hver anden dansker tænker på miljøprofilen, når de handler

Det røde kød er den store synder
Københavns Kommune har tidligere haft succes med at ændre sin fødevarestrategi mod mere økologi for at nedsætte CO2-aftrykket, men nu opjusterer de ved at sætte kødforbruget i fokus.
”Vi har haft en målsætning om 90 procent økologi i vores køkkener, og vi har reduceret kødforbruget rigtig meget. Jeg tror dog, at vi kan blive endnu bedre ved eksempelvis at kigge på det røde kød og måske servere kylling i stedet for,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Og hun har en pointe, når snakken falder på valget af kødtype. Kigger man på CO2-regnskabet for Københavns Kommunes fødevareindkøb, er den helt store synder oksekød og lammekød. Kun tre procent af fødevarerne i kommunen er kød fra lam og køer, men de tre procent står for næsten halvdelen af fødevarernes samlede CO2-udledning. Til sammenligning udgør fødevarer fra planteproteiner, som fx grønkål og broccoli, kun tre procent af den samlede CO2-udledning, selvom de fylder 14 procent af fødevarebudgettet.

Læs også: Økologien buldrer frem i tusindvis af professionelle køkkener

Et ambitiøst tiltag
Borgmester Sisse Marie Welling kalder selv Københavns nye strategi for ambitiøs, og spørger man Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert for Greenpeace Danmark, så er der noget om snakken. Han er positiv overfor, at det ser ud til at CO2- og klimaaftryk får samme betydning som økonomi og sundhed, når fødevareindkøbet skal planlægges.

”Når det er Danmarks største kommune, der sætter sådan noget i gang, giver det et fantastisk godt signal til de andre kommuner om at gøre det samme,” siger han. Tarjei Haaland fortæller, at den nye strategi ligger godt i tråd med, at C40-mødet snart finder sted – et stort klimatopmøde i København, hvor 96 af verdens ledende klimabyer deltager.

”Det er et vigtigt signal at sende til de borgmestre, som kommer til mødet. København viser flaget i forhold til, hvordan man kommunalt kan bidrage til, at vi langsomt får menneskers spisevaner i en klima- og sundhedsmæssig bedre retning,” siger han.