Fra FN til Sønderjylland: Hvordan gør skolebørn, virksomheder og kommuner Verdensmålene konkrete i Danmark?

Verdensmålene sætter fælles mål, men de kommer uden en facitliste til hvordan. Det betyder, at ligeså mange som der arbejder med Verdensmålene, ligeså mange måder findes der at gøre det på. 

I det sydlige Jylland, i udkanten af Haderslev Kommune, ligger folkeskolen Gram Skole. Selvom den umiddelbart ligner alle andre skoler, man kender i Danmark, er den faktisk en smule speciel. Skolen var nemlig en af de første skoler i Danmark til at lægge Verdensmålene i skoleskemaet, og for sit arbejde med Verdensmålene vandt den en verdensmålspris i 2019.

Den lille skole i Gram er blot et af mange eksempler på, hvordan man på lokalt kan arbejde med Verdensmålene.

Men målene er jo som udgangspunkt store internationale målsætninger, som verdens ledere har siddet rundt om et bord og blevet enige om. De handler blandt andet om at afskaffe fattigdom, redde verdens have og stoppe klimaforandringerne. Mål som kan virke helt uoverskuelige.

Så hvad betyder det egentligt, når man siger, at man arbejder med Verdensmålene? Hvad ligger bag, når målene dukker op på siden af en firmabil eller på brystet af en politiker? Hvordan kommer man fra et mål på et firkantet papkort ned til virkelige forandringer?

Med andre ord: hvordan kommer man fra FN’s internationale mødebord ned til en folkeskole i Sønderjylland?

Læs også: Danske kommuner kan sætte klima-verdensrekord

Verdensmålene boomer

Det er nu fem år siden de 17 Verdensmål blev sat i verden, og de har efterhånden listet sig ind i bevidstheden hos flere og flere danskere. Omkring 70 procent af danskerne kan genkende Verdensmålene, når de ser de firkantede logoer.

Verdensmålenes popularitet vokser i næsten alle dele af samfundet. De farverige brystnåle med Verdensmålshjulet har sat sig fast i mange kraver, og både virksomheder og kommuner ser det store potentiale.

En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at 58 ud af 70 kommuner, som var med i undersøgelsen, har besluttet at arbejde med målene. Derudover viser undersøgelser, at hele ni ud af ti danske virksomheder mener, at de i forskellig grad gør bæredygtig forretning.

Der er derfor mange, som har lagt kursen mod Verdensmålene, men det viser sig også, at vejen derhen bliver lagt på mange forskellige måder.

Læs også: Hvor langt er Danmark med Verdensmålene?

Man skal knække verdensmålsnøden

Der er mange skoler i Danmark, som har omfavnet Verdensmålene på hver deres måde. På Roskilde Gymnasium har man for eksempel indført temadage og sat verdensmålsplakater op i klasselokalerne, mens man på Kalundborg Gymnasium har fokus på inddragelse af eleverne og affaldssortering.

Som en helt tredje metode, brugte lærerne i Gram Verdensmålene til at lave projekter, hvor eleverne skulle løse lokale udforinger, som knyttede sig til Verdensmålene.

”Vi havde en årgang fra syvende til niende klasse, som var særligt udfordret. Og så besluttede vi at prøve noget helt nyt. Vi brød fagene op og arbejdede mere projektorienteret, hvor klasserne skulle løse helt konkret problemer ud fra Verdensmålene. Vi fandt hurtigt ud af, at det virkede rigtigt godt, da de blev meget motiveret til at lære,” siger Jannie Krath, som var med til at udarbejde verdensmålsundervisningen på Gram Skole.

Det kan også være en smart idé for virksomheder at arbejde med verdensmålene. En undersøgelse fra Udenrigsministeriet viser nemlig, at forretningspotentialet for virksomheder, der arbejder med Verdensmålene, er 400 milliarder kroner frem til 2030.

Derfor er der mange virksomheder, som gerne vil være med. Selvom der sikkert er nogle, der bare smækker et mål på siden af firmabilen eller i CSR-rapporten og siger, at de arbejder med Verdensmålene uden rent faktisk at ændre meget i virkeligheden, er der også virksomheder, der tager omstillingen seriøst.

Men hvis en virksomhed virkelig skal arbejde grundigt med Verdensmålene, viser det sig, at det kan være et langt større arbejde.

Berendsen, som er Danmarks største tekstilvaskeri, er en af de virksomheder, der har taget arbejdet med Verdensmålene meget seriøst. Deres bæredygtighedsarbejde handler meget om ressourceforbrug: Mindre vand-, kemikalie- og energiforbrug og flere miljømærkede tekstiler. Derudover har de en strategi, som skal lede til 100 procent genanvendelse af tekstiler og 100 procent grøn transport i 2030. Men for dem har det været et større arbejde at knække nøden til, hvor og hvordan de skulle gå i gang.

”Efter vi i 2018 besluttede at bruge Verdensmålene som ramme for vores bæredygtighedsindsats, var det helt store spørgsmål: hvordan gør man så det? Vi besluttede at analysere alle 17 verdensmål og 169 delmål for at se, hvor vi kunne gøre den største forskel. Det kom der et kæmpestort excel-ark ud af, som viste de delmål, vi havde god chance for at påvirke positivt, men også de delmål vi ville påvirke negativt, hvis ikke vi satte ind. De områder blev der, hvor vi lagde vores energi og strategiske indsatsområder,” forklarer Louise Elver, som er CSR-chef hos Berendsen.

”Det tager mange ressourcer at arbejde med målene, da vi først skulle knække nøden til hvordan,” siger hun.

Udfordringen med at få de store internationale målsætninger ned til konkret virkelighed genkender Rasmus Stuhr Jakobsen. Han er formand i Globalt Fokus, medlem af 2030-panelet, generalsekretær i NGO´en Care, og arbejder med at få Verdensmålene på dagordnen i dansk politik.

”Dilemmaet er jo, hvordan får man de store internationale målsætninger ned i en dansk kontekst? Og hvordan kan man lave konkrete handlingsplaner for, hvordan Danmark kan komme i mål?” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

”Det er svært. Tag for eksempel mål nummer et: Afskaf fattigdom. Hvordan gælder det i Danmark? Vi oplever ikke samme ekstreme fattigdom, som man gør i mange andre lande, men betyder det, at vi bare kan sige, at vi har opnået målet? Nej, vi har andre udfordringer i forhold til fattigdom, og derfor skal målet defineres i forhold til det, som vi gerne vil afhjælpe i Danmark”.

Læs også: ”Verdensmålene er ikke komplicerede. Alle børn forstår dem”

Fælles sprog – forskellige metoder
Det er altså både folkeskolebørn, virksomheder og kommuner, som har fået øje på, hvordan man kan arbejde med Verdensmålene.

”Der er ingen tvivl om, at det nationale politiske niveau kan rykke på mange ting i samfundet. Men det er de andre niveauer i samfundet, som har båret vejen. Så oplever jeg i mit arbejde med det politiske aspekt, at politikerne er kommet med bagefter,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Så selvom folketingspolitikerne halter bag efter, har andre i samfundet taget teten og er gået i gang med arbejdet. Og når man først arbejder med Verdensmålene, kan de skabe et fælles forståelsesramme, der gør at man på tværs arbejder hen mod det samme mål, forklarer Louise Elver.

”Det smarte ved at arbejde med Verdensmålene er, at de skaber et fælles sprog, som alle kender. Vi som virksomhed skal ikke opfinde, hvad der er vigtigst for verden”.

Det er netop det, som Rasmus Stuhr Jakobsen kan genkende i arbejdet med Verdensmålene.

”Målet er at skabe et link mellem politik og Verdensmålene. De kan bruges som en politisk ramme, hvor man måler, om vi går i den rigtige eller forkerte vej,” siger han.

Men vejen hen til at arbejde med målene kan se meget forskellig ud, da der ikke nogen officiel måde at gøre det på.

”Vi efterlyser en mere global metode til, hvordan man kan måle arbejdet med målene konkret. Hvad, der er godt nok, kan være svært at gennemskue,” siger Louise Elver.