Maymi drømmer om, at danskerne holder øjnene på bolden - ikke på hendes tørklæde
Maymi Asgari oplever regelmæssigt, at folk kommenterer racistisk på hendes fodboldvideoer. Men hun bliver ved med at lave dem, så hun kan inspirere andre unge.
I mange af Maymi Asgaris fodboldvideoer ser man hende med ryggen på jorden og benene i luften. Et noget omvendt billede end man måske forventer at se i en fodboldvideo. Dog jongleres fodbolden hurtigt, mens benene bevæger sig adræt rundt. Man kan se, at det kræver koncentration og øvelse. For 25-årige Maymi har fodbolden da også spillet en hovedrolle i hendes liv i mere end ti år, og det er langt fra slut.
Hun er gået fra at være en entusiastisk fodboldpige i Gellerup ved Aarhus til at være lidt af et internetfænomen. I dag har hun mere end 800.000 følgere på sociale medier, hvor hun deler videoer om fodbold og om livet som minoritet i det danske samfund. Hendes fodboldvideoer har skaffet hende flere udenlandske priser for sine boldfærdigheder, og i går blev hun kåret som vinder af endnu en pris. Denne gang en lidt mere lokal en nemlig Nordic Pioneer Prize 2024. Den bliver uddelt hvert år til fire skandinaver, som inspirerer og skaber fællesskaber for unge i deres land. I år er Maymi Asgari den danske vinder:
“Det er altid fedt at blive anerkendt for det hårde arbejde, man laver – men denne anerkendelse betyder noget andet, sammenlignet med de andre priser jeg har vundet, fordi det er en pris fra mit fødeland,” siger Maymi Asgari.
Et fødeland som ikke altid har vist sig fra sin bedste side, når hun som muslimsk kvinde gerne vil beholde sit tørklæde på, mens hun spiller fodbold.
En glæde med en mørk bagside
“Det er som om, at mens jeg er blevet større, er hadet også blevet mere ekstremt,” siger Maymi Asgari.
Hun møder mange stærke holdninger på sine online platforme. Kommentarerne handler en gang imellem om hendes fodboldevner, men mest af alt handler de om hendes tørklæde.
Et par eksempler hun selv fremviser i en video er: “Gå hjem til dit sandkasseland, din klamme hættemåge” og “Af med affaldssækken på hovedet, så bliver du bare”.
Maymi Asgari er desværre ikke den eneste, der oplever racisme i Danmark. Sidste år undersøgte Institut for Menneskerettigheder, hvor meget racisme der er i Danmark. De konkluderede, at 80 procent af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund havde oplevet racisme i det foregående år.
Racismen provokerer Maymi. Ud over at det er ubehageligt og hårdt, tager det også fokus væk fra det arbejde, hun laver. Bolden er langt fra i fokus. Det gør hende også til tider lidt nervøs for at modtage anerkendelse for hendes arbejde, og Nordic Pioneer Prize 2024 er ingen undtagelse. Maymi Asgari er glad og beæret over at få prisen, men er også spændt på efterspillet:
“Det er som om, at hver gang danske eller tyske medier skriver noget positivt om mig, så ender det med en bølge af hadbeskeder,” fortæller hun og fortsætter: “Det passer bare ikke ind med et dansk image at se ud, som jeg gør”.
Hun blev den inspiration, hun selv manglede
Nordic Pioneer Prize er en pris, som især handler om at skabe muligheder og være en rollemodel for andre unge. Det var aldrig Maymi Asgaris mål at blive en rollemodel. I starten handlede det mest om at finde et hold, hvor hun følte sig ‘hjemme’. Det var en af grundene til, at hun var med til at kæmpe for en pigeafdeling i sin lokale fodboldklub. Men ordet rollemodel var mest noget, andre sagde om hende:
“Jeg fik bare altid at vide, at det er megafedt, at der er nogen, de yngre kan se op til,” fortæller hun.
Da hun begyndte at lave videoer med street-fodbold, blev hun stor. Hun gik fra at skabe ændringer på et lokalt niveau, til at hendes videoer nåede ud til mange flere mennesker. Pludselig var hun en del af den danske fodboldverden.
I dag laver hun videoer, holder oplæg og træner unge i Nordjylland, hvor hun bor. Hun vil sprede budskabet om, at der bør være plads til kvinder og især kvinder med tørklæde i den danske sportsverden. Hun er blevet den rollemodel, alle fortalte hende, at hun var.
For Maymi Asgari kommer hendes motivation især fra, at hun gerne vil gøre det nemmere for andre, så de ikke behøver at kæmpe lige så hårdt, som hun har skullet:
“Hvis jeg kan gøre en forskel for bare ét menneske, er det det hele værd.”