Når eleverne går mere og mere op i bæredygtighed, må skolerne komme dem i møde

Nu kan uddannelsesinstitutioner få systematisk hjælp til bæredygtighedsarbejdet både i og udenfor klasseværelset – og papir på indsatsen

Over hele landet har skoleelever og studerende allerede bæredygtighed på skoleskemaet, og lærere og undervisere fra folkeskoler til universiteter arbejder med at inddrage temaer som klima, ulighed og Verdensmål i alle typer fag og opgaver. Mange uddannelsessteder lægger også kræfter i at gøre selve skolerne mere bæredygtige og fx sænke energi- og vandforbruget.

Men det stigende fokus på bæredygtighed sker ofte mere eller mindre vilkårligt, eller det er drevet af nogle få ildsjæle blandt lærere og direktionen i stedet for en systematisk indsats.

Derfor har organisationen CHORA2030, der arbejder for at udbrede Verdensmålene i Danmark, nu udviklet en certificeringsproces, der guider grundskoler og ungdomsuddannelser med at bruge Verdensmålene systematisk til at øge bæredygtigheden i både undervisningen og driften - og giver dem papir på indsatsen.

”Mange skoler prøver at blive mere bæredygtige selv eller at inddrage bæredygtighed i undervisningen, men det sker ofte sådan lidt hist og pist, og mange savner en systematisk tilgang,” fortæller Kristine Fjord Tolborg, der er projektleder hos CHORA2030 og som står bag Verdensmålscertificeringen.

”Samtidig bliver det mere og mere populært at sætte fokus på bæredygtighed, fordi skolerne oplever, at deres elever går op i det,” siger hun.

Læs også: Elever dropper flyrejser på studieture

I Kalundborg er gymnasiet i gang

Kalundborg Gymnasium er en af pilotskolerne, hvor certificeringsprocessen bliver prøvet af. Gymnasiet er i gang med første års handleplan, forklarer engelsk- og historielærer Sarah Louise Bue Lund, der er barselsvikar som international koordinator og gymnasiets tovholder på Verdensmålscertificeringen.

”Med handleplanen i hånden arbejder vi med fire forskellige områder,” fortæller hun. ”Hvordan vi skal bringe Verdensmålene ind i undervisningen, hvordan vi kan øge skolens egne bæredygtighedstiltag, hvordan vi kan bruge målene i forhold til ledelse og personale, og endelig har vi fokus på inddragelse af eleverne.”

Eksempelvis har gymnasiet indført, at alle elever i 1.g. har en global kickstarter-lektion, hvor de lærer om Verdensmålene gennem undervisning og dialogspil og bliver introduceret til gymnasiets globale elevudvalg.

Og på driftssiden er Kalundborg Gymnasium eksempelvis i gang med at forbedre indsatsen for affaldssortering – en indsats som det globale elevudvalg også arbejder med, blandt andet med oplysningsarbejde om affald og genanvendelse til resten af skolens elever. På den måde bliver eleverne inddraget i skolens eget bæredygtighedsarbejde, forklarer Sarah Louise Bue Lund.

Læs også: Efterskoleelever råber op: Vi kan ændre verden!

Indsatsen skal øges år for år

Der er ikke blot tale om en certificering, der skal blåstemple skolernes eksisterende bæredygtighedsarbejde. Skolen skal først og fremmest udarbejde en 3-årig handlingsplan for Verdensmålsindsatsen, og den kan blive certificeret, når den opfylder en række minimumskrav. Så længe skolen fortsat øger ambitionsgraden og har en opdateret handleplan for Verdensmålsindsatsen, bliver den ved med at være certificeret.

”Det handler mere om kontinuerlig progression med at bruge Verdensmålene mere og mere end den enkelte skoles udgangspunkt. Nogle skoler er allerede rigtig skarpe, og andre vil gerne til at starte med Verdensmålene, men de kan alle bruge det her til at arbejde strategisk med dem,” siger Kristine Fjord Tolborg.

Selvom ordningen først lige er blevet klar, er der mange forskellige uddannelsesinstitutioner, der er nysgerrige om projektet, fortæller Kristine Fjord Tolborg.

”Oprindelig var tanken, at certificeringen skulle være til grundskoler og ungdomsuddannelser, men jeg er allerede i dialog med både efterskoler, højskoler, VUC’er og erhvervsuddannelser, så der er god interesse,” siger hun.

Læs også: SDU går all in på Verdensmålene

Ungdommen rejser sig

Bæredygtighed og klimakamp fylder meget, og kendskabet til Verdensmålene er ved at slå bredt igennem, så det er naturligt, at skoler og uddannelsesinstitutioner fokuserer mere og mere på at komme med på dagsordenen.

Samtidig er det også en måde, skolerne kan ramme deres elevers interesse, mener Kristine Fjord Tolborg.

”Skoleledere og lærere ser ungdommen rejse sig til klimademonstrationer og aktivisme, og de oplever, at eleverne rigtig gerne vil beskæftige sig med bæredygtighed,” siger hun.

”Mange skoler vil bruge Verdensmålene mere i undervisningen, fordi de håber, at det er motiverende for deres elever. Samtidig kan de med certificeringen vise de unge, at det ikke bare er noget, der hører til i undervisningen, men at de også selv er med til at drive en bæredygtig indsats.”

Læs også: Vi har en god generation her

Elsparepærer og regnvand i toiletterne

På Kalundborg Gymnasium har de arbejdet med bæredygtige tiltag i driften lang tid – gymnasiet har blandt andet elsparepærer, solceller og regnvand i toiletterne. Arbejdet med at blive Verdensmålscertificeret er derfor en naturlig forlængelse af skolens indsats.

”Målene i handleplanen kommer ikke ind fra højre, men passer godt til det almindelige liv på skolen,” siger Sarah Louise Bue Lund. ”Men der er selvfølgelig også nye fokuspunkter, og certificeringsarbejdet er med til at fastholde indsatsen for bæredygtighed. Og så er det fedt, at vi skal have alle på skolen med, så det ikke kun er dem, der arbejder med specifikke projekter, der kender dem.”

På Kalundborg Gymnasium er det et udvalg bestående af lærere og rektor, der beslutter hvilke indsatser fra handleplanen, der kan gennemføres.

”Det er selvfølgelig en balance mellem nye ambitioner og det, der kan lade sig gøre i hverdagen. Det skal også passe ind i en virkelighed med læringsmål, skemaer, der skal lægges, og et begrænset budget til lærertimer,” siger Sarah Louise Bue Lund. ”Men jeg synes, at der er substans i de ting, vi arbejder med. Og det er virkelig vigtigt, at skolen går ind i det her.”