Nyt kort klarlægger kirkens jord for at gøre den mere klimavenlig

Et nyt online kortværktøj giver den danske folkekirke overblik over, hvor de ejer jord, og hvordan jorden kan bruges til grønne og klimavenlige formål.

Det er nok langtfra alle, der ved det, men den danske folkekirke ejer enormt meget jord. Faktisk er folkekirken samlet set Danmarks tredjestørste jordejer, og derfor har det reel betydning for naturen og klimaet, hvordan kirken bruger jorden.

Jordlodderne ligger spredt i et fintmasket net ud over hele Danmark, og det handler ikke bare de områder, kirkerne og kirkegårdene ligger på. Folkekirken ejer mange helt almindelige marker, som ofte bliver brugt til at dyrke korn og andre fødevarer på samme måde som enhver anden mark.

Men i sidste ende er det hvert enkelt menighedsråd, der bestemmer, hvordan sognets jord skal bruges, og et nyt online kort giver nu menighedsrådene overblik over, hvor deres jord ligger, og hvordan mulighederne og perspektiverne er. For en mark er ikke bare en mark. Der er masser af regler for, hvad man må gøre hvor, og de enkelte jordlodder har muligheder og begrænsninger.

Kortet er et åbent værktøj, der viser placeringen af alle folkekirkens jorder, hvordan de drives i dag og lokale muligheder og begrænsninger for anden anvendelse.

Det drejer sig blandt andet om, hvor der ligger økologiske nabojorder, drikkevandsboringer, kulstofrige lavbundsjorder, områder med lavt tilslutningsbidrag for vedvarende energi, områder hvor skovrejsning er uønsket i forhold til lokalplanen, hvor der er særlige fredninger omkring kirker, og meget mere.

Konkret overblik over kompliceret kludetæppe

For eksempel kan det være, menighedsrådet ønsker at sætte solceller op på en mark. Kortet viser så, hvilke områder, der bliver produceret mindre energi end der efterspørges. I disse områder vil det være mere fordelagtigt at sætte solceller op end i de områder, hvor efterspørgslen efter energi er mindre. Samtidig viser kortet, hvor landskabet omkring kirkerne er fredet af kulturhistoriske hensyn, og det derfor vil være problematisk at sætte solceller eller vindmøller op.

Et andet eksempel er, at kortet viser, hvilke dele af kirkens ejendom, der ligger på ”lavbundsjorde”, som egentlig ikke egner sig til landbrug, og som udleder klimaskadelige gasser til atmosfæren. Her vil det være oplagt at undersøge mulighederne for naturgenopretningsprojekter.

Tidligere handlede kirkens jord mest om produktion og indkomst, har tiderne skiftet, og i dag er der flere og flere i folkekirken, der ønsker, at jorden også skal bruges til grønne og klimavenlige formål. I 2020 begyndte et initiativ, der hedder Folkekirkens Grønne Omstilling, der arbejder med fem konkrete måder at gøre kirken grønnere: mindre energiforbrug, bedre affaldshåndtering, ændringer i indkøb og transport og ikke mindst omlægning af jord.

Dermed læner kirken sig op ad de nationale målsætninger om at omlægge til mere natur.