Overvågningskamera på fiskerbåde skal være med til at redde truede torsk
I Kattegat er torskebestanden i kritisk tilstand. Nyt kontroversielt tiltag skal standse tilbagegangen.
Torsken kæmper for sin overlevelse i danske farvande. Bare i Kattegat er torskebestanden siden slutningen af halvfemserne faldet med cirka 90 procent, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Nu skal der kameraovervågning på fangstbåndet på 100 fiskerbåde, der fisker efter jomfruhummere i Kattegat. For selv om der fiskes efter jomfruhummer, så sker der bifangst (eller utilsigtet fangst) af torsken, som ikke altid bliver registreret.
En evalueringsrapport med data fra fiskeristyrelsen og tal fra DTU Aqua, som arbejder med forskning inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af havet, viser, at 65 procent af de torsk, der blev fanget i 2020, ikke bliver registreret, men i stedet smidt ulovligt over bord. Oftest livløse. Det tal ser noget anderledes ud på fiskerbåde med kamera. Her er udsmidningen af torsk på fem procent.
I Danmarks Naturfredningsforening hilser de tiltaget velkommen.
”Der er flere elementer i det. Ved at have et kamera ombord, så ændrer fiskerne deres adfærd og fiskerimønster og undgår områder, hvor der er meget yngre småtorsk. Derudover vælger de fiskeredskaber, som torskene er bedre til at slippe uden om,” siger Cathrine Pedersen Schirmer, der havpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
En EU-forordning har siden 2015 indført en såkaldt landingsforpligtelse. Det er et krav om, at alle fisk, store som små, der bliver fanget, skal tages med i land. Og det er som hovedregel forbudt at smide dem ud.
”Kameraerne reducerer også den ulovlige udsmidning betydeligt. Døde torsk bliver smidt over bord uden at blive registreret, hvilket gør, at der er mange flere døde torsk, end vi ved. Det påvirker anbefalingerne og bestandsvurdering for fiskekvoter til politikerne,” siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Bifangst udgør omkring 40 procent af den samlede globale fangst, og bliver ofte kasseret eller smidt overbord.
Døde torsk under radaren
Siden 2020 har 12 kuttere i Kattegat været en del af et forsøgsprojekt med kamera over sorteringsbåndet. Det skete som led i en aftale med EU i 2019, der sikrede danske fiskere en såkaldt bifangstkvote på torsk, som uundgåeligt ryger med, når man fisker efter jomfruhummere med trawl.
Og kameraovervågningen er også for fiskernes skyld, mener fiskeriminister Rasmus Prehn (S). For hvis der ikke bliver passet bedre på torsken, så vil det snart være slut med fiskeri af jomfruhummere.
”Meldingerne fra EU er klare: Enten sørger vi for en effektiv kontrol, eller også går torskekvoten i nul. Så vil det også være slut med fiskeri af jomfruhummer, fordi torskebifangst ikke kan undgås helt, når der bundtrawles,” siger han til Avisen Danmark.
Der blev i 2021 landet jomfruhummer i Kattegat for en værdi af 109 millioner kroner.
Afspejler havets virkelighed
Cathrine Pedersen Schirmer forklarer, at torsken har det rigtig skidt i alle danske farvande. Det er ikke kun på grund af bifangst. Der er langt flere presfaktorer som spildevand, en stigende havtemperatur, udledning af næringsstoffer fra landbruget, tab af fiskelevesteder og iltsvind. Overvågning af fiskeri kan altså ikke alene redde torsken, der skal tiltag mod alle presfaktorerne.
”Men fiskeriet skal stadig tage ansvar og undgå torsk i nettet. Det Internationale Havundersøgelsesråd estimerer, at ulovligt udsmid af torsk i Kattegat lå på 61 tons i 2020. Det kan man ikke bare se væk fra, og derfor er overvågning en rigtig god løsning,” siger hun.
”Det her er en måde at opretholde det effektive fiskeri, men samtidigt gøre det bæredygtigt”.
Kameraerne filmer sorteringsbåndene og dermed alt, hvad der bliver fisket op af de blå bølger. Det kan bruges til yderligere forskning af havets tilstand.
”Det her giver også DTU Aqua enormt meget data om, hvilke fisk der er derude. Måske er der nogle truede arter, der har det bedre, end vi troede. Det kan hjælpe os til at forstå fiskebestanden bedre og afspejle, hvordan livet i havet virkelig ser ud,” fortæller Cathrine Pedersen Schirmer.
Fremtidens fiskeri
Det er ikke kun fiskerbåde, der fisker efter jomfruhummer, der skal have et kamera med ombord. Også den danske pelagiske flåde, der fanger fisk, som bevæger sig i stimer for eksempel sild og makrel, introducerer nu fuldt dokumenteret fiskeri på alle fartøjer. Inden udgangen af 2022 vil kameraerne være installeret.
Den danske pelagiske flåde står for næsten 50 procent af alle danske fangster og cirka 1/3 af omsætningen i dansk fiskeri.
Et fuldt dokumenteret fiskeri bør være fremtidens fiskeri, mener Cathrine Pedersen Schirmer. Overvågningen bidrager til transparens om den fisk, der ender på vores tallerken. Er den fanget bæredygtigt? Er den fanget med skånsomme redskaber, der minimerer bifangst af andre arter og ikke laver uoprettelige skader på havbunden? Og har fiskeriet fulgt gældende love?
Danmarks Fiskeriforening er dog ikke glade for kameraovervågning i Kattegat og kalder det en ”Big Brother”-tilgang i en erklæring. De er ikke enige i de konklusioner, som Fødevareministeriet drager af evalueringsrapporten fra fiskeristyrelsen og DTU Aqua.
”Det er ret simpelt en forkert udlægning af teksten. Den præmis, der ligger til baggrund for tvungen kameraovervågning på alle fiskerbåde, der fisker efter hummere, kan vi ikke genkende,” siger Kenn Skau Fischer, der er administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening.
Han forklarer, at selv om alle danskere bliver kameraovervåget i samfundet, for eksempel i biografen eller bussen, så er forskellen, at det kun er i særlige tilfælde, at politiet må få adgang til videomaterialet.
”Men her er det staten, der sætter et kamera op i fiskernes andet hjem og sætter dem i bås med noget dybt kriminelt. Fiskerne føler sig mistænkeliggjort, og vi i Danmarks Fiskeriforening mener, at det er ude af proportioner i forhold til problemets størrelse,” fortæller Kenn Skau Fischer og kan ikke se, hvordan tvungen kameraovervågning skulle være positivt for fiskerne på nogen måde.
”Kameraovervågning på et fiskefartøj er et voldsomt indgreb. Fiskerne får heller ikke noget ud af at have kamera med ombord. Det er ikke sådan, at forbrugerne nu vil betale mere for jomfruhummerne, ligesom man for eksempel betaler mere for økologiske æg, blot fordi fiskeriet er kamerakontrolleret,” siger han.
Danmarks Fiskeriforening peger på flere observatørture som løsningen, men det mener både Danmarks Naturfredningsforening og fiskeriministeren er for dyrt og besværligt.
”Det her er vejen frem. Det her er fremtiden,” siger Cathrine Pedersen Schirmer.