Portræt-ligestilling: ”Danmarkshistorien indebærer både mænd og kvinder”
Kvindernes rolle i danmarkshistorien er ofte blev overset. Men nu er flere af dem kommet op og hænge i Nationalhistorisk Museums portrætgalleriet på Frederiksborg Slot.
Har du læst bestselleren ’Kvinde, kend din historie’? Eller har du bladret i ’Kvinder, der var for meget’? Måske har du læst ’Godnathistorier for rebelske piger’ op for dine børn?
Så ved du, at kvinder også har spillet store og vigtige roller i vores fælles fortid – på trods af, de ofte er blevet overset. De seneste år er der gennem bøger, podcasts og film kommet mere fokus på kvindernes rolle i vores historie.
Nu kommer der også ansigt på langt flere af danmarkshistoriens markante kvinder på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot, hvor Danmarks nationale portrætgalleri hører hjemme. Her hænger der nemlig portræt efter portræt af fortidens store danskere – og hidtil har langt de fleste af dem været af mænd. Kun 14 procent af udstillingens portrætter har været af kvinder – indtil nu.
Læs ogsåFilmskaberen Aka Hansen fremmer ligestilling mellem kønnene gennem grønlandsk historie
Den grønlandsk-danske filmskaber og aktivist Aka Hansen giver gennem hendes film et nuanceret billede…
”En gang imellem kaster vi et nyt blik på samlingen,” lyder det fra Mette Houlberg Rung, som er samlings- og udstillingschef på Nationalhistorisk Museum. ”Vi har en kæmpe samling, det er kun en lille del af den, vi viser frem. Derfor tager vi et nyt blik på samlingen en gang i mellem, og denne gang resulterede det så i, at væsentligt flere kvinder kom frem på væggene.”
Omkring hvert andet portræt, der bliver vist frem på galleriet, er blevet skiftet ud. Nu er næsten halvdelen – 44 procent – af værkerne portrætter af kvinder.
En mangfoldig danmarkshistorie
Mette Houlberg Rung understreger, at det var pragmatiske årsager, der var grund til den store portrætrokade.
”Først og fremmest hang der mange værker af papir, som var lysfølsomme, så der var brug for, at mange af dem kom ned,” siger hun.
Udstillingschefen fortæller, de ikke havde sat et mål for, at et vist antal værker skulle portrættere et bestemt køn.
”Vi jagtede ikke en kvote, det kom ret nemt for os. Frederiksborgs samling er bred, vi har indsamlet mange portrætter af kvinder gennem tiden. Det er dem, vi kunne dykke ned i og finde frem,” siger hun.
Samlingen rummer cirka 40.000 værker, og langt de fleste står på magasin.
”Vi har forsøgt at gøre os umage i forhold til at fortælle en bred og mangfoldig danmarkshistorie. Hvis man går igennem vores portrætter fra det 20. og 21. århundrede, så møder man både politikere, videnskabsfolk, kulturpersonligheder, skuespillere, forfattere,” fortæller Mette Houlberg Rung, og hun tilføjer:
”Det er klart, at når vi har øje på at fortælle en mangfoldig danmarkshistorie, så indebærer den både mænd og kvinder.”
Imponerende kvinder på væggene
Hvor man før i tiden kun kunne læse navn og titel på de portrætterede danskere, når man besøgte galleriet i de historiske rammer, er der nu blevet tilføjet mere information om de portrætterede danskere. Nu kan man læse detaljer om livene, de har levet.
Én af de kvinder, man kan lære mere om, fordi hendes portræt nu hænger på Frederiksborg Slot, er Bodil Begtrup.
”Jeg blev nysgerrig på hende, fordi det er et fint portræt, og da jeg så begyndte at læse op på hende, tænkte jeg, selvfølgelig skal hun op og hænge,” fortæller Mette Houlberg Rung.
Læs ogsåKvinderne har brudt glasloftet i civilsamfundets top
For første gang nogensinde er der så godt som ligestilling i toppen af de 100 største danske organisationer,…
Du har måske ikke hørt om hende før, men Bodil Begtrup, som levede fra 1903 til 1987, har et imponerende CV. Hun var med til at skrive FN’s menneskerettighedserklæring, var forperson for FN’s Kvindekommission, og så var hun Danmarks første kvindelige ambassadør, først i Island og siden i Schweiz og Portugal.
”Hun er på mange måder en interessant figur at have med i danmarkshistorien,” mener Mette Houlberg Rung.
Og den tidligere ambassadør er langt fra den eneste imponerende dame, som er kommet op og hænge. Udstillingschefen fremhæver et andet eksempel:
”Vi havde en masse tegninger af modstandsfolk, som desværre skal ned, fordi de var på papir. Men så fandt vi et oliemaleri af Monica Wichfeld, en dansk gift engelsk adelsdame, som gav sit liv for den danske modstandsbevægelse. Hun var med til at lave sabotage, blev arresteret af Gestapo og dødsdømt,” fortæller Mette Houlberg Rung. ”Hun er altså også en kvinde, som er vigtig at få frem i danmarkshistorien.”
Læs også