Radiatorer og varme brusebade er et ømt punkt i klimaomstillingen. København tænder nu det første store anlæg, der skal gøre varmen grønnere

Varmepumpen er den første af 10 større anlæg, der skal gøre radiatorerne og brusebadene grønnere i hovedstaden. Det er en del af en større trend i Danmark, hvor varmesektoren langsomt bliver mere klimavenlig – og det er der god brug for, for sektoren halter efter den grønne omstilling.

”Vi står overfor den måske største udvikling af varmesystemet, siden det blev etableret,” siger Anders Holst Nymark, der er teamleder for Energistrategi og Politik hos HOFOR.

Fra kul til biomasse

For blot et par årtier siden, at der blev futtet enorme mængder kul af, når danskerne skruede op for radiatorerne – i 1990 kom halvdelen af den danske fjernvarme fra kul, og ifølge Greenpeace lå Danmark for 20 år siden blandt toppen af lande, der brændte mest kul af per indbygger. Problemet er selvfølgelig, at kul er det mest klimaskadelige brændstof, der findes, og at det er utrolig sundhedsskadeligt på grund af partikelforureningen fra skorstene.

Men heldigvis er kullet i stor grad smidt på porten herhjemme, og sidste år kom blot seks procent af fjernvarmen fra kul på landsplan, viser tal fra Energistyrelsen. I København er det helt slut.

Men kullet er mere end blevet erstattet med biomasse – altså fx træflis og halm.

”Nu står biomasse for omkring 70 procent af brændstoffet i fjernvarmen,” siger Anders Holst Nymark.

Nu er Danmark blandt toppen af EU-lande, når det kommer til at bruge biomasse.

Og biomasse er… problematisk. Officielt er biomasse et grønt og klimavenligt brændstof, fordi grundtanken, lidt firkantet sagt, er, at hvis man brænder et træ af, så udleder man ganske vist noget CO2 – men når der så vokser et nyt træ op, så hiver det nye træ en tilsvarende mængde CO2 ud af luften. Og så er den endelige klimapåvirkning nul. Samtidig er tanken også, at man kan få energi fra overskydende biomasse, der ellers bare ville have rådnet op, og så alligevel have afgivet CO2 – som fx halmen, der er tilbage, når kornet er høstet, eller overskydende grene fra træstammer, der bliver brugt til at lave tømmer til byggeriet eller møbler. Så hvis de rester kan bruges til at lave brugbar energi, endda energi der kan skubbe fx kul på porten, så er biomasse en rigtig smart og bæredygtig energikilde.

Men. For det første er der et tidsaspekt – når vi brænder træ af, udleder det kulstof i dag. Men det efterfølgende træ, der skal støvsuge kulstoffet tilbage ud af atmosfæren, tager en håndfuld årtier for at vokse sig stor nok til, at regnskabet går i nul. Og vi skal sænke de globale udledninger nu, og så hjælper klimaneutralitet om 50 eller 100 år ikke det store.

Samtidig skal man jo være sikker på, at der overhovedet bliver plantet ”erstatningstræer” eller på, at man kun bruger rester og overskudstræ. Og i mange lande, der eksporterer biomasse, er kontrollen haltende.

Alt i alt har Danmark ”et højere forbrug af biomasse, end der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt”, som Klimarådet – det uafhængige ekspertorgan, der er nedsat efter klimaloven til at rådgive regeringen – skriver det i deres statusrapport fra 2024. ”Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO2 i atmosfæren og bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selv om bæredygtighedskravene er opfyldt,” står der også.

Så de formelle regneregler med biomasse som klimaneutral brændstof holder ikke i praksis. Og ifølge Danmarks Statistik udledte vores afbrænding af biomasse 20,2 millioner ton CO2 i 2022.

Så vi bør lave en langsigtet plan for at trappe ned, siger Klimarådet.

Og så er vi tilbage til varmepumperne.

Det bliver nemlig en kerneteknologi til at skubbe biomasse ud af de danske radiatorer.

Fra biomasse til strøm

”Forudsætningen for at reducere biomasse er at lave billige, elbaserede teknologier,” siger Anders Holst Nymark, lederen af HOFORs energistrategiteam.

Det betyder store varmepumper. Og det betyder store elkedler, der groft sagt er kæmpeversioner af en helt normal elkedel, som mange af os har stående i køkkenet. Elkedler er ikke lige så effektive som varmepumper og bruger altså mere strøm for at lave varme, men de er mere fleksible at stille op, fordi de ikke behøver en varmekilde, de kan tappe – og så er de billigere.

Så teknologierne til at lave grøn varme findes, den er allerede i gang med at blive rullet ud mange steder, og den er afprøvet og driftssikker.

”Men,” siger Anders Holst Nymark, ”det handler ikke bare om at sætte teknologier op her og der. Det kræver, at vi bygger og tænker varme- og elsystemet meget mere sammen, hvis vi skal have et varmesystem med mindre biomasse”.

Til at starte med planlægger HOFOR altså 10 større varmepumper, hvor pumpen i den gamle elforsyningsbygning, der udnytter overskudsvarmen fra køleanlæg, er den første, der er oppe at køre. Den næste varmepumpe i rækken bliver formentlig på Amager, hvor den skal hive varme ud af spildevand, og blandt de største bliver måske en havvandspumpe i Nordhavn. Dertil kommer en række store elkedler – i alt en investering på tre-fem milliarder kroner.

Det vil kunne sænke biomasseforbruget i hovedstadsområdet med omkring en tredjedel i 2033, anslår HOFOR.

Det vil være en god start, men også de lavthængende frugter. Det vil kræve en større omstilling at minimere biomasseforbruget i København helt.

Varmepumper kræver nemlig en varmekilde, som de kan fange varmen fra, og der er ikke meget overskudsvarme at trække på i indre København. HOFOR har allerede sat en varmepumpe op på Novonesis’ enzymfabrik i Nordvest, der fanger varmen fra en gæringsproces i enzymproduktionen, og bruger den til at varme 3.000 lejligheder op – men København er en by uden mange datacentre, kølecentraler og fabrikker.

”Fordi vi ikke har mange steder, vi kan fange overskudsvarme fra i København, så er der to afgørende muligheder tilbage, hvis vi skal op i skala: Havvand og spildevand,” fortæller Anders Holst Nymark.

Rent teknologisk er der ikke noget problematisk med at hive varme ud af havet eller københavnernes tis og lort. Verdens største varmepumpe (der ligger i Esbjerg) bruger havvand, og i Odense bliver 5.000 boliger opvarmet med energien fra spildevand.

Alligevel bliver det ikke ligetil at få grøn varme ud i hele København.

En større kabale

Lad os begynde med det svære.

Både varmepumper og elkedler kræver strøm. Og lige nu kommer der ikke bare varme ud, når Hofor fyrer med biomasse – der kommer også en del strøm fra kraftvarmeværkerne. Så hvis man både vil tilslutte en masse store pumper og kedler samtidig med at man slukker for kraftvarmeværkerne, så stiger elforbruget samtidig med at man skruer ned for elproduktionen.

”Hofor vil gå fra at være en stor strømproducent til en stor strømforbruger,” siger Anders Holst Nymark.

Og det er altså ikke strømmængder i småtingsafdelingen, de får brug for.

”Et lidt firkantet eksempel: Hvis vi kun skulle bruge elkedler til at lave varme til hele København en kold vinterdag, så vil energiforbruget til det alene være i omkring halvtreds gange så meget strøm, som hele Roskilde by bruger,” siger Anders Holst Nymark.

Varmesystemet i Storkøbenhavn kommer aldrig til at køre kun på elkedler – der er jo allerede flere store varmepumper på vej - så eksemplet er ikke konkret, men det illustrerer, hvordan varme på strøm kræver, ja, en hel masse strøm.

”Så der skal altså bygges en del flere elkabler og vindmøller, også selvom vi ikke får brug for at tænde for helt op til halvtreds gange Roskilde med en knap,” siger han.

Til gengæld er der også en solid gevinst at hente, hvis man kan få varmesystemet til at køre på strøm – altså udover klimagevinsten ved at skubbe biomasse ud af ovnene.

Et strømbaseret varmesystem vil nemlig være en hjælpende hånd til det grønne strømsystem med solceller og vindmøller. Energien fra sol og vind svinger jo bogstavelig talt, som vinden blæser. Og derfor er det vigtigt, at man kan gemme energien til senere, når man har overskud.

”Og her kommer den store effekt af at binde strøm og varme sammen. Det er nemlig svært og dyrt at gemme store mængder strøm. Men det kan være nemmere at gemme varme,” siger Anders Holst Nymark.

Kort sagt skruer man ekstra op for elkedlerne, når det blæser meget, og vindmøllerne leverer mere strøm, end københavnerne kan bruge. Så kan man gemme energien i varmt vand.

”Det vil kræve en del varmelagre, der groft sagt er termokander på størrelse med Rundetårn. Og det bliver måske en udfordring at finde plads til dem inde i byen, hvor der ikke er mange ledige kvadratmeter,” forklarer Anders Holst Nymark.

Der er andre mere eller mindre tekniske udfordringer og krøller på halen: Regulering for køb/salg af varme, energieffektivisering af bygninger, potential mangel på arbejdskraft i fremtiden – ”vi kommer til at få brug for en hel masse køleteknikere, smede og elektrikere,” siger Anders Holst Nymark - forsøg med at hente varme fra undergrunden med geotermi og så videre.

Men hvis kabalen med varmepumper, elkedler, meget mere vindmøllestrøm, varmelagre og så videre kan gå op – nok tidligst om 20-30 år, anslår Anders Holst Nymark – så kan biomassens rolle i varmeforsyningen blive kraftigt reduceret.

”Elektrificering af varmen er nøglen til at minimere brugen af biomasse,” siger han.