Rekordmeget vind- og solenergi i årets første tre måneder
En både blæsende og solrig start på året har banket den grønne strømproduktion i vejret herhjemme.
Produktionen af strøm fra vindkraft og solenergi steg markant i årets første kvartal sammenlignet med samme periode den sidste håndfuld år.
Nye tal fra Energistyrelsen viser, at produktionen faktisk var rekordhøj.
Den samlede vindkraftproduktion i de første tre måneder af 2022 var 41,7 procent højere end i den samme periode sidste år. Kigger man i stedet på gennemsnittet for perioden igennem de foregående fem år, var den samlede vindkraftproduktion i de første tre måneder af 2022 var 34,0 procent højere.
I alt kom 61 procent af den danske strøm fra vindmøllerne i de første tre måneder mod knap halvdelen normalt.
Der er endnu mere fart på solcellerne, men udgangspunktet er meget lavere end vindkraften. Mange solskinstimer og udbygning af solcelleanlæg betyder, at solenergien i årets tre første måneder var mere end fordoblet i forhold til gennemsnittet for perioden i de foregående fem år.
Samtidig har der været en svag stigning i forbruget diesel og benzin i forhold til de foregående fem år i samme periode, mens kulforbruget er faldet.