Roskilde er første danske by kun med elbusser
20 nye kinesiske elbusser sparer kommunen 1400 tons CO₂ årligt.
I går kom Roskildes nye elbusser på vejene på første gang, og Roskilde er nu Danmarks først by, hvor alle bybusserne kører på el. Det skriver Ingeniøren.
De 20 nye elbusser skal køre på 9 buslinjer, der tilsammen årligt har cirka 2,8 millioner passagerer. I alt overgår 1,3 millioner kørte kilometer hvert år fra diesel til strøm, hvilket sparer 1400 tons CO₂, ifølge Roskilde Kommune. Det svarer til, at cirka 470 benzinbiler, der på hvert år kører 20.000 kilometer, på én gang blev erstattet med elbiler.
Læs også: Igen gang i de danske elbiler
Busserne kommer fra den kinesiske producent Yutong, der bygger 75.000 elbusser hvert år, og der kører i alt 400.000 elbusser fra Yutong på verdensplan.