Verdensrekord til Fyn for græs under vandet

En lille bugt på Sydfyn har verdensrekord i CO2-lagring, takket være græs på havbunden. Det undersøiske græs har kæmpe klimapotentiale.

I bugten Thurøbund på Sydfyn trives vandplanten ålegræs så godt, at det binder 10 gange mere kulstof end noget andet undersøgt sted i verden. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Havgræs kan være endnu bedre til at holde på CO2 end træer på land, som ellers er det foretrukne redskab til at bekæmpe klimaforandringer.

"Ålegræs og andre havgræsser kan lagre imponerende meget CO2, og det bør have langt mere fokus i FN’s klimaregnskab. Kan vi genetablere noget af de tabte havgræsenge og i øvrigt give havet mere ro til at trives, så kan det spille en enorm rolle i at reducere CO2-udledningen og bremse klimaforandringerne," siger Therese Nissen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Havplanter er effektive, fordi de nedbrydes enormt langsomt. Når planterne endelig dør, bliver de begravet i havbunden, og i den proces tager de kulstof med sig. Jo mere tilsluttet og beskyttet en havgræseng er, jo mere CO2 kan den lagre.

Det er det, der gør Thurøbund og mange andre danske kystvande så bemærkelsesværdige, skriver Dansk Naturfredningsforerning: Planterne bliver i bugten i stedet for at blive ført med strømmen. Det er blandt andre den danske forsker Marianne Holmer fra Syddansk Universitet, der for nogle år siden afslørede den danske CO2-perle.

Det estimeres globalt, at 18 procent af den CO2, der er lagret i havet, er bundet til havgræsser. Og det på trods af at havgræsserne bebor et forsvindende lille areal i havet.

"Desværre har vi i Danmark gennem de seneste 130 år udryddet over 70 procent af havbundens tang-og ålegræsarealer. Det svarer til to gange Fyns areal. Derfor skal der langt mere fokus på havets skove. Tænk, hvad det kunne batte, hvis vi genetablerede de havgræsenge som vi havde tidligere og gav mere af havet ro, så havgræsserne faktisk kunne trives flere steder? Potentialet er enormt," siger Therese Nissen.

For 100 år siden så havet omkring Danmark meget anderledes ud. Økosystemerne trivedes, og stenrev, tang-og havgræsskove var hjemsteder for et væld af smådyr og fiskeyngel.

Men da landbruget blev intensiveret, og næringsstoffer begyndte at blive udledt i unaturligt store mængder, ødelagde man havets balance. Stenfiskeri til at bygge havne blev både havgræsserne og tangplanternes store trussel. Det er forbudt at fiske sten nu. Men de stenrev, der før var voksested for tangplanterne og lå som beskyttende elementer rundt om ålegræsset, er væk mange steder.

DN: En tredjedel af havet skal beskyttes

For at give havet ro til blandt andet at genetablere havgræsenge foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent af havet skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre aktiviteter, der har en negativ effekt på havbunden. Heraf skal minimum en tredjedel heraf udlægges til helt urørt hav.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det lige nu forsvindende få havarealer i Danmark, der er reelt beskyttede. Fiskeri med bundslæbende redskaber og sandsugning er tilladt alt for mange steder. Det ødelægger havbunden og det liv, der er der, herunder især havplanter.

"Det er os mennesker, der har revet havet ud af balance. Men det er også os, der kan vende udviklingen. Men det kræver politisk vilje til faktisk at beskytte havet ved at reducere udledningen af næringsstoffer og stoppe de aktiviteter, der har en negativ konsekvens for havet. En beskyttelse af minimum 30 procent af havet er nødvendigt. Både for naturens skyld og for klimaets," siger Therese Nissen.