”Verdensmålene er ikke komplicerede. Alle børn forstår dem”
Arbejdet med Verdensmålene har banket trivslen og læringsglæden i vejret hos en gruppe skoletrætte teenagere, siger klasselærer. Men det kræver opgør med rutinerne.
To 9. klasser på Gram Skole – i den lille landsby Gram i udkanten af Haderslev Kommune – har gennem de to sidste år fået Verdensmålene under huden. Arbejdet med målene har betydet øget elevernes trivsel, nysgerrighed og læringsglæde, fortæller klasselærer Janni Krath, der underviser i håndværk og design, matematik og idræt. Men det har også krævet en tålmodig skoleledelse og et opgør med fagplaner og skemaer, siger hun.
Projektet med Verdensmålene som paraply for årgangen kom i gang som en mulig løsning på en udfordret klasse.
”Da vi startede med at arbejde med målene, gik eleverne i 7. klasse, og de var skoletrætte og en fagligt svag årgang,” siger Janni Krath. ”Og vi blev nødt til at motivere dem både til at tro på sig selv og for at give dem lyst til at lære”.
Det er lykkedes, fortæller hun: Eleverne har taget målene til sig, er blevet udnævnt til Verdensmålsambassadører af Haderslevs borgmester, udviklet undervisningsmateriale og har holdt oplæg om målene for andre skoler og har delt deres erfaringer med repræsentanter for Folketinget. Sidste år vandt de en af Verdensmålspriserne, Forandringsprisen, for deres indsats.
Læs også: Udkantselever vil være Verdensmålsambassadører
Målene motiverer
Da Janni Krath og hendes kollega Jakob Denning, der er lærer i naturfag og dansk, besluttede sig for at introducere Verdensmålene som et tema i undervisningen, var de usikre på, om en række enorme, globale mål overhovedet var nærværende og relevante for en gruppe skoletrætte teenagere i en lille by i den danske provins.
”Men de forstod det bare fuldstændigt,” siger Janni Krath. ”De bekymrer sig om plastik i havene, dyreliv, vandstand og oversvømmelse – vi bor lavt her i Gram – og de kunne sagtens se, at målene handler om at løse de problemer, de selv går og tænker over”.
Det blev en indgang til at se undervisningen på en ny måde, siger hun. Pludselig gav matematik eller design mere mening for dem.
”For alt, man lærer i folkeskolen, er jo værktøjer for Verdensmålene,” siger Janni Krath.
Og det motiverer.
Læs også: Når eleverne går mere og mere op i bæredygtighed, må skolerne komme dem i møde
Alle børn forstår dem
Samtidig fik de to lærere plads til at lade målene blive paraplyen, som dækkede alt undervisningen for de to klasser.
”Ude i verden er problemer og løsninger ikke delt op, som fagene i skolen. Så vi gav slip på fagplaner og har brudt meget op i skemaet for at kunne koncentrere os om Verdensmålene,” siger Janni Krath. ”Heldigvis fik vi meget frie tøjler fra ledelsen til at prøve det af”.
Eksempelvis har der været plads for eleverne at udvikle deres eget skole til skole-projekt, hvor de har selv har lavet undervisningsmaterialer og forløb om Verdensmålene, som de har undervist skoleelever fra deres egen og to andre skoler i. Selvom ambitionerne var endnu højere, men blev lagt på is af corona, har det været en stor succes.
Verdensmålseleverne har selv holdt oplæg for de andre elever, arrangeret løb og stået for opgaver i håndarbejde – helt uden lærere.
”Det er gået helt fantastisk. De har fået en masse ros fra både lærere og eleverne, og fordi de selv er børn, er det meget nemmere at fange og inspirere andre børn, end når lærerne gør det,” siger Janni Krath.
”Folk tror, at Verdensmålene er komplicerede. Det er de ikke. Alle børn forstår dem”.